Artikel top billede

Telia politianmeldt for vildledende iPhone 4-salg

Telia har igen overtrådt loven med en reklame for iPhone. Forbrugerombudsmanden kalder det skærpende omstændigheder, at Telia tidligere har begået en annonce-brøler for Apple-telefonen.

I juli modtog 21.666 Telia-kunder med interesse for iPhone 4 en mail fra teleselskabet med overskriften:

"Så har vi prisen klar på din nye iPhone 4."

Det har fået Forbrugerombudsmanden til at politianmelde teleselskabet.
 
Sagen er nemlig den, at et køb af Apple-telefonen forudsatte et abonnement hos Telia med en langt højere pris for den populære telefon, end annoncen reklamerede med.
 
"Den samlede mindstepris for køb af telefonen inklusiv abonnement burde således have været cirka 2.700 kr. højere end den annoncerede pris," skriver Forbrugerombudsmanden på sin hjemmeside.  
 
Forbrugerombudsmanden henviser til markedsføringslovens § 3, stk. 1 og § 13, stk. 1 og mener, at der er tale om vildledende og utilstrækkelige prisoplysninger i mailen fra Telia til de over 21.000 kunder.
 
Telia erkender overtrædelsen
Teleselskabet Telia har ifølge Forbrugerombudsmanden erkendt overtrædelsen af markedsføringsloven og har forklaret, der var tale om en fejl.
 
Fejlen er efterfølgende blevet berigtiget af Telia.
 
Men det er ikke første gang, at Telia er kreativ med sin iPhone-annoncering. Også i foråret 2009 brød teleselskabet markedsføringsloven med reklamer for iPhone 3GS i en række landsdækkende aviser over flere dage.  

Dengang havde selskabet ikke beregnet den samlede mindsteudgift korrekt, og den samlede kontantpris var ikke oplyst. Telia betalte siden bøden på 150.000 kroner.
 
Igen igen
At Telia tidligere har begået samme lovovertrædelse kalder Helle Hartvigsen, specialkonsulent hos Forbrugerombudsmanden, for skærpende omstændigheder - hvilket også får konsekvenser for bødens størrelse.
 
Hun ønsker dog ikke over for Computerworld at oplyse, hvor stor en bøde Forbrugerombudsmanden har foreslået til politiet i den nye markedsføringsbrøler med iPhone 4.
 
"Vi ser blandt andet på fortjeneste og markedsføringsomkostninger, når vi indstiller sådan en sag til politiet," siger hun.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere