Kompaktkamera med D-SLR billedsensor
Det var med lettere rystende hænder og sitrende mavefornemmelse, at vi pakkede DP1 fra Sigma ud.
Kameraet blev første gang omtalt ved Photokina i Köln i 2006, hvor Sigma viste en konceptmodel, men blev først sendt på markedet i marts måned 2008.
Siden denne foromtale i 2006 har alverdens fotojournalister, og såmænd også en del professionelle fotografer, imødeset introduktionen med stor spænding. Og hvorfor nu det?
Helt speciel billedsensor
DP1 anvender samme Foveon X3-billedsensor som Sigmas digitale spejlrefleksmodeller SD9 og SD10 (der begge er udgået af produktionen) samt SD14.
Der er dels tale om en billedsensor, der er mange gange større end dem, der traditionelt anvendes i digitale kompaktkameraer (de 14 millioner pixels har hele 20,7 x 13,8 millimeter at boltre sig på), om end den er en lille smule mindre end billedsensorer i APS-C-formatet, som ellers anvendes i rigtigt mange D-SLR-modeller.
Og dels fanger den alle tre grundfarver (rød, grøn og blå) i samtlige pixels uden et Bayer-filter foran billedsensoren.
Billedsensor uden Bayer-filter
Hvor alle andre digitalkameraer (nogle ganske få og helt specielle undtaget) opdeler billedsensorens pixel i 25 procent røde, 25 procent blå og 50 procent grønne, og derfor efterfølgende interpolerer de røde, grønne og blå delbilleder op til fuld størrelse, er Foveon X3-billedsensoren i stand til at fange alle tre farver i hver enkelt pixel.
Det er muligt, fordi Foveon udnytter en helt speciel optisk egenskab hos det silicium, de opbygger deres billedsensorer af - nemlig at materialet er lysgennemtrængeligt, og derfor fanger de tre farver i hver sin dybde.
4,7 eller 14,1 millioner pixels?
Selv omtaler Sigma DP1's opløsning som værende 14,1 millioner pixels, og kameraet genererer da også filer, der er 4.573 x 3.048 pixels store.
Vel at mærke når man fotograferer i Sigmas RAW-format kaldet for X3F.
Indstiller man imidlertid kameraet til at gemme billederne i JPEG, genereres billedfiler på 2.640 x 1.760 pixels - netop de 4,7 millioner pixels som Foveon X3-billedsensoren indeholder.
De 14,1 millioner pixels opnås, når man tager i betragtning, at X3-billedsensoren med hver pixel faktisk fanger, hvad andre billedsensorteknologier skal bruge tre pixels til - fordi de tre grundfarver fanges i hver sin dybde af silicium-materialet og principielt dermed af hver sin pixel.
Tilbage til rødderne
Men DP1 adskiller sig ikke alene med sin meget forskellige billedsensor. Sigma har med DP1 skabt et uhyre enkelt kamera, der nærmest ligner et engangskamera - var det ikke for den vejledende udsalgspris lige omkring de 7.000 kroner.
DP1 er ikke for knap-o-maner eller tilhængere af superzoomobjektiver. Faktisk udgøres den eneste zoommulighed af fotografens ben, der må bære ham eller hende samt kameraet tættere på eller længere væk fra motivet.
Frontpladen er, ligesom resten af kameraet, holdt helt i matsort finish uden andre åbninger end f4.0-objektivets. Der er ingen optisk søger, ingen hjælpelys til autofokusfunktionen (mere om dette senere), og flashen er af pop-up typen og derfor skjult, når den ikke er i brug.
Fuldautomatisk eller fuldt manuelt
Søger man i kameraets menusystem efter automatisk ansigts- eller smilegenkendelse, går man ligeledes forgæves - til gengæld er der en rigtig udmærket manuel fokusindstillingsmulighed, ligesom man meget let kan skifte blænde/lukkertidskombination, når man har valgt programmeret eksponeringsautomatik.
Eksponeringsautomatikken har de traditionelle fire indstillingsmuligheder P, A, S og M (programmeret, blændeprioriteret, lukkertidsprioriteret eller manuel) samt automatisk.
Desuden kan DP1 anvendes til at optage video- (320 x 240 pixels ved 30 fps) eller lydklip. Det er muligt at optage billedserier på op til tre fotos, som tages på omkring et halvt sekund.
Selv om man ikke kører på den fuldt manuelle indstilling, kan man meget nemt indstille fokuseringen manuelt (fra 30 centimeter til uendeligt) ved hjælp af en drejeknap på kameraets topplade.
Første lille suk
Nu vi er ved betjeningen, må det være på sin plads med det første lille suk. For som nævnt er kameraet holdt fuldstændigt i matsort, men det gælder også for samtlige betjeningsknapper samt disses indgraverede tekster og symboler.
Det gør det mere end vanskeligt at læse teksten i andet end god belysning - på den anden side viste kameraet sig desværre også at være stort set uanvendeligt i andre belysningsformer.
DP1 starter behageligt hurtigt op, når det tændes, og er omkring to sekunder om at fokusere på motivet. Til gengæld tager det omkring ni sekunder at fokusere, tage billedet og lagre det i X3F-formatet.
Godt objektiv
Denne tid reduceres til fem sekunder, hvis man vælger JPEG-formatet til sine fotos, hvilket kvalitetsmæssigt ikke er nogen god idé.
Med et SD-kort på to gigabyte i DP1 er der plads til 32 fotos i RAW-format eller 154 i bedste JPEG-kvalitet.
Det indikerer, at Sigmas JPEG-komprimering er forholdsvis hård, og det ses da også i fotos med fine detaljer, der delvis forsvinder samt en flad og umættet farvegengivelse.
Holder man sig derimod til Sigmas RAW-format, og fotograferer man i dagslys, tager DP1 formidabelt gode billeder med en farveopløsning, farvegengivelse, balance mellem højlys og skygge samt en detaljerigdom, man skal lede længe efter.
At Sigma godt ved, hvordan man laver gode objektiver burde ikke komme som den helt store overraskelse, idet de har produceret tredjepartsobjektiver til både Canon og Nikon gennem mange år.
Derfor er det da heller ingen overraskelse, at objektivet på DP1 er virkelig godt. Det tegner meget skarpt og viser kun minimale tilbøjeligheder til forvrængning og color fringing af nogen slags.
Optisk søger som ekstraudstyr
Eneste minus er fraværet af en makrofunktion, der indebærer, at den maksimale opløsning, man kan få ud af DP1, ligger omkring 360 pixels per tomme.
Sigma har valgt en forholdsvis almindelig LCD-skærm på 2,5 tommer og med en opløsning på 230.000 pixels. Dækningen er temmelig god og opfattes som værende tæt på 100 procent.
Fraværet af en optisk søger kan kompenseres, da Sigma som ekstraudstyr kan levere en sådan (VF-11 til 1.495 kroner), som trykkes fast i den hotshoe, der ellers anvendes sammen med en ekstern flash (EF-140DG til 895 kroner), der ligeledes kan leveres som ekstraudstyr.
Mangelfuld fokusfunktion
Desværre er der ingen elektrisk forbindelse mellem kamera og optisk søger, hvorfor der heller ikke er nogen mulighed for at få kameraindstillingerne vist i denne. Med den optiske søger på plads kan man slukke for LCD-skærmen og dermed forlænge batteriets ellers ikke særligt lange levetid.
Modlysblænden (HA-11 - bestående af en adapterring og selve modlysblænden til 295 kroner) er ligeledes ekstraudstyr.
Der er både polarisations- og UV-filtre på vej som ekstraudstyr, og disse filtre anvender samme adapterring som modlysblænden, hvorfor det vil være en god idé også at købe denne.
Som nævnt indledningsvis er DP1 plaget af en noget mangelfuld autofokusfunktion, der giver sig udslag i uskarpe billeder, hvis lysforholdene er så dårlige, at kameraet ikke kan "se" motivet.
For fraværet af en støttelampe indebærer netop, at billedsensoren, der anvendes i forbindelse med den automatiske fokusfunktion, ikke kan se motivet.
God RAW-konverter medfølger
Det kan delvis afhjælpes ved hjælp af den nemt tilgængelige manuelle fokusfunktion, hvor man ved hjælp af et drejehjul på kameraets topplade indstiller afstanden.
Det kræver dog, at man nogenlunde kender afstanden eller kan gætte sig frem til denne. Men stole på den automatiske autofokusfunktion kan man ikke under dårlige lysforhold.
I skrivende stund (medio juli 2008) har Adobe endnu ikke medtaget Sigma DP1's X3F-format på listen over supporterede RAW-formater i Photoshop.
Konklusionen er ikke helt klar
Det betyder imidlertid ikke så meget, for Sigma vedlægger deres eget glimrende Sigma Photo Pro billedbehandlingsprogram, som naturligvis også kan håndtere X3F-billedfiler.
At programmet mildt sagt heller ikke er nogen sprinter, er en anden ting - men det fungerer helt fint og har rigtigt mange indstillingsmuligheder.
Der er ingen tvivl om, at Sigma med DP1 har ønsket at skabe et kompaktkamera for den meget seriøse fotograf og måske endda et værktøj til den professionelle fotograf. Hvorvidt det er lykkedes er svært at afgøre.
Sigma fortjener al mulig ros for at vise vejen med større billedsensorer i kompaktkameraer, hvor langt de fleste konkurrenter stadigvæk dyrker pixelræset med flere og flere pixels på minimale (og støjfyldte) billedsensorer med ringe dynamisk formåen.
På grund af prisen på næsten 7.000 danske kroner burde kameraets karakter ende på to, men når vi tilføjer Sigmas mod og vilje til at gå andre veje hæves den til et tretal.
