Artikel top billede

Ekspert: Dumt af PBS at glemme nets.dk

Da PBS skiftede navn til Nets, begik virksomheden en fatal brøler ved ikke at sikre sig, at domænenavnet Nets.dk var ledigt, mener ekspert i online-markedsføring.

I disse moderne tider, hvor internettet er en vigtig del af enhver større erhvervsvirksomheds salgsindsats og kundepleje, er det selvsagt vigtigt at have en ordentlig internetadresse. Og helst en adresse, der matcher firmaets navn.

Det måtte TDC sande tilbage i 2000, da selskabet tog nyt navn uden at have retten til domænet tdc.dk. Det kostede dengang selskabet dyrt at købe domænet fra Thy Data Ceter.

I dag, 10 år senere, har PBS tilsyneladende gjort den samme fejl, som allerede gjorde TDC klogere i starten af dette årtusinde. PBS har nemlig lige skiftet navn til Nets, men internetdomænet nets.dk er allerede optaget af en webdesigner ved navn Sten Kristian Axelsen.

"Jeg synes, det er utroligt dumt, at de ikke har tænkt sig om, inden de har skiftet navn. Især når man tager med, at det er en så stor virksomhed, der lever af transaktioner på internettet, så virker det godt nok uprofessionelt."

Sådan lyder reaktionen fra Nicolas Zangenberg, der er ekspert i online markedsføring og søgemaskineoptimering i firmaet A-Better-Traffic.com, da Computerworld beder om hans mening om PBS' ageren i forhold til navneskiftet.

"Det er enormt vigtigt, at man som virksomhed har det rette domænenavn," lyder det fra eksperten.

Går glip af trafik

Han forklarer, at virksomheder, der ikke er ordentligt repræsenteret på internettet risikerer at gå glip af værdifuld trafik. Og her spiller domænenavnet altså en væsentlig rolle.

"Det er jo helt klart et problem at folk, der prøver at gætte sig frem til en virksomheds webadresse, havner på en forkert side, ligesom det bliver sværere at finde siden i søgemaskinerne, når den ikke har det samme domænenavn," siger han.

Foreløbig benytter PBS eller Nets domænenavnet nets.eu, ligesom det også er lykkedes firmaet at få fingre i nets.no, som ellers ind til for nyligt har været benyttet af et kristent sangkor fra Mjøndalen i Sydnorge.

I Danmark har PBS ikke haft held med at overtale nets.dk's ejer til at afstå domænenavnet, og virksomheden forsøger nu ad rettens vej at tvinge ejeren til at opgive navnet.

Man skulle ellers tro, at PBS har haft god tid til at finde på et alternativt domænenavn. I hvert fald gjorde Patent- og Varemærkestyrelsen allerede i 2007 firmaet opmærksom på, at der fandtes en webdesigner, der kaldte sig for Nets.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere