Artikel top billede

Sådan vil Microsoft og Citrix sammen smadre VMware

Microsoft og Citrix vil hånd i hånd gå til stålet i kampen mod virtualiserings-kæmpen VMware. Læs om planerner her.

Læs mere fra Citrix Synergy-konferencen i Berlin:

Citrix-topchef: iPad er en magisk oplevelse

Citrix-chef: Vi skal have et opgør med 'arbejde'

Berlin: VMwares teknologiske forspring er ikke helt så stort, som det har været, mener Microsoft.

Det giver anledning til nye alliancer, hvor de store spiller med musklerne og taler grimt om hinanden.

 "Jeg tror, der er rigtigt mange virksomheder, som har været låst fast i treårige kontrakter med VMware, og som nu begynder at se sig om efter noget, der er billigere. På de tre år er virtualiseringsteknologien blevet mere moden, og VMware har ikke længere det store forspring, som firmaet havde den gang. Derfor er det ikke nogen overraskelse, at vi nu ser virksomheder som Citrix, Microsoft og andre vinde markedsandele på virtualiseringsmarkedet."

Ordene kommer fra Patrick O'Rourke, der er direktør i Microsoft Technology Communications Server and Tools Business i Redmond, da Computerworld møder ham i Berlin i forbindelse med Citrix' Synergy-konference.

Ude med riven

Selv om man med rette kan kalde ham for lidt af en ekspert på markedet for virtualiseringsteknologier, så er han bestemt ikke upartisk.

Og ikke overraskende er Microsoft-direktøren ude med riven efter VMware, som er en de helt store konkurrenter.

For at imødegå konkurrencen har softwarekæmpen allieret sig med en anden virtualiseringskæmpe, Citrix.

Sammen med processor-producenten Intel har de dannet V-Alliance, som en slags fælles salgs-, udviklings- og strategiorganisation inden for virtualiseringsteknologier.

Gamle venner

Der er som sådan ikke noget nyt i, at Microsoft og Citrix samarbejder.

Det har de gjort de seneste 20 år, hvilket blandt andet har betydet, at Citrix' flagskib XenApp igennem årene er blevet langet over disken sammen med Microsofts Terminal Services.

Men ifølge Patrick O'Rourke er samarbejdet nu blevet endnu dybere.

"Både vores ledelser og udviklingsfolk mødes langt oftere end tidligere. Men også vores salgsafdelinger og kanalpartnere arbejder tættere sammen om at sælge hinandens produkter," siger Patrick O'Rourke.

Han erkender, at der imellem Citrix og Microsoft er et overlap imellem virksomhedernes produkter, blandt andet er Citrix' XenApp et konkurrerende produkt til Microsofts App-V, ligesom begge virksomheder har hver sin hypervisor. Alligevel mener Patrick O'Rourke ikke, at de to firmaers indbyrdes konkurrence på visse områder vil give nogen problemer.

"Vi har blandt andet en aftale om, at i de tilfælde, hvor der kører Windows-applikationer i datacentrene, der bruger vi Hyper-V. Når det ikke er Windows applikationer, så er det Xen-App, vi bruger. De områder, vi konkurrer på, er så minimale, at det ikke kommer i vejen for vores samarbejde," siger han.

Desktoppen er slagmarken

Det er da også primært inden for desktop-virtualisering, at de to kumpaner ønsker at gøre livet surt for dem ovre i den anden lejr hos VMware.

"VMware har ganske rigtigt gjort det godt, når det kommer til server-virtualisering i datacentret, men når det kommer til desktoppen, så halter de langt bagefter. Og på netop desktoppen har Citrix og Microsoft mange års forspring," siger Patrick O'Rourke, som faktisk også skal deltage på VMwares konference WMworld i København i næste uge.

"Vi har fået at vide, at vi ikke må promovere konkurrerende teknologier på VMworld, så det er primært vores cloudløsninger, vi vil fortælle om. Men hvis nogen spørger mig om, hvad vi kan tilbyde inden for eksempelvis desktop-virtualisering, så vil jeg da selvfølgelig føle mig forpligtet til at svare," siger Patrick O'Rourke med et snedigt glimt i øjet.

Læs mere fra Citrix Synergy-konferencen i Berlin:

Citrix-topchef: iPad er en magisk oplevelse

Citrix-chef: Vi skal have et opgør med 'arbejde'




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere