Artikel top billede

Facebook undskylder efter værste nedbrud i årevis

En såkaldt feedback-løkke, hvor et stykke software forsøger at erstatte sig selv med sig selv, fik torsdag store dele af Facebook til at gå helt i sort.

Computerworld News Service: For mange Facebook-brugere var det i op til to en halv time torsdag ikke muligt at logge på det sociale netværkssite i det værste nedbrud, som websitet har haft i over fire år, skriver Facebook i en officiel note fra Facebooks softwareudviklere.

Problemet blev sporet til en ændring, Facebook havde foretaget i et af sine systemer.

Den pågældende ændring blev foretaget i et stykke data, der bliver kaldt, hver gang en fejlfindingsrutine finder ugyldige data i Facebooks system.

Dette stykke data blev selv fortolket som ugyldigt, hvilket fik systemet til at forsøge at erstatte det med det samme stykke data, hvorved der blev startet en feedback-løkke.

Denne løkke resulterede i, at der blev sendt hundredtusindvis af forespørgsler per sekund til Facebooks database-klynge, hvilket overvældede systemet.

Ingen adgang

Fra brugernes synspunkt betød det en meddelelse om "DNS fejl" og ingen adgang til sitet.

"Der var kun en ret smertefuld måde at standse feedback-løkken - vi var nødt til at standse al trafik til denne database-klynge, hvilket betød at lukke ned for sitet," skriver Robert Johnson, der er chef for softwareudvikling hos Facebook.

"Da databaserne var kommet sig, og den bagvedliggende årsag var rettet, begyndte vi langsomt at lukke flere folk tilbage på sitet."

Problemet er endnu ikke helt løst.

Johnson fortæller, at Facebook var nødt til at slukke for det automatiserede system for at få websitet op at køre igen.

Men det system spiller en afgørende rolle i beskyttelsen af websitet.

Facebook er nu i gang med at finde nye måder at håndtere situationen, så det ikke en anden gang ender i sådanne feedback-løkker.

"Vi undskylder igen for websitets nedbrud, og vi ønsker at gøre alle opmærksomme på, at vi tager Facebooks ydelse og pålidelighed meget alvorlig," skriver han.

Torsdag var anden dag i træk, hvor visse brugere kunne opleve nedbrud af Facebook.

I onsdags skød Facebook dog skylden på en tredjeparts-netværksleverandør for, at sitet var midlertidigt utilgængeligt for en del af brugerne.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren