Artikel top billede

Krisens spor: Aldrig har kunderne været så grundige

Er krisen ved at være slut, og hvad har den ført med sig? Computerworld har talt med direktørerne i nogle af de største danske it-virksomheder. Første mand er Bent Sørensen fra SAS Institute.

Krisen har i lang tid hængt som en mørk sky over de danske it-virksomheder.

Branchen er så småt begyndt at vise tegn på bedring, men hvornår kan krisen for alvor lægges i graven?

Computerworld har talt med direktørerne i nogle af de største danske it-virksomheder.

Første direktør er Bent Sørensen fra SAS Institute. SAS Institute leverer software og tjenesteydelser til business analytics og business intelligence og har hovedsæde i USA.

SAS institute Danmark har kontorer i København og Skanderborg, og blandt kunderne findes flere store spillere. Blandt andet Grundfoss, Danske Bank, TDC og Københavns kommune.

Er krisen efter din mening overstået?
 
"I SAS Institute har vi ikke som sådan mærket noget til krisen. Business analytics markedet er ikke særligt konjunkturfølsomt. Det bliver efterspurgt både i gode og dårlige tider.

Jeg synes heller ikke, at vi hører vores kunder snakke om det, men vi oplever det, i måden de agerer på. Seriøsiteten er større end nogensinde De vil have value for money, kortsigtede gevinster og sikkerhed. Kravene til os som leverandører bliver simpelthen større.
 
Helt konkret mærker vi tre ting, som har ændret sig hos vores kunder. Beslutningerne om, hvorvidt de vil indgå handler med os, tages på højere og højere niveau. Det er der ingen tvivl om.
 
Beslutningsprocesserne er også længevarende. Det er simpelthen fordi, kunderne er grundigere end nogensinde før.
 
Og så er der større krav til business-casen. Den skal være i orden, og fokus er mere kortsigtet. Vi kan typisk være nede at snakke 1-2 år, nogen gange ned til et halvt år. Det mener jeg helt sikkert er et udtryk for krisen. Det handler om value for money, og virksomhederne er ikke interesserede i at sætte risikofyldte projekter igang," forklarer Bent Sørensen.

Har krisen bragt noget positivt med sig?
 
"Ja. Helt klart. De øgede krav vi møder fra vores kunder, ser jeg bestemt ikke som noget negativt.
 
De tvinger os til at være mere dygtige og tålmodige. Business-casen skal være i orden, så vi skal virkelig have indsigt i det, vi skal bruges til.

Det synes jeg er positivt, fordi det simpelthen er med til gøre hverdagen mere spændende for os. Vi kan sætte nogle interessante uddanelsesaktiviteter i gang, som medarbejderne synes er spændende," siger Bent Sørensen.

Tror du, at fortsat snak om krisen er med til at opretholde den?

"Nu har der jo som sagt ikke været meget snak om krisen i vores virksomhed.

Men på samfundsniveau er der da ingen tvivl om, at det gør en forskel. Man kan tale den op, og man kan også være med til at tale den ned. Hvis du synes tingene er dårlige, så bliver de det nok også og vice versa.

Så det gælder om at have et positivt syn," siger Bent Sørensen.

Der er cirka 300 medarbejdere i SAS Institute Danmark og i 2009 var omsætningen på 521 millioner.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere