Artikel top billede

Det vigtigste er, at der er nok, der læser it-fag. Deres køn er sekundært, mener it-ordfører Michael Aastrup Jensen fra Venstre. Foto: Bo Amstrup

V afviser kritik af indsats mod skæv kønsfordeling

Venstres it-ordfører, Michael Aastrup Jensen, giver ikke meget for Socialdemokraternes kritik af regeringens indsats for at få flere kvinder ind på it-studierne.

Læs også: S-ordfører: Vi skal have flere kvinder til at søge it-fag

"Det er simpelthen noget pjat, og det er typisk oppositionssnak."

Sådan siger Venstres it-ordfører, Michael Aastrup Jensen, om den kritik, som Socialdemokraternes it-ordfører, Yildiz Akdogan, tidligere i dag rejste på Computerworld.dk.

Socialdemokraternes it-ordfører mener, at regeringen ikke gør nok for at lokke flere unge kvinder ind på it-uddannelserne. Den kritik er Venstres it-ordfører, Michael Aastrup Jensen, langt fra enig i.

"Siden den her regering tiltrådte, har vi lavet et hav af forskellige projekter for at sætte fokus på, hvor nødvendigt det er, at man kommer ind og læser forskellige it-baserede uddannelser," siger han og uddyber:

"Vi har eksempelvis en dag, hvor et hav af it-virksomheder som Microsoft og IBM åbner dørene, så man kan komme ind og se, hvordan det fungerer, og at det ikke bare er tørre tal."

Michael Aastrup peger derudover på, at regeringen har sat penge af til at styrke uddannelserne. Her fremhæver han, at IT-Universitetet har fået en helt ny bachelorgrad, og dermed er der et it-tilbud yderligere til unge.

"Det er bare to konkrete ting, som ikke har været helt billige," siger han.

Kønsfordelingen er sekundær

De forskellige tiltag har ikke sigtet særligt efter kvinder, og ifølge Michael Aastrup Jensen er det vigtige heller ikke, om der er lige mange mænd og kvinder. Der skal bare være nok.

"Det har store konsekvenser for it-Danmark, hvis der ikke er nok unge generelt, som læser it-baserede uddannelser, og det er det, vi har fokus på. Om de så er mand eller kvinde, det er sekundært i forhold til det primære."

Dog mener han ikke, at politikerne helt skal kaste håndklædet i ringen, når det kommer til kønsfordelingen. Men at det er et misforhold, som har eksisteret længe, og ikke er nemt at vende.

"Det er selvfølgelig stof til eftertanke, men problemet med en skæv fordeling har eksisteret gennem mange år. Det er jo ikke kun i forhold til uddannelserne, men også når vi taler om it-baserede jobs ude i erhvervslivet. Det er selvfølgelig noget, man altid skal se på, om man kan ændre, men det er meget svært, fordi det åbenbart ligger indgroet gennem lang tid, næsten gennem generationer."

Optaget på universiteternes it-uddannelser steg i år 19 procent i forhold til sidste år, mens kønsfordelingen med 73 procent mænd og 27 procent kvinder på it-uddannelserne ikke har ændret sig de sidste tre år.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere