Artikel top billede

A.P. Møller-Mærsk: Sådan håndterer vi virus-angrebet

Onsdag blev A.P. Møller-Mærsk offer for en af sommerens værste vira. I dag, fredag, var 80 maskiner inficeret. Læs hvordan it-sikkerhedschefen håndterer angrebet lige nu.

En ny variant af en af sommerens værste vira har ramt den danske containergigant A.P. Møller-Mærsk.

Hos firmaet fortæller it-sikkerhedschef Kim Aarenstrup, at firmaet er ramt af en såkaldt zero-day virus, som i karakter mest minder om den kendte Sality-virus.

Ifølge Kim Aarenstrup var omkring 80 desk- og labtop-maskiner fredag morgen inficeret af virussen. Angrebet startede onsdag og spredte i løbet af torsdag efterhånden til flere maskiner.

It-sikkerhedschefen fortæller, at angrebet aktuelt er stoppet, og at man regner med at have alt ved det gamle i løbet af fredagen.

"Når vi når fyraften, har vi styr på den her," siger Kim Aarenstrup.

Maskiner i træls tilstand

Kæmpekoncernen er med 60.000 computere og 160 angreb i minuttet vandt til at håndtere virus. Men den nye virus har imidlertid gjort mere skade end normalt. Ifølge Kim Aarenstrup efterlader viraen desværre maskinerne i en træls tilstand, hvor man bliver nødt til at re-installere dem.

"Det er lidt irriterende. For det er lidt mere, end vi plejer at se, når vi har et virusangreb," siger Kim Aarenstrup.

Han fortæller, at virussen ikke har været skyld i egentlig datatab, men at virussen har korrumperet nogle filer på de inficerede maskiner.

"Det er begrænset til nogle få steder og nogle få maskiner. Der er nogle administrative medarbejdere som har fået en virus, og så er deres maskiner blevet ødelagt," siger Kim Aarenstrup.

Mens maskinerne renses for virus, har medarbejderne har fået en reservemaskine eller bruger alternative måder at tilgå systemerne på, mens de inficerede maskiner rettes op, fortæller it-sikkerhedschefen.

Kim Aarenstrup forklarer, at den nye variant umiddelbart bliver fanget af firmaets antivirus systemer, men alligevel har held til at gå forbi nogle af beskyttelsessystemerne.

"Og så ender den faktisk med at få slået hele vores antivirusforsvar ned på de inficerede maskiner," siger Kim Aarenstrup.

Han fortæller, at virussen har held til at lave noget rootkit på maskinerne, så for at være helt sikker på, at der er ryddet ordentligt op, vil firmaet geninstallere maskinerne fra diskbilleder.

Ifølge Kim Aarenstrup er der på nuværende tidspunkt intet, som tyder på, at det drejer sig om et målrettet angreb.

Tre trin

Han fortæller, at firmaet i denne type situationer går frem efter bestemte trin med prioriteter. Første trin er at standse ulykken. Dernæst udbedres skaderne og tredjeprioritet er at indsamle oplysninger, for at undersøge om der ligger noget dybere bag angrebet.

Kim Aarenstrup fortæller, at man ikke helt ved hvor angrebet kommer fra. Men noget tyder på, at den er kommet ind via enten mobile enheder, som eksempelvis PDA, eller via USB.

"Det er formentlig det sidste som er mest sandsynligt," siger han.

Den nye variant af Sality-virusen har ikke relation til den industri-virus, som i de sidste dage er gået specifikt efter SCADA-systemer fra Siemens, som på Windows-platforme typisk bruges tilat styrer proces- og forsyningssystemer.

"Vi oplever ikke, at den angriber specialsystemer, siger Kim Aarenstrup.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere