Artikel top billede

Øresundsregionens it-klynge er Europas 12. største

Ny undersøgelse viser, at Øresundsregionens samling af it-virksomheder kommer ind på en samlet 12. plads i Europa. Læs her, hvordan regionen klarer sig.

Både på den danske side af sundet og i Skåne er der blevet gjort meget for, at Øresundsregionen skulle være et attraktivt sted at slå sig ned for it-virksomheder.

Nu viser en ny undersøgelse, at Øresundsregionens it-klynge er Europas 12. største målt på antallet af ansatte.

"Placeringen er, som man kunne forvente. Nogen har jo ment, at vi er helt kanont store. Der er vi ikke. Vi er mellemstore, men vi har nogle styrker," siger Povl Hansen fra RUC, der har været med til at udarbejde undersøgelsen.

Styrkerne er ifølge ham de gode rammebetingelser med lav korruption, et godt uddannelsessytem og en højt uddannet befolkning, herunder mange der kan tale engelsk.

Men også mere praktiske ting, som at vi har Kastrup Lufthavn med mange internationale ruter, er et plus for regionen.

Paris er Europas største

Førstepladsen over europæiske it-klynger tilfalder Paris med over 600.000 beskæftigede i it-sektoren. Den franske hovedstad er efterfulgt af Køln, Madrid og London.

I Øresundsregionen var der i 2008 ansat 73.476 i it-sektoren og omsætningen var over 156 milliarder danske kroner.

Området omkring Stockholm ligger på en 10. plads, og dermed større end Øresundsregionen, mens for eksempel Helsinki-klyngen fra Finland, der blandt andet tæller Nokia, er mindre med en 13. plads.

Ifølge Povl Hansen er hele ideen med, at Øresundsregionen som en samlet it-klynge, at København ikke er stor nok alene.

"Ideen er, at der skal en vis volume til for at tiltrække udenlandske virksomheder. Vores undersøgelse viser, at de typisk slår sig ned i større urbane områder," siger Povl hansen og uddyber:

"I den sammenhæng er København for lille i europæisk sammenhæng. Sammen med Skåne og herunder Malmø bliver vi noget større."

Han nævner også, at en del af de nye virksomheder i Ørestaden, der ofte trækker på svensk arbejdskraft.

Uddannelse rykker på sjælland

En af de vigtigste faktorer der gør Øresundsregionen attraktiv for it-virksomheder er et højt uddannelsesniveau. Derfor har undersøgelsen også set på uddannelsessytemet.

Her klarer den danske del af fællesskabet sig bedst. På Sjælland er studerende på it-uddannelser gået fra 3.499 i 2002 til 5.772. En fremgang på over 60 procent.

Modsat er tallet i Skåne gået fra 3.027 til 2.641. Et fald på over 12 procent.

"Vores bud på den udvikling er, at uddannelsesinstitutionerne i Danmark har været bedre til af differentiere it-uddannelser. Blandt andet ved at blande rene it-uddannelser med andre uddannelser," forklarer Povl Hansen.

Han mener samtidigt, at der ville kunne komme positive effekter ud af et øget samarbejde på uddannelsesområdet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere


Vejen til skyen

Få indsigt i, hvordan overgangen til en samlet cloud-platform har styrket virksomhedens agilitet, fjernet datasiloer og leveret realtidsdata for bedre beslutningstagning.

04. december 2024 | Læs mere