Computerworld spørger:Hvad er vigtigt hos en it-leverandør - og hvem gør det rigtigt? Deltag og vind B&O-udstyr.

Artikel top billede

Frankrig vil betale unge for at høre lovlig musik

Europa-Kommissionen har netop godkendt en fransk plan om at subsidiere lovlig download af musik for unge mennesker.

Computerworld News Service: Den franske "Carte Musique"-plan vil forære franske statsborgere i alderen 12 til 25 knap 200 kroner (25 euro) til køb af musik på nettet via abonnementsservices.

Unge mennesker kan købe et 50 euro-kort for bare 25 euro, og de resterende 25 euro bliver altså betalt af staten.

Der har været bekymringer for, om planen kunne give problemer med de europæiske konkurrenceregler, men Kommissionen har nu givet grønt lys og siger, at initiativet ikke er konkurrenceforvridende.

Den franske regering forventes at lancere programmet inden for "de næste par uger," siges det i en udtalelse fra den franske kulturminister, Frédéric Mitterand. Det er noget senere, end Præsident Nicolas Sarkozy forestillede sig i en tale i januar.

Dengang talte han for, at staten skulle uddele tilgodebeviser på godt 1500 kroner, og at det skulle ske i løbet af sommeren.

Den europæiske konkurrencekommissær Joaquin Almunia roser initiativet og målsætningen bag.

"Vi ser meget positivt på den slags initiativer fra medlemsstaterne, der kan øge tilgængeligheden af musik på nettet til lavere priser for forbrugerne og gennem lovlige distributionskanaler. Online-musik er vigtig for internettets succes og for den økonomiske udvikling," sagde Joaquin Almunia.

Vil de store udbydere deltage?

Carte Musique er et led i kampen mod illegale downloads og meningen er, at de unge mennesker skal vænnes til at betale for online-musik gennem lovlige kanaler. Det bliver muligt at købe et kort per person per år, og den franske regering regner med at sælge en million kort om året.

Planen kræver, at de forskellige hjemmesider vil tilbyde enten rabat på musikkøbet, en udvidelse af abonnementsperioden eller bidrag til marketingsomkostningerne ved kortet.

Men eftersom reglerne samtidig siger, at udbyderne ikke må tjene mere end knap 40 millioner kroner på programmet, er der bekymringer for, om nogle af de største udbydere, som iTunes, FNAC og Amazon, vil nægte at deltage.

Oversat af Marie Dyekjær Eriksen




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere