Artikel top billede

Lær blindskrift på den nemme måde

Det tager kun seks timer, lover Keyboard Pro. Så burde du være i stand til at skrive løs på tastaturet med øjnene fast rettet mod skærmen - uden at skrive forkert. Prøv en demo her.

Engang var det benhårdt arbejde at lære blindskrift. Denne skribent husker tilbage på tiden i folkeskolen, da faget hed maskinskrivning.

Skrivemaskinens taster blev dækket til med en stor metalplade, der lignede noget fra Anden Verdenskrig, og så var det ellers om at skrive løs uden udsigt til tasterne. Det resulterede naturligvis i massevis af fejl, som løbende blev fikset med rettepapir.

Det var i bogstaveligste forstand den hårde skole.

I dag er det meget lettere at lære blindskrift takket være vores computere.

På nettet findes flere forskellige tjenester, der tilbyder at lære dig at skrive fejlfrit - uden at have øjnene rettet mod dine fingre, der danser rundt på tastaturet.

Og resultaterne skulle også gerne komme meget hurtigere, end da denne skribent brugte det meste af ottende klasse på at lære at skrive på maskine.

Danske Keyboard Pro lover, at du faktisk kun skal bruge seks timer på at få styr på tasterne. Metoden er onlinekurser, hvor du guides gennem forskellige øvelser. Undervejs afspilles videoklip, hvor en instruktør forklarer, hvad du skal gøre. Du får også gode råd, når det gælder den mest ergonomiske brug af tastaturet.

Onlinekurset kommer også omkring hastighedsøvelser, som skal gøre dine ti fingre til de hurtigste på hakkebrættet.

Dermed kan du hurtigere komme igennem dit skrivearbejde på jobbet, mailen til fætter Allan eller første udkast til din kommende roman.

Det koster 298 kroner at få onlineadgang til Keyboard Pro i et år. Det er også muligt at bestille firma-abonnement, hvor prisen afhænger af antallet af medarbejdere, der skal bruges tjenesten.

Du kan læse mere om Keyboard Pro her.

Det er også muligt at prøve en demoversion af Keyboard Pro, der fungerer både på Windows og Mac.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis