Nu kommer Windows Media Center ind i stuen

Pas på, Apple TV, Boxee Box og alle I andre. Windows Media Center kan nu proppes ind i en lille, billig kasse og levere masser af underholdning på stuealteret.

SAN FRANCISCO: Intel vil have sine Atom-processorer ind i stuen og lur os, om det ikke vil lykkes med nogle af de produkter, vi har fået smugkig på.

Mest spændende er Windows Media Center Embedded, der i bund og grund er mediecenter-oplevelsen fra Windows 7, der er kommet på skrump og nu kan køre på Intels energieffektive og billige Atom-chip.

En repræsentant fra Microsoft indtog scenen og demonstrerede to produkter fra henholdsvis Acer og Asus, der var i stand til at levere en imponerende mediecenter-oplevelse i en lille set-top-boks, der nemt kunne gemmes væk under tv'et eller måske ligefrem bygges ind i skærmen.

Hjertet er Intels Atom CE4100-processor, der foruden at levere regnekraft også kan afspille 1080p HD-video. Chippen bliver også brugt i den kommende Boxee Box fra D-Link og Sonys Internet TV med Google TV, der lanceres i USA senere på året.

Kombinationen af Windows Media Center Embedded og Atom CE4100 gør det muligt at bygge en lille, musestille og strømbesparende boks, der kan klare alle dine multimediebehov i stuen. Med et par tv-tunere og en harddisk har du lige pludselig en topmoderne harddisk-optager, der også kan afspille indhold fra internettet samt afspille din musiksamling, vise feriebillederne og streame alt dit indhold via DNLA-teknologien.

Vi fik at vide, at det endda er muligt at bygge Windows Media Center Embedded direkte ind i et flad-tv og bruge det som det primære menusystem. Til at starte med vil vi dog først se løsningen bygget ind i set-top-bokse, og Acer og Asus vil være klar med de første produkter i løbet af første halvår af 2011.

Intel har netop også annonceret Atom CE4200, der er en hurtigere og mere avanceret version af CE4100, så lur os, om de færdige bokse ikke kommer med den mere potente indmad.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere