Artikel top billede

Sommerfavoritter: Sudoku, sudoku og sudoku

For Morten Hougaard er sudoku både en passion og et helt nødvendigt mentalhygiejnisk indslag i dagligdagen som senior softwaretester.

I virkeligheden var det faktisk The Grand Old Lady inden for softwaretest, engelske Dorothy Graham, som fik Morten Hougaard hooked på sudoku. Hun har beskæftiget sig med test i over 30 år, og Morten Hougaard har været tester siden 1976, så de er løbet på hinanden mange gange til faglige arrangementer rundt omkring i verden. Men det var ved en middag i London i 2005, at det skete.

Dorothy Graham flashede den første sudoku-bog på engelsk, som netop var udgivet af dagbladet The Times. Morten kunne ikke lade være med at affotografere en af opgaverne, og om aftenen på hotelværelset prøvede han at løse den.

"Det kunne jeg bare ikke, og måske netop derfor blev jeg bidt af det. Dorothy Graham sagde, at hun havde stort udbytte af sudokuer som tester, og det kan jeg skrive under på", siger Morten Hougaard.

"Det handler om at se og genkende mønstre og finde løsninger ved at udelukke ikke-løsninger. Det er simpelthen god træning af abstraktionsevnen", siger han.

Så Morten Hougaard definerer nu sig selv som Sudokuist, og han dyrker sin passion nærmest dagligt. Både i arbejdstiden, i fritiden og på ferier. Han finder sit fix alle mulige steder - i aviser, blade og bøger - og det gør ikke så meget, at han finder en opgave, han har løst før. For det er ikke løsningen i sig selv, der er interessant, det er mere processen med at finde en løsning.

"Det vigtigste er nu også at få renset hovedet og koble fuldstændig af. Det har vi alle sammen brug for, men det gælder måske især seniortestere, som er min faggruppe", siger han.

I følge Morten Hougaard er seniortestere folk, som har overstået en slags ægteskabs-krise i jobbet - som regel efter syv år - og som altså ikke er løbet skrigende væk i mellemtiden. Efter et slag på tasken vurderer han, at der er omkring 500 af den slags i Danmark.

"Typisk er det en person, som har stærke analytiske evner, og som er både systematisk og perfektionist. Men altså også en, som efter de der syv år i jobbet bare bliver mere og mere begejstret for softwaretest," siger han.

For seniortestere er sudoku et af de elementer, der giver en helt nødvendig pause samtidig med, at det udvikler hjernen. Og de skal passe på deres hjerner, for udbrændthed er desværre også en alvorlig følgesvend i jobbet. Det ramte også Morten Hougaard på et tidspunkt for en del år siden.

"Som perfektionist er det let at påtage sig ansvaret for, at et produkt er i orden, selv om det i virkeligheden er projektlederens ansvar. Samtidig er det sådan, at test af software som regel ligger sidst i udviklingsforløbet, og det sker tit, at tiden bliver meget knap lige før, produktet skal på gaden. Det er en giftig cocktail for en perfektionist."

"Enten eksploderer du, og det er godt for dig, men skidt for produktet, dit team og din karriere. Eller også bider du det i dig, aflyser ferien - igen - og arbejder igennem. Og det går man ned på," siger han.

Den bedste modgift er ifølge Morten Hougaard at lære sig at tale 'risikalsk' - altså at gøre det klart for ledelsen og forretningen hvilke konsekvenser det kan have, at produktet ikke er testet i alle detaljer set i lyset af forretningens risikoprofil, og så ellers overlade beslutningerne til ledelsen. Og så skal man lære at prioritere og teste det, som er vigtigst. Sikkerhed og den slags", siger Morten Hougaard.

Han har i øvrigt efterhånden smittet en del af kollegerne i firmaet med sin passion for sudoku, og de har selvfølgelig også konkurreret på tid om at løse en opgave. Så sidder de lige efter frokost på hver sin pind og hjerner løs. Og får den livsvigtige lille pause.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere