Artikel top billede

Direktør Peter M. Nielsen fra Front-safe håber på udenlandseventyret lykkedes med it-giganten IBM ved sin side. Foto: Henrik Vierø

Dansk backup-firma skal bæres frem af IBM

Et lille dansk online-backup-firma har set sit snit til at vokse ud over landets grænser. Et solidt partnerskab med IBM skal være rambukken ind i de udenlandske datacentre, siger direktør Peter M. Nielsen.

Det lille jyske online-backup-firma Front-safe med ni medarbejderne vil ud og slås mod gigant-virksomheder som Amazon i internationale data-skyer i de kommende dage, uger og måneder.

Den globale offensiv fra den danske miniput skyldes, at online-storage og -backup-markedet er i vild vækst.

Nye tal fra analysehuset IDC viser da også, at online-backup-markedet i de kommende fire år vil vokse til over det tredobbelte fra 4,2 milliarder kroner til 14,5 milliarder kroner i 2014.

Målet er en tidobling
Den bid af kagen vil Front-safe have en del af, hvor selskabet udover sin egenudviklet softwareplatform har et hemmeligt våben i vækstambitionerne på den internationale online-backup-scene, der hedder International Business Machines - nok bedre kendt som it-giganten IBM.

For Front-safe satser nemlig i høj grad på at få solgt sin software ved hjælp af partneren IBM, der med sin i Tivoli Storage Manager (TSM) står for backenden i Front-safes remote-backup-teknologi.

På nuværende tidspunkt har Front-safe solgt sin software til omkring 5.000 servere i Danmark ,og Front-safe oplever en daglig vækst på syv nye servere om dagen, som sender backupdata til Front-safes datacenter i Viby.

Det tal skal gerne vokse til 50.000 på verdensplan inden for ganske kort tid.

"Vores målsætning er klar. Og vi når den også," lyder det fra direktør Peter M. Nielsen fra Front-safe, der er et datterselskab i it-koncernen JS Holding, der i alt tæller 90 medarbejdere.

Partnere står for salget

I Danmark er Front-safes backup-produkt et management-modul, der lægges ind som brugergrænseflade i en "backup-as-a-service" på nettet.

Management-modulet bruges blandt andet til information management, administration af partnernes egen kundeportefølje og fakturering af deres slutbrugere.

Som backend står Front-safes produktionsmiljø i datacenteret i Viby med IBM's Tivoli Storage Manager som motor. Hele molevitten inklusiv storage og Front-safes managementværktøjer bliver derefter solgt til slutbrugere via selskabets omkring 100 partnere i Danmark.

IBM baner vejen
Det samme setup vil Front-safe kopiere, når selskabet skal til udlandet.

Her er det meningen, at IBM skaber kontakten til de lokale datacentre, som selv skaffer slutbrugere via sine partnerkanaler, hvor Front-safes remote backup-managementværktøj typisk vil blive solgt sammen med andre storage-produkter.  

På den måde kan selskabets store partner IBM fiske efter små fisk i firmaer med én til 100 ansatte, og Front-safe kan samtidig profilere sig på IBM's software og navn, når det skal etableres kontakt med nye partnere i nye lande.

"I virkeligheden behøver vi faktisk ikke at tale med så mange, når vi skal til udlandet," siger Peter M. Nielsen, der nævner Tyskland, England, Holland, Sverige og USA som de foretrukne markeder, det danske selskab sigter efter.




IT-JOB
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere