Artikel top billede

HP om tiden efter Hurd: 'Vi ser fremad'

Hewlett-Packard offentliggjorde torsdag sit regnskab for tredje kvartal og insisterede samtidig på, at virksomheden "ser fremad, ikke bagud".

Computerworld News Service: Cathie Lesjak, der er HP's finansdirektør, men som også er indsat som konstitueret koncerndirektør efter Mark Hurds pludselige fratræden for to uger siden, fortæller, at HP's strategi sandsynligvis vil forblive uændret, når selskabet udnævner en ny permanent koncerndirektør.

"Jeg ser ingen grund til ændring, når man har en vindende strategi, og det er, hvad vi har her," sagde hun under et kort telefonmøde i forbindelse med kvartalsregnskabets offentliggørelse.

HP's omsætning er i tredje regnskabskvartal steget med 11 procent i forhold til samme periode sidste år til 178,6 milliarder kroner, oplyser virksomheden i en pressemeddelelse. Nettoresultatet ligger på 10,5 milliarder kroner eller 4,36 kroner per aktie, hvilket er en stigning fra 9,9 milliarder kroner eller 4,01 kroner per aktie i tredje kvartal sidste år.

HP havde allerede offentliggjort de foreløbige tal for kvartalet, så torsdagens regnskabstal kommer ikke som nogen overraskelse. Virksomheden offentliggjorde det foreløbige regnskab 6. august, samme dag HP afslørede, at Hurd ville forlade virksomheden efter påstande om sexchikane.

"HP's 300.000 medarbejdere, ledelsestemaet og jeg ser fremad, ikke bagud. Vi ser en ekstraordinær mulighed forude og i arbejder på højtryk for at gribe den," siger Lesjak.

Sexsag undskyldning for fyreseddel?

De kvartårlige salgstal er steget for alle HP's produktgrupper heriblandt enterprise storage og server-divisionen, hvor omsætningen er steget 19 procent til 25,6 milliarder kroner. Herunder er salget af x86-servere steget skarpt, mens salget af dyre Itanium-baserede systemer er faldet med 15 procent, oplyser HP.

Omsætningen fra services er steget med blot en procent til godt 50 milliarder kroner og omsætningen fra HP's personal systems-gruppe, som sælger bærbare og stationære computere, er steget 17 procent til 115,8 milliarder kroner. Printer-gruppens omsætning er steget med ni procent til 36,1 milliarder kroner, mens omsætningen fra HP's software-gruppe steg med to procent til fem milliarder kroner.

Virksomheden vil holde et længere telefonmøde med finansanalytikere næste torsdag, hvor virksomheden muligvis vil møde flere spørgsmål angående Hurds fratræden og virksomhedens kommende strategi.

Under offentliggørelsen af Hurds fratræden for to uger siden oplyste HP at have fastslået, at der ikke var foregået nogen krænkelse af virksomhedens regler i forhold til sexchikane. Men Hurd blev fældet for ikke at have oplyst om sit forhold til en ekstern marketingkonsulent - som viste sig at være skuespilleren Jodie Fisher - og for at forfalske nogle firmaudgifter.

Forseelsernes tilsyneladende mindre karakter har ført til spekulation, om der var andre, usagte årsager til Hurds fratræden. Klummeskribent i New York Times Joe Nocera foreslog i sidste uge, at bestyrelsen blot ledte efter en undskyldning for at fyre Hurd, fordi han var dybt upopulær.

Oversat af Thomas Bøndergaard




IT-JOB

ENVO IT A/S

Hardware Specialist

Københavns Professionshøjskole

Cloudarkitekt
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere