Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 14. december 2001.
EHuset bortviser koncerndirektør Kurt Wamberg efter mistanke om sminkede regnskaber.
Sportsfan.dk med fodboldspiller Michael Laudrup blandt ejerne lukker grundet manglende investormidler.
Konsulenthuset Hands overtager SystemPartner og Nordjysk EDB-center og vokser dermed fra 100 til 300 ansatte i Danmark. Prisen er henholdsvis 85 millioner og en million kroner.
NTI Cadcenter overtager cad/cam-aktiviteterne fra rådgivervirksomheden Kampsax.
Det rådgivende ingeniørfirma NIRAS overtager CSC's GIS-aktiviteter med 13 medarbejdere.
TDC overtager 80 procent af aktierne i telebutikskæden Unitalk, der omdannes til en franchisekæde.
TV2, Egmont og TDC Internet går sammen om et forsøg med digitalt tv over ADSL-linier.
Sybase i USA køber sin danske distributør, Sybase Danmark, af de tidligere Corebit-direktører Stig Hølledig (billedet) og Søren Lindkvist.
Motorola nedlægger 4.000 stillinger.
DR og TV2 stifter Broadcast Service Danmark, der skal overtage de danske tv-master og sendeudstyr fra TDC.
TDC indleder test af den nye DSL-teknologi SHDSL (Single pair High bit-rate Digital Subscriber Line).
Rigshospitalet udskifter sit Token Ring-netværk med 100 Mbit/s Ethernet fra Cisco og IBM.
Dell nedlægger 1.700 stillinger svarende til fire procent af staben.
En appeldomstol i San Francisco opretholder fogedforbudet mod fil-delingstjenesten Napster.
Scribona overtager konkurrenten PC Lan, som i Danmark ejer Trend Communications.
Jan Holmetoft Iversen (billedet) overtager direktørposten i EET Danmark efter Lasse Frost, der vil koncentrere sig om internationale opgaver.
Amanda-skandalen får følger for 21 medarbejdere i Arbejdsmarkedsstyrelsen. Således får informatikchef Bent Christensen tilbudt anden beskæftigelse.
Told & Skat regner med at have det udskudte system til importtold klar til maj.
Kommunedata og DMdata stifter det fælles firma E-boks, hvis digitale postbokse skal afløse rudekuverterne fra det offentlige.
Forskere bryder krypteringen i 802.11-standarden for trådløse lokalnet, så de kan aflyttes.
Mobilselskabet Telmore beskylder World Online for at have stjålet et forretningskoncept. Parterne udveksler stævninger.
Sun donerer syv computere til DTU. De kan kobles sammen til en supercomputer med 168 processorer og 204 GB ram.
Unix-brugergruppen DKUUG og fem søsterorganisationer anlægger sag mod den tidligere formand for paraplyorganisationen EurOpen, Kim Biel-Nielsen.
Folketinget mener, at et nyt dokumenthåndteringssystem fra Mærsk Data ikke lever op til forventningerne og skal skrottes.
Myanne Olesen (billedet) trækker sig fra formandsposten i DKUUG (Dansk Unix-system Bruger Gruppe). Samtidig forlader tre andre medlemmer bestyrelsen.
Direktør Søren Bansholt forlader Dell i London til fordel for et job som partner i headhunterfirmaet Hightech Partners i Bruxelles.
Opfinderen af informationsteorien, Claude Shannon, dør i en alder af 84 år.
Pangea lancerer sit europæiske netværk med en kapacitet på 160 Gbit/s. Det skal sælges til teleselskaber og internetudbydere.
Svenske Icon Medialab fyrer 325 efter et underskud på 2,1 milliarder kroner i år 2000.
Phil Zimmermann (billedet), der opfandt krypteringsprogrammet PGP, forlader Network Associates i vrede over, at kildekoden til den seneste version ikke bliver offentliggjort. Han går til firmaet Hushmail.
Cnet Networks fyrer ti procent af staben, 190 ansatte.
JDS Uniphase fjerner ti procent af arbejdsstyrken, 3.000 stillinger.
Konsulentfirmaet Razorfish fyrer 400, svarende til 21 procent af staben.
Forskere bryder krypteringen i 802.11-standarden for trådløse lokalnet, så de kan aflyttes.
Svenske Framfab afskediger 400 internationalt og sælger Framfab IT Consulting og Framfab Integration.
3Com afskediger 1.200 medarbejdere eller ti procent af staben.
Altavista lukker sit danske kontor.
Thrane & Thrane, der udvikler udstyr til satellitkommunikation, går på Københavns Fondsbørs.
TDC køber seks internetudbydere i Polen.
Et brud på søkablet mellem Shanghai og USA's vestkyst stiller Kina uden Internet-forbindelse frem til marts.
Teleproducenten Nortel venter at fyre 10.000 i år.
Efter at have lukket kontorerne i syv ud af 13 lande og fyret 200 medarbejdere åbner Letsbuyit igen.
Citrix lancerer MetaFrame XP, der giver øgede muligheder for central administration.
IBM lancerer det første produkt, der anvender ISCSI-protokollen til at lade et lokalnet fungere som et SAN (Storage Area Network).
Ariba vil overtage Agile Software for 2,55 milliarder dollars i aktier.
Computere over hele verden rammes af en orm, der har fået navn efter tennisspilleren Anna Kournikova.
Efter at have lukket kontorerne i syv ud af 13 lande og fyret 200 medarbejdere åbner Letsbuyit igen.
Etoys lukker, og de sidste 293 medarbejdere fyres.
Topcheferne Bill Gates, Microsoft, og Michael Dell (billedet), Dell Computers, besøger Danmark i forbindelse med to konferencer.
Efter et halvt år på posten forlader Lars M. Østrup jobbet som direktør for pc-butikskæden Alcotini. Han afløses af firmaets ejer, Morten Larsen.
Citrix lancerer MetaFrame XP, der giver øgede muligheder for central administration.