Artikel top billede

Dell kan overtrumfe HP i milliard-budkrig

Dell kan være på vej med et nyt overbud på 3Par. Kan HP stå distancen?

Dell kan være på vej med et nyt bud på storageselskabet 3Par, efter selskabets oprindelige købstilbud på 6,7 milliarder kroner hurtigt blev overtrumfet af Hewlett-Packard.

3Par meddeler, at Hewlett-Packards tilbud "efter al sandsynlighed" vil blive accepteret af 3Pars bestyrelse.

Det tolkes som et signal til Dell, der med den pågældende formulering vinder ekstra tid til at komme med et overbud eller meddele, at det trækker sig fra budkrigen.

Ifølge branchefolk arbejder Dell på højtryk på at få overblik over sine værdier og på at stykke et nyt tilbud sammen.

Hewlett-Packard - verdens største it-selskab - er omkring fire gange større end Dell, hvis man måler på markedsværdi. Dell blev taget med bukserne nede, da Hewlett-Packard pludselig kom ind fra højre med sit bud på 3Par.

Du kan læse, hvorfor de to selskaber er så interesserede i 3Par her.

Samtidig har HP betydeligt flere penge på bankbogen end Dell, og selvom Dell faktisk har penge nok til at finansiere et køb af 3Par, er selskabet for tiden i fuld gang med en ressourcekrævende turn around, som kan blive en barriere for kommende overbud.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere