Artikel top billede

Din næste smartphone vil have flere styresystemer

Din næste smartphone vil blive udstyret med adskillige cloud-applikationer og andre lækkerier. Se her, hvad der kan være på vej.

Computerworld News Service: Næste generations smartphones og tablet-pc'er vil køre med adskillige styresystemer og omfattende cloud-applikationer, som for eksempel spil i high definition.

Det vil alt sammen ske takket været den stadigt mere udbredte anvendelse af virtualisering i mobile enheder, lyder det fra eksperter.

En ny generation af mobile enheder med hurtigere processorer vil gøre applikationerne hurtigere, mens virtualiserings-teknologien kan hjælpe med at konsolidere applikationer uden ressourcespild, lyder det fra Linley Gwennap, som er ledende analytiker hos Linley Group.

Udbredte i datacentre

Virtualiserings-teknologier er allerede ved at være forholdsvist udbredte i datacentrene, hvor de hjælper med at konsolidere serverne og reducere energiomkostningerne.

Teknologierne er desuden begyndt at gøre deres indflydelse gældende på de håndholdte enheder, som smartphones, hvor de kan hjælpe med at køre kritiske opgaver i realtime og sikre avancerede softwaremiljøer.

Brugerne skulle efter sigende kunne nyde frugterne af de kraftfulde næste-generations mobilenheder senere i år.

LG Electronics har for eksempel allerede annonceret en Optimus-smartphone med en dual-core Arm-processor, der kører med 1 GHz, som også bliver i stand til at afspille 1080p video.

Telefonen vil komme til salg i årets fjerde kvartal, og det er bare ét eksempel på, hvordan de større mobile enheder vil kunne drage nytte af virtualisering.

Virtualisering vil måske komme til at betyde billigere telefoner og bedre batteri-levetid, mener Steve Subar, som er administrerende direktør for og grundlægger af Open Kernel Labs, der udvikler virtualiserings-teknologier til embeddede enheder. Virtualisering gør smartphone-chip billigere, fordi der kræves mindre RAM og Flash, for eksempel.

Men indtil nu har udviklingen været hindret af begrænset processor-kraft, som kun tillader enhederne at køre med et specifikt sæt applikationer.

Flere styresystemer

Men efterhånden som de mobile enheder får bedre processor-kraft, vil virtualisering gøre det muligt for brugerne at køre med flere styresystemer og udnytte mulighederne ved kraftfulde cloud-computing-applikationer på deres mobile enheder.

Smartphones og tablets er først og fremmest bygget til kommunikation og til at modtage video, data og andre internet-tjenester fra skyen.

Et virtualiseret miljø vil kunne etableres til en specifik cloud-tjeneste eller til dataudveksling med en pc, fortæller Les Forth, der er field application engineer hos Freescale Semiconductor.

Brugerne vil for eksempel kunne etablere en fjern-forbindelse med hjemme-pc'en til at køre applikationer eller afspille multimedie-filer i realtime.

Ved at anvende et separat miljø kan virtualisering desuden gøre brugerne i stand til at spille high definition multiplayer-spil i skyen, tilføjer Les Forth.

Oversat af Marie Dyekjær Eriksen




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere