Artikel top billede

Foto: Duncan P. Walker (Foto: copyright of duncan p walker / Duncan P Walker)

Google får smæk i Kina efter censur-stop

De kinesiske brugere flygter fra Googles søgemaskine, efter at selskabet ophævede sin censur på søgninger.

Google er den suverænt mest brugte søgemaskine i den vestlige verden, men det ser anderledes ud i Kina.

Her går det faktisk den forkerte vej for Google, efter at selskabet i marts droppede censuren på sin søgemaskine i Kina.

I slutningen af sidste år sad Google på 35,6 procent af det kinesiske søgemarked, men det tal er nu faldet til 24,2 procent. Det skriver IDG News Service. Derimod har den kinesiske søgemaskine Baidu nu 70 procent af markedet.

Ifølge analytikere er det længere tids usikkerhed om Googles fremtid i Kina, der har fået de kinesiske brugere til at forlade søgemaskinen.

Usikkerheden begyndte, fordi Googles e-mail-konti i december sidste år blev udsat for et kinesisk hacker-angreb. Et angreb, som ifølge flere kilder var orkestreret så professionelt, at myndighederne i Kina måtte stå bag. Det var samtidig bemærkelsesværdigt, at kontiene tilhørte menneskerettighedsaktivister, som kritiserede styret i Kina.

Google droppede censur - men censurerer igen

I begyndelsen af dette år udspillede der sig efterfølgende en magtkamp mellem firmaet Google og de kinesiske myndigheder. Google truede med at trække sig ud, men i den sidste ende valgte Google at blive.

Google besluttede i stedet som modsvar at fjerne den censur, som Google havde lagt på sine søgninger fra Kina. Det gjorde Google ved at omdirigere sin kinesiske søgemaskine google.cn til Google i Hong Kong.

Det skabte stor usikkerhed, om hvorvidt Google ville få fornyet sin søgelicens i Kina, som skulle genforhandles i juli. Men Google droppede omdirigeringen til Hong Kong, og de kinesiske myndigheder kvitterede ved at udstede en ny søgelicens til Google.

I dag har google.cn et filter, som sorterer Kina-kritiske søgninger fra, men brugerne af google.cn har mulighed for at klikke videre til google.com.hk, hvorfra de kan foretage søgninger uden filter.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere