Artikel top billede

På Aalborg Universitet vil kvinderne hellere læse it-kombinationsuddannelser frem for de traditionelle fag, siger dekan.

Kvinder skipper datalogi til fordel for humanistisk it

Den høje andel af mænd på blandt andet datalogi på Aalborg Universitet skyldes ifølge dekan, at kvinderne i højere grad vælger kombinationsuddannelser, når det skal handle om it.

Selvom andelen af mænd på informationsteknologi på Aalborg Universitet - AAU - i år tæller 100 procent og andelen er næsten lige så høj på datalogi, så betyder det ikke, at der slet ikke er kvindelige it-studerende på universitetet.

De vælger blot i højere grad uddannelser inden for humanistisk informatik, der kombinerer it og informationsteknologi med kommunikation, siger dekan for de ingeniør-, natur- og sundhedsvidenskabelige fakulteter på Aalborg Universitet, Frede Blaabjerg

Ifølge Frede Blaabjerg er der en tendens til, at kvinder, der gerne vil have en it-uddannelse på Aalborg Universitet, vælger for eksempel humanistisk informatik frem for de andre it-fag, fordi de studerende her også har andre elementer på studiet som kommunikation, hvor datalogi er mere tungt og videnskabeligt.

Det er med til at skabe den skæve fordeling på eksempelvis datalogi, og det er ærgerligt, fordi faget går glip af nogle rigtig dygtige studerende med andre tilgange til for eksempel studieforløb, mener Frede Blaabjerg.

"Det skulle helst ikke være sådan hvert år, at der slet ikke er nogen kvinder, der bliver tiltrukket af de her uddannelser (datalogi og informationsteknologi, red.). Men jeg tror simpelthen, at det er fordi, at hvis man vil læse it-uddannelser på AAU, så har man nogle andre muligheder," siger Frede Blaabjerg.

Ifølge Frede Blaabjerg er en skræmmefaktor også det lidt nørdede image, uddannelserne kan have. Studiemiljøet kan dermed være lidt distancerende i forhold til måske en humanistisk uddannelse, argumenterer han.

På Aalborg Universitet er 199 personer i år blevet optaget på humanistisk informatik, og 127 af dem (63,2 procent) er kvinder. AAU tilbyder også humanistisk informatik i Ballerup, og her udgør kvinder 65 (77,4 procent) ud af de 84 optagne.

Aalborg Universitet er det eneste i landet, der udbyder humanistisk informatik. Uddannelsen blev grundlagt i 1985, og et af målene var at få flere kvinder ind på it-relaterede uddannelser. Men det gør samtidig, at kvinderne forsvinder fra de traditionelle it-fag på AAU, mener Frede Blaabjerg.

Målrettet kampagne mod kvinder

Selvom så mange kvinder vælger eksempelvis humanistisk informatik, håber Frede Blaabjerg stadig, at flere kvinder søger ind på eksempelvis datalogi.

"Vi er aktivt ude mod gymnasier og kører forskellige aktiviteter, hvor vi giver piger mulighed for at komme ind og se, hvad det er for et miljø og så videre," siger Frede Blaabjerg og uddyber:

"Det sker igennem kommunikation og synliggørelse af, at der i forbindelse med uddannelsen også er nogle af de ting, som måske kvinder er lidt mere interesserede i. For eksempel at de ting, som man arbejder med, er med til at hjælpe mennesker. På den måde gør man det lidt nemmere for kvinder at kunne identificere sig med at være på sådan et studie," siger han.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
TIDSBEGRÆNSET KAMPAGNE: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner GRATIS.