Her er HP's vilde printer med indbygget tablet-pc

Printere er ofte gabende kedelige, men det ændrer HP fuldkommen med Photosmart eStation. Den er udstyret med en Android-baseret tablet-pc, der fungerer som løs skærm til printeren. Det bedste af det hele er prisen.

OSLO: Alle snakker om iPad og de mange kloner, som er dukket op de seneste måneder. Og nu melder HP sig pludselig ind i kampen med et noget uventet tiltag.

Umiddelbart er HP Photosmart eStation en ganske almindelig trådløs all-in-one printer, lige indtil du tager fat i den trykfølsomme skærm, der bruges til betjening.

Vupti, og du står med skærmen i hånden. Det er nemlig ikke en sædvanlig printer-skærm - det er en tablet-pc i forklædning.

Den håndholdte computer kører på Googles Android-platform, som vi kender fra en række telefoner fra blandt andre HTC, Samsung og Sony Ericsson, og den forvandler en ellers kedelig printer til et sexet bæst.

HP Photosmart eStation har en dockingstation på fronten, som tablet-pc'en kan hvile sig i og lade op. Men da den kører på Wi-Fi, kan du sagtens tage den med i sofaen - eller med på farten. Batterilevetiden er ifølge HP omkring fire timer.

Tung prototype

I Oslo fik vi mulighed for at lege med Photosmart eStation og den smarte skærm, der også kaldes Zeen (ikke at forveksle med Zen-produkter fra Creative).

Skærmen er syv tommer, og den er overraskende tung. Du får ikke en rygskade af at holde den, men det føles virkelig, som om der er gods i den. Modellen, vi kort havde fingre i, var dog en prototype, så det er uklart, om der skæres lidt fedt af den endelige version. Det ville ikke skade.

Zeen kører Android 2.1 - og ikke den nyeste 2.2., der blandt andet understøtter Flash - derfor virker blandt andet YouTube ikke, når der browses med tablet-pc'en.

HP-folkene, som vi talte med i Oslo, lovede dog, at den nok skal blive opdateret til Android 2.2. på et tidspunkt.

Virker ikke med Android Marked

Et stort minus ved tablet-pc'en er, at den ikke virker med Android Marked.

Du kan dermed ikke gå ind og downloade nye programmer, og det er virkelig ærgerligt. Den er dog allerede fra fødslen fyldt op med en håndfuld programmer som vejrudsigt, Facebook, billedfremvisning, og musikafspilning.

Vigtigst af alt er browseren, som fungerede fint, da vi prøvede den. Du kan vende skærmen både horisontalt og vertikalt, hvorefter indholdet tilpasser sig.

HP har også smidt en app på tablet-pc'en, der giver adgang til boghandlerkæden Barnes & Nobles, hvor det er muligt at købe e-bøger.

Ude i butikkerne snart

Zeen kan naturligvis også bruges til at fjernstyre din printer - også selv om du er langt hjemmefra. Det skyldes, at både Zeen og all-in-one printeren begge har indbygget WiFi.

Printeren er i øvrigt en inkjet-model med fem blækpatroner, og den er i stand til at printe op mod otte A4-farvesider i minuttet.

Men hvad koster den så? Det er den gode nyhed. Prisen er 2.999 kroner for HP Photosmart eStation, og printeren samt medfølgende tablet-pc er allerede ude i butikkerne i midten eller slutningen af oktober.

Selve tablet'en er ikke et festfyrværkeri af muligheder, men et interessant bud på en trykfølsom, håndholdt computer i forhold til klassens luksusdyr, Apple iPad og Samsung Galaxy Tab.

Vi håber at have en test klar af HP Photosmart eStation inden for de næste par måneder.

Du kan se mange flere fotos af HP Photosmart eStation i dette galleri.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren