Computerworld News Service: Nu til dags er det absolut nødvendigt at have adgang til trådløst bredbånd både derhjemme og på arbejdspladsen.
Allligevel er den almindelige trådløse gateway/router endnu ikke blevet udviklet til perfektion.
Mange routere tilbyder gode funktioner, men de fleste indeholder også besværlige fejl, som for eksempel et forvirrende setup eller begrænset sikkerhed.
Vi kigger nærmere på en række af de mest irriterende problemer med routere - og kommer med gode anbefalinger til at løse dem.
At få ny DNS-udbyder
Problemet: Det er nok de færreste, der tænker nærmere over DNS-indstillingerne, når først netværket er sat op.
Bruger kabel eller DSL-modem, så sætter man det jo bare til, hvorefter det automatisk får DNS-indstillingerne leveret fra internetudbyderens DNS-server.
Tilhører netværket en større virksomhed, vil den typisk have sin egen, interne DNS-server, der kan gøre det samme.
Almindelige brugere og små virksomheder kan i stedet finde deres egen alternative DNS-udbyder.
Men hvorfor bruge tid på det?
To gode grunde: bedre browser-ydelse og bedre sikkerhed i forhold til kendte phishing og malware-inficerede domæner.
Den faktiske ydelse vil variere en del afhængigt af ens internetudbyder og kabel.
Her er mulighederne
Mulige løsninger: Almindelige brugere og mindre virksomheder har mulighed for at vælge mellem flere alternative udbydere, som det er værd at overveje.
De tæller for eksempel OpenDNS, Google Public DNS og lignende.
Det kan imidlertid være svært at finde en router-leverandør, der understøtter den slags servere.
Nogle få routere, som 2Wires Home Portal 3000-serien, understøtter slet ikke alternative DNS-indstillinger. Og bare for at gøre det lidt mere besværligt, så er de fleste routere som udgangspunkt indstillet sådan, at man ikke kan ændre DNS-udbyderen.
Så hvis man har besluttet sig for et alternativ, skal man begynde med at sørge for, at ens router understøtter alternative DNS-indstillinger.
Hvis man ikke er sikker, så kan man altid forsøge at skrive sin egen DNS-adresse ind i routerens web-baserede opsætningsskærm i stedet for den adresse, man har fået udleveret af internet-udbyderen.
På den måde kan man afprøve det, ligesom man kan prøve at installere softwaren, så den er optimeret til ens egen pc, inden man begynder at rode med routerens indstillinger .
Når man har skiftet DNS-udbyder, kan man teste ydelsen ved hjælp af et Java-værktøj for at se, om det har gjort en forskel.
Afhængigt af forbindelsen til ens internetudbyder kan det enten hjælpe en del eller måske slet ikke.
Hvis ikke hastigheden bliver forbedret, så kan man overveje at skifte tilbage til de oprindelige indstillinger.
Bedste tilgængelige routere: De fleste routere giver mulighed for at ændre i de indstillinger.
Hvis ens router ikke har den mulighed, ja, så er der ikke ret meget at gøre. Enten må man leve med sin DNS-udbyder, eller også må man ud og finde en anden router-leverandør.
Oversat af Marie Dyekjær Eriksen