Computerworld spørger:Hvad er vigtigt hos en it-leverandør - og hvem gør det rigtigt? Deltag og vind B&O-udstyr.

Artikel top billede

Kineserne kaster sig over iPhone 4 med begejstring

Apple kan ikke følge med den enorme efterspørgsel på iPhone 4 i Kina, hvor kineserne ikke kan få nok.

Computerworld News Service: Det kinesiske teleselskab China Unicom har solgt næsten 100.000 eksemplarer af iPhone 4 på de fire dage, der er gået, siden enheden blev lanceret i Kina.

China Unicom, som er operatør for iPhone 4 i Kina, har udsolgt hele første oplag, fortalte vice president for virksomheden, Li Gang, tirsdag.

Tidligere på ugen meddelte China Unicom, at 200.000 brugere havde forudbestilt en iPhone 4.

Du skal møde op

På det tidspunkt havde China Unicom allerede stoppet for online-reservationerne og i stedet bedt kunderne om at møde op i de fysiske forretninger, hvor de kunne blive skrevet op.

Den massive efterspørgsel overgår sidste års lancering af iPhone 3G og 3GS i Kina.

Dengang tog det China Unicom mere end en måned at sælge 100.000 eksemplarer.

Iphone 4 blev officielt frigivet i Kina sidste lørdag, og produktets popularitet gjorde, at forhandlere over hele landet lynhurtigt fik udsolgt.

Apple fortæller, at der vil blive gjort flere iPhone 4 tilgængelige i Kina inden længe, og at kunderne kan holde sig orienterede hos deres lokale forhandler. China Unicom forventer, at der vil ankomme en ny ladning telefoner 1. oktober - på Kinas nationaldag, tilføjer Li Gang.

De høje salgstal for iPhone 4 kommer netop som China Unicom har offentliggjort, at virksomheden nu har 10 millioner 3G-brugere.

Mange mennesker i Kina vil gerne have en smartphone, og specielt en iPhone, fordi medierne har været så fokuserede på dem, forklarer Liu Liang, som er analytiker ved konsulentgruppen iResearch.

"Smarphone-forbruget har nået et helt nyt niveau i Kina," fortæller han.

"Mange brugere gider ikke længere de gamle telefoner med færre funktioner, og i stedet vil de gerne have en af de nye modeller, som for eksempel en iPhone."

Inden iPhone 4 blev sat til salg i Kina, havde Apple, ifølge det Beijing-baserede analysefirma Analysys International, en andel på 7,1 procent af det kinesiske marked for smartphones.

Virksomheden kom dermed ind på en femteplads bag producenterne Nokia, Motorola og Sony Ericsson.

Oversat af Marie Dyekjær Eriksen




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere