Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 7. december 2001.
De største og dygtigste IT-virksomheder har med vækstplaner sat skub i udviklingen. De mindste virksomheder skal lære at indføre vækstplaner.
Der skal være styr på væksten, hvis mindre IT-virksomheder skal vokse sig store og stærke på et marked, der buldrer afsted.
85 procent af Danmarks dygtigste IT-virksomheder arbejder med konkrete vækstplaner, og det har stor betydning, når en virksomhed får vokseværk.
- Det er svært at bevare overblikket, når man vokser fra fem medarbejdere til 30. Derfor er det nødvendigt at have nogle fokuspunkter at styre efter, og det er det, man kan bruge sin vækstplan til, siger Kim Gerner, partner hos Deloitte & Touche.
77 procent af de dygtigste virksomheder er da også enige om, at vækstplanen har forbedret styringen af virksomheden, og tallet er helt oppe på 93 procent, når virksomhedens største udfordring er at vokse sig større.
Blandt de mindste virksomheder, som har problemer med at styre væksten, anvender kun 51 procent en vækstplan. Det kan være derfor, de er langsomst, mener Deloitte & Touche. Tallene står at læse i Deloitte & Touches IT Vækstbarometer 2001.
En tredjedel uden vækstplan
En tredjedel af alle danske IT-virksomheder står i dag uden vækstplan, og blot en tredjedel af dem har planer om at indføre en skriftlig plan for væksten over de næste to år.
- Jeg synes, det er kritisk, at man kan læse sort på hvidt, at vækstplaner virker, og at der samtidig er så forholdsvis mange virksomheder, der ikke bruger dem og heller ikke har planer om det, siger Kim Gerner.
Han mener, at virksomhederne ofte drukner i store forkromede strategiplaner på 30-40 sider eller mere.
Vækstplanen skal være det daglige styringsinstrument på to til fire sider med en håndfuld fokuspunkter og udfordringer, som der til gengæld skal følges tæt op på løbende.
- Det er ikke fordi, strategiplanen er irrelevant, men den er sjældent egnet som praktisk styringsværktøj, og det ender ofte med, at den kun tages frem ved særligt festlige lejligheder, siger Kim Gerner.
Vækstplanen derimod skal være helt nede på jorden og operationel. Et simpelt eksempel er en virksomhed, hvor det er afgørende at få færdiggjort udviklingen af sit nye softwareprodukt og at få afsætningskanalerne op at stå i Norge og Sverige.
Vækstplanen sætter fokus på at finde en afsætningskanal i de to lande, og på at få produktudviklingen på skinner. Man kan eksempelvis indføre en aktieoptionsordning for at beholde nøgleprogrammørerne.
Netop i en branche som IT-industrien, hvor udviklingen stormer derudaf, er det stadigt vigtigere, at virksomhederne får styr på sig selv og sin udvikling, fastslår Kim Gerner.
Billedtekst: - Jeg synes, det er kritisk, at man kan læse sort på hvidt, at vækstplaner virker, og at der samtidig er så forholdsvis mange virksomheder, der ikke bruger dem, siger Kim Gerner, partner hos Deloitte & Touche.
Foto: Torben Klint
Graf: Så mange virksomheder følger en vækstplan - og det får de ud af det
Boks: Langsomste, hurtigste,
dygtigste
Begreberne hurtigste -, langsomste - og dygtigste IT-virksomheder er hentet fra Computerworld Top 100.
Definitioner:
De dygtigste: IT-virksomheder, rangeret på baggrund af et gennemsnit mellem fire målepunkter: Vækst i omsætning, afkastningsgrad, overskudsgrad og effektivitet (resultat af primær drift divideret med antal ansatte).
De hurtigst/langsomst voksende: IT-virksomheder, rangeret efter vækst i omsætning.
Boks: IT Vækstbarometer 2001
Samtilige IT-virksomheder med mere end 200 ansatte vil indføre en decideret skriftlig vækstplan inden for de
næste to år
... det samme gør sig gældende, når man spørger virksomheder
i kategorien "de langsomst voksende".
Graf:
Forkellen mellem Danmark og USA er tydelig. I USA svarer 49 pct. af IT-virksomhederne, at det at finde kvalificerede medarbejdere hidtil har haft den største positive betydning, mens kun otte pct. af virksomhederne herhjemme vurderer, at det har haft størst betydning. Forklaringen er, at udbuddet af kvalificerede ansatte i Danmark er forholdsvis større end i USA.
I Danmark har en generel vækst i markedet den største positive betydning (19 pct.) - tæt fulgt af det at have et teknologisk forspring (17 pct.). I USA vurderes det at have et unikt produkt eller teknologisk forspring klart mere positivt (36 pct.).
