Artikel top billede

Sådan forbereder du dig på de nye IP-adresser

NAT - Network Address Translation - giver forlænget levetid til IPv4, men nu er der snart ingen vej uden om IPv6.

Læs også:

Er dit netværk klar til fremtidens IP-adresser?

Derfor kan du ikke være ligeglad med IPv6

For at få mest muligt ud af de eksisterende IPv4-adresser begyndte man i 90'erne at anvende såkaldt NAT, Network Address Translation, eller adressekonvertering.

NAT, der typisk bygges ind i routere og firewalls, gør det muligt, at en række maskiner i et internt netværk anvender samme offentlige IP-adresse til internetkommunikation.

NAT-teknologien er en af grundene til, at IPv4 endnu ikke er erstattet af IPv6, men på længere sigt holder denne fremgangsmåde ikke, påpeger Lars Lystrup Christensen, Network Systems Engineer i Netdesign.

"NAT kommer til at rykke længere og længere ind i internetleverandørens netværk. Lige pludselig sidder vi ikke fem husholdninger bag en IP-adresse, men derimod måske 1.000 kunder bag en IP-adresse i operatørens netværk. Så får du problemet med spil og videotelefoni, og du får problemer med alt, der hedder peer-to-peer-applikationer," siger han.

Lars Lystrup Christensen forklarer, at problemerne opstår, når man laver NAT flere gange oven på hinanden undervejs i systemet.

"Det bliver fuldkomment umuligt at håndtere for operatøren, og der vil være en masse applikationer, som ikke vil fungere."

Der er derfor ikke nogen vej uden om en opgradering til IPv6 før eller siden, og uanset om der en efterspørgsel eller ej, vil IPv6 i de kommende år nødvendigvis blive en del af det danske internet.

"Lige om lidt begynder det at blive ret svært for operatørerne at få IPv4-adresser og de vil måske endda at få et krav på de adresser, de har, men som de ikke bruger. Så der vil stille og roligt komme mere og mere IPv6 ind," forklarer Lars Lystrup Christensen.

Læg en strategi!

Både Lars Lystrup Christensen, Netdesign, og Mads Ravn, IT- og Telestyrelsen, råder it-cheferne ude i virksomhederne til at få lagt en plan for opgraderingen til IPv6.

"Der er mange, som har den holdning, at "if it ain't broke, don't fix it", men der er rigtig meget arbejde i at konfigurere det hele om fra v4 til v6," siger Lars Lystrup Christensen.

"Internettet vil ikke holde op med at virke, men inden for et par års tid begynder man at ramme loftet, og så begynder det at have visse omkostninger at bruge version 4-adresser. Hvis man først på det tidspunkt, hvor problemerne er begyndt at vise sig, skal til at opbygge kompetencer inden for version 6, er de kompetencer dyre," siger Mads Ravn.

Begge peger de på, at man allerede nu ser, at der er ved at danne sig et sort marked for handel med IPv4-adresser, hvilket kan være med til at øge omkostningerne for de virksomheder, der ikke opgraderer til IPv6 i tide.

"I kan lige så godt komme i gang nu med at gøre jer nogle erfaringer. I bliver nødt til at give jeres netværksfolk mulighed for at lege med skidtet. Det er vigtigt at komme i gang i det små nu, så man kan gøre sig nogle erfaringer og se, hvordan det kører," lyder rådet fra Mads Ravn.

Sådan forbereder du dig

Læs også:

Er dit netværk klar til fremtidens IP-adresser?

Derfor kan du ikke være ligeglad med IPv6

Selvom de reelle problemer med manglende IPv4-adresser først vil begynde at vise sig om nogle år, er det allerede nu, man skal tænke IPv6 ind, når der indkøbes nyt it-udstyr.

"Det gælder for eksempel, når du køber nye routere og switche, nyt telefonanlæg og øvrig hardware. Hvis leverandøren ikke supporterer IPv6 eller har et roadmap for det, vil jeg nok gå til en anden leverandør," lyder rådet fra Lars Lystrup Christensen.

Den betragtning er Mads Ravn enig i.

"Der er ikke nogen klar business case for det her. Derfor vil man måske først begynde at tænke på det i det øjeblik, det begynder at blive dyrt at få IPv4-adresser, men på det tidspunkt har man investeret en masse penge i arkitektur, som kun er lagt an på IPv4, og de penge er tabt."

HJemmesider skal sikres

Som indholdsleverandør på internettet kommer man heller ikke uden om at skulle se hjemmeside-koderne igennem, så man er sikker på, at der ikke er problemer ved overgangen til IPv6.

"Den samme HTML-kode vil godt kunne fungere fuldstændig ens på version 4 og version 6. Problemet opstår, hvis man har tilpasset koden til version 4, for det fungerer ikke på version 6," forklarer Mads Ravn.

Mads Ravn tilføjer, at det ikke er uden gevinster at opgradere til IPv6, for den nye protokol indeholder ikke kun flere adresser, men også andre fordele.

"Der er en masse ting, man godt kan med version 4, men som bare bliver meget lettere med version 6, fordi du ikke skal innovere inden for trælse begrænsninger i form af plads. Autokonfigurering af netværk i IPv6 er meget mere simpel, end i version 4," siger han.

Et andet eksempel er, at IPsec, en protokol til sikker IP-baseret kommunikation, er indbygget i IPv6, hvorimod det er et add-on til IPv4.

"Den mulighed for end-to-end-kryptering er indbygget i IPv6 som standard," siger Mads Ravn.

Læs også:

Er dit netværk klar til fremtidens IP-adresser?

Derfor kan du ikke være ligeglad med IPv6




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere