Artikel top billede

Sådan aflurer du din kones porno-besøg

Privat-browsing, der skulle sikre dig mod at efterlade spor på din computer, virker ikke efter hensigten. Problemer i både Internet Explorer, Firefox, Chrome og Safari.

Hvis du regner med, at din bedre halvdel aldrig finder ud af, hvilke mere eller mindre suspekte hjemmesider du besøger, når du bruger computeren i privat-mode, så skal du ikke være for sikker.

Ny forskning fra Stanford University viser, at de fire store browsere Internet Explorer, Firefox, Chrome og Safari alle fejler i private-mode. Det skriver TheRegister.co.uk.

Ideen med private-mode er, at der lokalt ikke bliver gemt historik, cookies eller cache, som fortæller, hvilke websites du har besøgt.

Funktionen giver ifølge Microsoft mulighed for eksempelvis at købe gaver, uden at modtageren finder ud af det.

I folkemunde er private-mode dog bedre kendt som porno-mode, da funktionen ofte bliver brugt til noget, som ens ægtefælle højst sandsynligt bryder sig mindre om end gaver.

Certifikater afslører dig

Et af stederne, hvor der er problemer med ikke at efterlade digitale fodspor, er i forhold til ssl-certifikater.

Her fejler både Internet Explorer, Firefox og Safari.

Hvis du besøger hjemmesider, der bruger ssl-certifikater ved eksempelvis login eller betalings-funktioner, så gemmer browserne en fil, der giver alle, som har adgang til computeren, mulighed for at opsnappe oplysninger om, hvilke sider du har besøgt.

Pas på plug-ins

Et andet stort problem i forhold til dit privatliv er plug-ins.

De fire browsere tillader alle, at der bruges plug-ins i private-mode, og disse plug-ins kan selv gemme data lokalt om dine besøg. Det skriver arstechnica.com.

Størst er problemet i Firefox, hvor plug-ins som standard er tilladt i private-mode.

Derfor kan det være en god idé at tjekke, hvorvidt de plug-ins, du har til din browser, respekterer private-mode, og på den måde sikre dig, at historik ikke bliver gemt lokalt.

Som en del af forskningen har Stanford University også undersøgt, hvad private-mode typisk blev brugt til, og ikke overraskende var top-placeringen hjemmesider i den mere lumre xxx-kategori.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere