Artikel top billede

Thorkil Sonne, stifter af it-virksomheden og Specialist People Foundation. (Foto: Torben Klint)

Speciel dansk it-virksomhed åbner i Skotland

Den danske it-virksomhed Specialisterne, der udelukkende beskæftiger autisme-diagnosticerede, åbner stor afdeling i Skotland.

Efter fire års arbejde åbner den særlige danske it-virksomhed Specialisterne en afdeling på de britiske øer, Specialisterne Scotland.

"Med åbningen af Specialisterne Scotland sætter vi en meget vigtig milepæl for samfundets accept af, at mennesker med en austisme-spektrumsforstyrrelse er værdifulde og værdige medborgere," siger Specialisternes stifter, Thorkil Sonne.

Han roser myndigheder og erhvervsliv i Glasgow for at have spillet en vigtig rolle i oprettelsen af den skotske afdeling.

Thorkil Sonnes mål er på verdensplan at skabe en million arbejdspladser for mennesker med en autisme-diagnose, og den skotske virksomhed er Specialisternes første internationale projekt.

"Specialisterne Scotland har potentiale til at blive en meget vigtig showcase, ikke bare for Skotland og de britiske øer, men for hele verden. Vores ambition er at skabe en million job for specielle mennesker globalt," siger Sonne.

David Farrell-Shaw er udpeget til general manager for Specialister Scotland, og i de næste seks måneder bliver han vigtigste opgave at rekruttere i første omgang 12 trainees med autisme-spektrumsforstyrrelse.

Danmark har gjort forarbejdet

Specialisterne Skotland forventer at beskæftige 50 ansatte i 2015, og konceptet er klar til at blive rullet ud over ikke bare England, men resten af verden.

Tyskland og USA ligger nærmest for, vurderer Thorkil Sonne.

Specialisternes egenudviklede model med rekruttering og job-træning er nøje beskrevet, og den har forsynet skotterne med et nøgleklart koncept at køre efter. Al forarbejdet er nemlig gjort i Danmark af Specialiternes medarbejdere og Thorkil Sonne, som startede Specialisterne i 2005.

Sonne og Specialisterne ejer ikke den skotske afdeling. Specialisternes virksomhedskoncept er bygget op omkring videndeling, hvor skotterne får adgang til alt det, danske Specialisterne ved om at starte virksomhed, og rekruttere og træne ansatte med austisme-spektrumsforstyrrelse, typisk Aspergers Syndrom.

Den viden, som Specialisterne Scotland genererer, går til gengæld den anden vej.

De nye skotske it-folk vil ligesom deres danske kolleger overvejende beskæftige sig med softwaretest og kvalitetssikring efter devisen Passion for Details.

Specialisterne Scotland ejes formelt af det skotske konsulentfirma CEiS, Community Enterprise in Scotland, hvis mission er at skabe job for mennesker, som befinder sig langt fra det traditionelle arbejdsmarked.

Detaljerne er en passion

Thorkil Sonne fortæller, at det har været en fordel og en døråbner at gå på det skotske marked med det allerede anerkendte brand Specialisterne.

"Specialisterne er kendt i hele verden, og efterspørgslen er enorm. Vi har ubetinget opbakning fra de internationale autisme-organisationer, og har allieret os med verdens førende softwaretest-organisationer," siger Thorkil Sonne.

Udover et enormt behov for arbejdspladser til mennesker med autisme over alt i verden, mener Thorkil Sonne desuden, at åbningen af den skotske afdeling er timet godt.

"Vi er nu på bagkanten af finanskrisen, og samtidig bevæger vi os ud i en demografisk udfordring, hvor der bliver mangel på arbejdskraft. Jeg vurderer, at mennesker med en autisme-spektrumsforstyrrelse vil kunne løse mellem to og frem procent af opgaverne i en hvilken som helst virksomhed."

Udover rene it-opgaver som software-test, er der flere oplagte job-muligheder for mennesker med autisme inden for især revision, bankvæsen og medicinalverdenen, mener Thorkil Sonne.

"Alle steder, hvor kvalitetssikring er afgørende vigtig. Test-arbejde opfattes som regel som besværligt og enerverende. Hos Specialisterne er detaljerne en passion. Det er en gevinst for både os og de virksomheder, vi løser opgaver for."

Græsrodsbevægelse og organisation

Thorkil Sonne er i dag ikke længere administrerende direktør i Specialisterne. Rorpinden har han lagt i hånden på Henrik Thomsen, der varetager de daglige opgaver i virksomheden i Ballerup.

Specialisterne-afdelingen i Århus blev sidste år overdraget til Den Sociale Udviklingsfond, og går i dag under navnet BOAS Specialisterne.

Thorkil Sonne er til gengæld direktør for den fond, han selv har skabt, Specialist People Foundation, der arbejder for at skabe job og arbejdspladser til mennesker med autisme internationalt.

"Specialisterne og Specialist People Foundation er en mellemting mellem en græsrodsbevægelse og en organisation, der beskæftiger sig med traditionel business," siger han.

Finansieringen er til stadighed en udfordring for Specialisterne og Thorkil Sonnes livsværk. Den specielle virksomhed havde et hårdt 2009, men forventer dog at komme ud med at overskud i år.

"Vi er meget modtagelige for henvendelser fra virksomheder, der vil diskutere, hvilke opgaver, vi kan løse for dem. Og erhvervsvirksomheder har mulighed for at donere midler til Specialist People-fonden, og være med til at skabe jobmuligheder for mennesker med autisme," lyder opfordringen fra Thorkil Sonne.

Thorkil Sonne har modtaget flere internationale priser for sit arbejde for mennesker med autisme. Han modtog i 2008 IT-Prisen, der uddeles af IT-Branchen og IDG, der udgiver Computerworld.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere