Artikel top billede

Sten 'Nets' Axelsen, der ejer domænenavnet Nets.dk, får nu hjælp af en erfaren it-advokat i sin kamp mod PBS. Foto: Kenneth Hansen (Foto: Kenneth Hansen)

Erfaren it-advokat skal føre Nets.dk-sag

Sten 'Nets' Axelsen, der ejer domænenavnet Nets.dk, som PBS kræver overdraget, opruster med slagkraftig advokatbistand i kampen mod PBS.

Det er ikke en hvilken som helst mand, der nu træder ind ringen i den spektakulære kamp mellem milliardvirksomheden PBS og en webdesigner fra Ølstykke. 

Nis Peter Dall hedder manden, der har sagt ja til at repræsentere Sten 'Nets' Axelsen, når sagen mod webdesigneren skal køres i Klagenævnet for Domænenavne. Og han er ikke en Hr. Hvem-som-helst. Han har nemlig ført - og vundet - mindst et par sager omkring bitre domænenavn-tvister. 

Blandt andet førte han en sag for tøjfirmaet Smartkidz.dk, der tilbage i 2007 først blev hevet i Domæneklagenævnet og siden i byretten af firmaet SmartGuy, der havde oprettet en ny butik med navnet Smartkids.dk, med henblik på at tvinge Smartkidz til at overdrage sit domænenavn. 

Den gang vandt it-advokaten begge sager, og ikke nok med det, så blev SmartGuy dømt til at overdrage sit nye domænenavn til Smartkidz. Denne dom blev dog anket, og siden endte parterne med at indgå forlig. 

Senest har it-advokaten været involveret i sagen om domænenavnet Orango.dk. I den sag vandt webdesignvirksomheden Orango en sag i Domæneklagenævnet, der pålagde domænets ejer, at overgive det til Orango.

Sagen endte endte med at komme for retten, inden Orango valgte at droppe sagen og opgive at fravriste domænenavnet fra den oprindelige ejer.

Indsamling skal betale advokatregning

Regningen til it-advokaten vil blive finansieret igennem en indsamling, som Sten Axelsen blev opfordret til at starte i forbindelse med, at det kom frem, at PBS efter sit navneskifte til Nets forsøger at tvinge ham til at overdrage sit internetdomæne Nets.dk. 

Sten Axelsen har haft domænet registreret siden 2000 og har brugt det i forbindelse med sit arbejde som webdesigner. Blandt andet har Sten Axelsen været momsregistreret med virksomheden Nets Webdesign indtil for få år siden - et forhold, PBS allerede blev gjort bekendt med i 2007, da virksomheden registrerede Nets som varemærke.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere


Skab værdi med produktkonfiguration i Dynamics 365

Deltag i dette webinar og lær, hvordan du kan skabe øget værdi gennem produktkonfiguration med Microsoft Dynamics 365 standard konfigurator og Easy Creator. Eksperter fra CGI vil dele deres indsigt i, hvordan produktkonfiguration kan optimere processer, forbedre kvalitet og øge kundetilfredshed.

05. februar 2025 | Læs mere


Sådan automatiserer du med Copilot

Høst fordelene og sæt strøm til processerne med Microsofts alsidige AI-assistent.

06. februar 2025 | Læs mere