Artikel top billede

Her er anmeldernes dom over Nokias nye flagskib

Nokia-smartphonen N8 er den første med det nye Symbian 3-styresystem og samtidig selskabets mest markante bud på et smartphone-flagskib i lang tid. Se anmeldernes dom her.

Læs også: Kan N8 bringe nye kunder til Nokia?

Nokia har i de senere år været ude i en smartphone-krise, hvor selskabet har haft svært ved at fastholde markedsandele og innovations-evnen.

Det har blandt andet resulteret i, at den hidtidige Nokia-topchef Olli-Pekka Kallasvuo er blevet erstattet af tidligere Microsoft-direktør Stephen Elop og at øverste chef for smartphone-udviklingen, Anssi Vanjoki, har forladt Nokia.

Nokias N8 er ikke bare den mest markante smartphone-satsning fra Nokia i meget lang tid, det er også det første bud på en smartphone, der kører den helt nye og forbedrede udgave af Symbian-styresystemet.

Derfor holder selskabets ledelse uden tvivl også godt øje med markedets reaktion i de kommende måneder. Allerede nu er de første anmeldelser af produktet publiceret, og de er umiddelbart lidt lunkne over for Nokias "redningsplanke."

Her er dommen over N8

Hos britiske TechRadar har man testet N8, og i en længere anmeldelse omtales smartphonen generelt som et kvalitets-produkt, hvad angår det fysiske design.

Blandt andet hæfter man sig ved, at plastikken er væk og erstattet med metal. Med en ridse-fri OLED-skærm med flotte farver og et minimum antal fysiske knapper har Nokia forsøgt at skabe et robust og simpelt produkt.

Det er imidlertid det indre Symbian 3-styresystem, der er mest afgørende for telefonens succes, og her er TechRadar noget mere skeptisk.

"Nokia har stadig lang vej igen, når det kommer til at gøre hjemmeskærm-interfacet perfekt. Når du vil skifte mellem forskellige hjemmeskærme, skal du lave en sidelæns bevægelse... Og så vente på, at skærmen bringer sig ajour."

"Ingen skærm-bevægelse under fingeren, ingen øjeblikkelig reaktion. Det virker som så simpel en ting, og Nokia ser ud til at have fejlet med det helt basale i designet af et 'cutting-edge' interface," skriver Tech Radar blandet andet.

Selvom N8 specifikationerne imponerer med blandt andet et 12 megapixels kamera, og selvom telefonen generelt fungerer OK, så imponerer den ikke, lyder dommen.

"Når man har været brændende fan af Nokia i et tidligere liv, er det ikke sjovt at se telefoner som N8 komme. Det er generelt ikke en dårlig telefon, men i betragtning af de markante ressourcer bag denne udvikling kan vi ikke lade være med at spekulere på, hvorfor tingene ikke er forbedret til en førende performance endnu."

Læs også: Kan N8 bringe nye kunder til Nokia?




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis