Artikel top billede

Windows 7 fylder et år - noget at råbe hurra for?

Windows 7 kan fejre sin fødselsdag på samme dag, som Windows XP sendes på pension. Den aldrende kodesamling er dog stadig klart den mest populære.

Den 22. oktober er etårsdagen for Microsofts nyeste operativsystem, Windows 7.

Den 22. oktober er ligeledes den dato, hvor Microsofts største succes på operativfronten sendes på pension. Firmaet trækker nemlig Windows XP tilbage.

Selv om Windows 7 har haft et år til at vise sit værd, bruges systemet kun af 21 procent af danskerne.

Det viser opgørelsen over danskernes foretrukne platforme, som Foreningen af Danske Interaktive Medier (FDMI) holder styr på.
På verdensplan er tallet en smule lavere nemlig 17 procent.

XP stadig størst

XP er dog stadig det styresystem, der foretrækkes af langt de fleste.

FDIM's seneste opgørelse er fra august 2010, og her ligger XP således på førstepladsen med en brugerandel på 39 procent.

Herefter følger Windows Vista med 29 procent og Windows 7 med 21 procent.

"XP er stadig det største operativsystem, men det siger kun noget om udskiftningshastigheden på pc'er. En pc har en levetid på mellem tre og fire år, og derfor vil der være et helt naturligt efterslæb, og det vil tage noget tid, før alle får skiftet til Windows 7," har Mortimer Liebman, divisionschef med ansvaret for Microsofts Windows-forretning, tidligere sagt til Computerworld.

"Man kan ikke forvente, at folk skifter, bare fordi vi har lanceret et nyt operativsystem."

Der er dog sket en kraftig stigning i antallet af Windows 7-brugere i de seneste otte måneder, hvor den danske udgave er gået fra en markedsandel på seks procent til 21 procent.

Tilfreds producent

Siden lanceringen af Windows 7 har Microsoft solgt over 240 millioner licenser verden over.

Det er ifølge René Giese, der er produktchef hos Microsoft, et særdeles tilfredsstillende tal at fejre fødselsdag på.

"Der er flere årsager til de gode salgstal. Men fokus på brugervenlighed, sikkerhed og fleksibilitet er for mig at se udslagsgivende," siger han.




IT-JOB

Cognizant Technology Solutions Denmark ApS

Head of Financial Controlling

Netcompany A/S

Software Developer
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere