Artikel top billede

Debat: Betyder upstream-hastighed noget for dig?

Upstream-hastighederne er fortsat markant lavere end downstream på de danske bredbåndsforbindelser. Er det sund fornuft eller et samfundsproblem?

Internethastighederne stiger støt i Danmark.

Men man får to vidt forskellige billeder af den aktuelle situation, hvis man kigger på henholdsvis downstream- og upstream-hastighederne.

I IT- og Telestyrelsens seneste bredbåndsstatistik fremgår det, cirka 91 procent af bredbånds-abonnementerne i midten af 2009 havde en downstreamkapacitet på mindst to mbit/s.

Mediankapaciteten var på samme tidspunkt på 6,5 mbit/s.

Noget anerledes forholder det sig med upstreamkapaciteterne. Her havde blot 12 procent af de danske bredbånds-abonnementer i midten af 2009 en upstreamkapacitet på to mbit/s.

Langt de fleste danske bredbåndsbrugere havde på det tidspunkt 512 Kbit/s eller mindre i upstreamhastighed.

Selvom tallene nu er et år gamle (nyere findes desværre ikke), så er forholdet mellem download og upload næppe markant anderledes i dag.

Stridshaner uenige om behovet

Uenigheden om, hvorvidt de asymetriske bredbånds-tilbud fylder for meget, blusser nu igen op.

I Computerworlds Top 100-magasin, der udkom for nylig, forklarer administrerende direktør i YouSee, Niels Breining, at man bevidst har valgt ikke at indføre de højeste upstream-hastigheder, blandt andet fordi det giver en enklere markedsføring, at der er ens tilbud på kobber- og fibernettet.

TDC har ellers masser af fiber, der vil kunne understøtte hurtigere upstream - ikke mindst efter købet af Dongs store fibernet sidste år.

Alligevel tilbyder YouSee i dag alligevel kun asymetriske bredbåndspakker, hvor den største hedder 50 mbit/fem mbit.

"Det er rigtigt, og vi vil da også på et tidspunkt komme med højere upstream-hastigheder. Men markedet for det er ualmindeligt lille; der er ikke mange, der har brug for mere end fem mbit," sagde Niels Breining i den forbindelse.

Fiberbranchen vil have målsætning

Det synspunkt er man lodret uenig i hos Dansk Energi, der er brancheforening hos de danske fiberselskaber.

"Selvom upstream-kapaciteten er til rådighed, så vil man ikke give forbrugerne mulighed for at gøre brug af det, men vil i stedet begrænse upstream-hastighederne. Det her må i den grad få politikerne til at undre sig og genoverveje behovet for en upstream-målsætning," lyder det blandt andet fra Thomas Woldiderich, konsulent i Dansk Energi.

"Det strider jo fuldstændig imod hensigten om at fremme højhastighedssamfundet og give danskerne mulighed for at blive aktive medskabere af indhold online. Også i et innovationsperspektiv er der i den grad brug for både høj down- og upstream-hastigheder," lyder Dansk Energis pointe.

Nu har Dansk Energi en klar interesse i at fremme de hurtigere upstream-hastigheder, idet netop dette er en af de mer-værdier, som elselskaberne kan slå på, når de skal sælge deres fiber-løsninger.

Men hvad betyder upstream-hastigheden for dig privat og professionelt.

Er der brug for en officiel upstream-målsætning i Danmark?




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere