Computerworld spørger:Hvad er vigtigt hos en it-leverandør - og hvem gør det rigtigt? Deltag og vind B&O-udstyr.

Artikel top billede

EU: Kom med din mening om brug af offentlig data

Hvordan skal vi håndtere de milliarder af data, som det offentlige indsamler, og som alle frit kan anvende?

Computerworld News Service: EU er i gang med at undersøge, hvad der kan gøres med data indsamlet af den offentlige sektor.

Informationerne består blandt andet af finansielle og økonomiske oplysninger, kort, meteorologiske opdateringer og juridiske dokumenter.

Data indsamlet af offentlige institutioner kan bruges af alle, og de udgør ofte baggrunden for informations-applikationer på smartphones, vejrudsigter, nyheder og andre lignende tjenester.

Selv om en stor del af den slags informationer er gratis, så koster nogen af dem dog penge, og det skaber en indtjening på knap 205 milliarder kroner om året.

Åben for feedback

Formålet med høringen er at finde ud af, hvordan informationerne kan bruges til at øge EU's konkurrenceevne, innovation og til at skabe nye job.

Høringen bliver afholdt af Europa-Kommissionen og er åben for feedback og forslag fra virksomheder såvel som fra private borgere.

En online-formular giver flere detaljer.

Den sektion, der er forbeholdt brugernes kommentarer, handler blandt andet om omfang, gebyrer, licensering af data og om de formater, som er tilgængelige for brugerne.

Offentlige informationer er i øjeblikket en under-udnyttet ressource med stort potentiale, siger Kommissionens vice president for the digital agenda, Neelie Kroes.

"En bedre og mere omfattende brug af offentlige informationer indeholder et stort potentiale for at kunne generere ny forretning og jobs, ligesom det ville give forbrugerne flere valgmuligheder og mere værdi for pengene. Markedet for mobile applikationer, som er delvist baseret på informationer indsamlet af offentlige institutioner, vil i 2013 kunne nå op på godt 113 milliarder kroner," siger hun.

Høringen slutter 30. november, hvor Kommissionen vil gennemgå de nuværende regler for offentlige informationer og måske indføre rettelser på baggrund af de nye forslag.

Direktivet om videreanvendelse af den offentlige sektors informationer blev skabt i 2003, og den mulige revision sker som del af strategi-planen Digital Agenda for Europe.

I 2009 var Europa-Kommissionen inde og kigge nærmere på den måde reglerne blev brugt og kunne i den forbindelse bekræfte, at der i stadigt større grad sker en videreformidling af informationerne.

Men Kommissionen advarede samtidig om, at hvis den europæiske økonomi skal nå sit fulde potentiale, så skal medlemslandene fjerne barriererne for genanvendelse, for eksempel høje priser eller komplekse licenserings-politikker.

Oversat af Marie Dyekjær Eriksen




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere