Artikel top billede

Google-boss: Vi frygter kun Microsofts Bing

Det er først og fremmest Microsofts Bing-søgemaskine, der kan true Googles søgedominans, vurderer Google-direktør Eric Schmidt. Få forklaringen her.

Google har i de seneste mange år siddet solidt på førstepladsen som verdens mest anvendte søgemaskine.

Det er der ikke meget, der tyder på vil ændre sig, men i et stort video-interview på Wall Street Journals webside (se det herunder) afslører Google-direktør Eric Schmidt alligevel, hvilke potentielle trusler, han holder mest øje med.

I interviewet svarer Eric Schmidt blandt andet på, om det ikke er et problem for Google, at internettet går mere og mere i retning af apps og sociale medier - hvilket alt andet lige gør det sværere for Google at søge i alle informationer på nettet.

"Det ser det ikke ud til at være. Selvfølgelig er de applikationer, som eksempelvis iPad'en tilbyder meget flotte og meget lukkede. Men der er teknologi, der lader folk bygge åbne applikationer - applikationer, der ser ud som websider, men fungerer som de apps, vi ser på iPad, og den teknologi vil blive bredere og mere åben - og derfor sandsynligvis også mere successfuld over tid," siger Eric Schmidt.

Bing er den egentlige konkurrent

Som administerende diretør i søgeselskabet er han ikke ligefrem uvildig i den analyse. Eksempelvis står han også i spidsen for Apples smartphone-rival, Android.

Eric Schmidt fortæller i interviewet også, at Facebook er et interessant fænomen, men ikke en tjeneste, der holder ham vågen om natten.

"Mens det er sandt, at web-søgning ikke er det eneste, der findes, så er det at søge efter informationer centralt for det, Google laver," siger han og tiføjer, at man jo stadig har brug for at kunne søge sig frem til de mest interessant tjenester og sociale netværk på nettet.  

I forlængelse af det, spørger Wall Street Journals Alan Murray Eric Schmidt, om han anser Apple eller Facebook for at være den største konkurrent?

"Det interessante er, at vi ikke regner nogen af dem for at være en konkurrence-trussel."

"Helt ærligt?!"

"Absolut. Vores konkurrent er Bing. Det sjove er, at folk i årevis spurgte til Microsoft, og nu har alle glemt Bing. Men Bing er bestemt veldrevet og en virkelig konkurrencedygtig søgemaskine," forklarer Eric Schmidt.

Se hele interviewet med Eric Schmidt

Ifølge Net Applications statistik for det globale marked for søgemaskiner havde Google i august en markedsandel på hele 84,73 procent.

Andenpladsen går til Yahoo, der trods de mange år på bagen fortsat er i stand til at holde fast i 6,35 procent af markedet.

Microsoft kommer først ind på fjerdepladsen med beskedne 3,30 procent, netop overgået af den kinesiske søgetjeneste Baidu med 3,31 procent.

På den måde adskiller søgemaskine-markedet i år 2010 markant fra markedet i 1990'erne, hvor der var en langt større udskiftning blandt de førende søge-tjenester. I det store galleri "20 års vilde søgemaskiner" kan du få et overblik over de mange forskellige søgemaskiner, der har domineret nettet.

Her i år 2010 er det nærliggende at spørge, om det overhovedet lader sig gøre at vælte Google ned af søgetronen - uanset hvor godt et produkt, man måtte komme med? Deltag i debatten om det her.

Se interviewet med Eric Schmidt:




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere