Computerworld spørger:Hvad er vigtigt hos en it-leverandør - og hvem gør det rigtigt? Deltag og vind B&O-udstyr.

Artikel top billede

Foto: Nokia.

Nokia-kronprins siger op i vrede

En af Nokias vigtigste næstkommanderende forlader selskabet.

Nokias øverste chef for smartphone-udviklinen, Anssi Vanjoki, forlader selskabet.

Det sker angiveligt på grund af utilfredshed med, at han er blevet forbigået, da selskabets bestyrelse for nylig besluttede at fyre direktør Olli-Pekka Kallasvuo og ansætte en ny topchef.

Valget faldt på canadiske Stephen Elop, der kommer fra en stilling som øverste chef for Microsofts division for software til erhvervslivet. Han bliver Nokias første ikke-finske topchef nogensinde, og du kan læse om betydningen af dette valg her.

Skuffet over beslutningen

Beslutningen skuffer imidlertid Anssi Vanjoki, der også tidligere har været på springbrættet til stillingen som Nokias topchef, men dengang tabte til den nu fyrede Olli-Pekka Kallasvuo.

Ifølge Nokia vil Anssi Vanjoki fortsætte i stillingen som chef for Nokias smartphone-forretning, indtil der er blevet fundet en afløser.

Analytikere forventer, at der kan komme endnu flere udskiftninger på topledelses-plan i Nokia i den kommende tid.

Sætter sejl

Samtidig sætter Nokia alle sejl i forsøget på igen at komme på omgangshøjde med Apple og en række andre fremgangsrige producenter af smartphones, der i den seneste tid for alvor har ædt sig ind på den finske mobil-gigant.

Selskabet fyrede i sidste uge sin administrerende direktør, Olli-Pekka Kallasvuo, og hyrede dets første ikke-finske topchef, den canadiske Microsoft-topchef Stephen Elop, som ny koncernchef.

Samtidig er Nokia nu på trapperne med det, som selskabet håber kan blive springbræt til et markant hop på smartphone-markedet; de avancerede mobiltelefoner N8 og E7, som Nokia ventes at præsentere i dag, tirsdag. 




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere