Artikel top billede

Teleselskaber må højest binde en kunde i seks måneder, og det er for kort tid, mener administrerende direktør Jesper Brøckner fra Telia. Foto: Torben Klint.

Tele-topchef: Vi må ikke sælge billige iPhones

Det skal være muligt at binde telekunder i mere end seks måneder, for ellers bliver telefonerne dyre for kunderne, mener Telias administrerende direktør, Jesper Brøckner.

Læs også: Forbrugerrådet afviser længere mobil-binding

De danske teleselskaber kan binde kunder, når de sælger et abonnement. Det sker ved de såkaldte tilskudsmobiler, hvor kunden betaler et lavt beløb for telefonen, men til gengæld forpligter kunden sig til at være kunde i seks måneder.

Den danske telelovgivning tillader i dag seks måneders binding som det længste, og det skal der laves om på, mener Telias topchef, Jesper Brøckner.

"Vil du have en ny iPhone, kan du få den meget billigere, hvis vi kan lave en længere aftale med dig. Men hvis vi kun må lave en seks måneder lang aftale med dig, så bliver den forholdsvis dyr," siger han.

Det er til skade for både telebranchen og forbrugerne, lyder det fra Jesper Brøckner.

"Så længe vi på privatmarkedet har seks måneders binding, så skal vi bruge en uforholdsmæssig stor andel af vores omsætning på telefoner," siger han.

3's topchef, Morten Christiansen, har også flere gange tordnet imod den seks månders grænse for binding af mobilkunder.

Gammel debat vækket til live

Debatten har kørt længe, og det blev blandt andet foreslået i Højhastighedskomiteens rapport fra januar, at det skulle være muligt for teleselskaber at binde folk i længere perioder. En rapport, der blev udarbejdet af et udvalg nedsat af daværende videnskabsminister Helge Sander (V).

Siden hen er der kommet en ny videnskabsminister til i form af den konservative Charlotte Sahl-Madsen, og Jesper Brøckner vurderer, at hun lytter til branchens syn på sagen. Det har han fornemmet i ministerens IKT-råd, hvor han sidder, beretter han.

"Jeg synes, at der er en lydhørhed for at komme med nogle beviser, men det er klart, at vi som branche har en opgave i at få et bedre image. Det er noget, som vi skal gøre noget ved," fortæller Jesper Brøckner.

Telebranchen kæmper med sit omdømme

For nylig viste en redegørelse, at de danske forbrugere placerer telebranchen i bunden af et tillidsindeks. En placering, som telebranchen indtager igen og igen. Her bliver branchen nødt til at iværksætte nogle initiativer, mener Jesper Brøckner.

"Vi kan gøre det, at der er åbenhed i branchen, at der ikke står noget med småt, så forbrugeren kan se, hvad det koster i hele perioden. Det kan godt være, at du starter op med et tilbud til en krone, men på sigt koster det måske 3.000 til 4.000. Den åbenhed skal vi fremme," siger han.

Jesper Brøckner mener, at der allerede er sket fremkridt de senere år. Samtidig mener han, at selve diskussionen om binding er skæv.

"Der har fejlagtigt bredt sig den opfattelse, at folk er bundet. Men vores datterselskab Call Me har mange produkter, hvor der ikke er binding, og vi har selv Flex i Telia, hvor der heller ikke er binding. Det (længere bindingsperioder, red.) er bare for at give forbrugerne en valgmulighed," siger Telias øverste chef i Danmark.

Jesper Brøckner mener, at danske teleselskaber er dårligere stillet end i lande, vi sammenligner os med, fordi teleselskaberne konstant skal lokke kunder til med tilskudsmobiler.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere