Artikel top billede

TDC rydder op i mail-rod med ny afgift

Omkring 50.000 mailkunder hos TDC skal fremover betale for deres mailkonto, som har været gratis siden 1990'erne.

Siden 1990'erne har omkring 50.000 privatkunder hos TDC brugt en gratis mailkonto, der i sin tid fulgte med et såkaldt Netbasis-abonnement, som skulle bruges sammen med et analogt modem med den velkendte blib-blib lyd.
 
Men i løbet af de seneste 15 år er kundernes opkald til TDC blevet mere og mere tavse, fordi langt de fleste kunder for længst har skiftet det analoge modem ud med lydløse og hurtigere bredbåndsforbindelser. 
 
Derfor er det efterhånden temmelig småt med indtjeningen på det antikke produkt, fordi det egentlig var meningen, at kundernes opkaldsminutter skulle betale for tjenesten. 
 
Slut med gratis-tjeneste
Som en løsning indførte TDC 1. oktober et abonnement på 29 kroner om måneden. Hos TDC's pressseafdeling mener Rune Fick Hansen, at det efter 15 års gratis service er fair nok at begynde at tage penge for tjenesten.
 
"Vi kan se, at rigtig mange oprettede de her Netbasis i 1990'erne. Siden har mange fået nye bredbåndsudbydere. Så vi har lige nu en hob af mailkonti, hvor folk bruger vores mailservices og mailservere gratis og har gjort det i 10-15 år," siger Rune Fick Hansen.  
 
Han fortæller, at TDC med indførelsen af betaling forsøger at rydde op i de mange gratis mailkonti.
 
"Og det er selvfølgelig fair nok, at de gerne vil bruge vores mailservere. Men nu koster det bare noget fremover," siger han.  
 
Kan slippe for regning
Han fortæller, at en lang række kunder muligvis slet ikke er klar over, at deres mailkonto er tilknyttet det forældede produkt og ikke den hurtige bredbåndsforbindelse, som de måske har haft i årevis.
 
Derfor tilbyder TDC som et alternativ til 29 kroner om måneden at flytte kundernes gratis mailkonti over på deres eksisterende bredbåndsforbindelse uden beregning.
 
Det er usikkert hvor mange Netbasis-kunder, der rent faktisk stadig benytter et analogt modem til at få adgang til internettet hos TDC. Firmaet har ifølge Rune Fick Hansen en hel del dial-up kunder, men de har ikke nødvendigvis Netbasis, men kan have en række andre abonnementer.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere