Artikel top billede

Sluthandel: Amerikanere køber danske Maconomy

Amerikansk it-selskab køber danske Maconomy. Aktionærer skal tvangsindløses snarest muligt.

Det amerikanske it-selskab Deltek køber det danske it-selskab Maconomy, der er noteret på Fondsbørsen.

I første omgang har de to selskaber indgået aftale om, at Deltek køber 94 procent af aktierne i Maconomy, der dermed skal afnoteres fra fondsbørsen.

Det betyder, at langt størstedelen af Maconomys omkring 3.000 aktionærer - inklusive storaktionærerne - har accepteret Delteks tilbud.

Accepten fra de 94 procent af aktiekapitalen er tilstrækkeligt til, at det amerikanske selskab kan tvangsindløse resten af aktierne, hvilket selskabet vil gå i gang med snarest muligt.

439 millioner kroner værd

Deltek betaler 20,5 kroner per Maconomy-aktie. Med godt 21,4 millioner aktier i markedet prisfastsætter det Maconomy til i alt 439 millioner kroner.

Det kom i sidste uge frem, at Deltek var interesseret i Maconomy. Det fik straks Maconomys aktiekurs til at stryge til vejrs fra 13,7 til kurs 20,2.

Maconomys aktiekurs er siden december sidste år steget med næsten 100 procent.

Selskaberne betegner sig som et 'fremragende strategisk match." Begge selskaber er relativt store på ERP-markedet på deres respektive markeder, hvor Deltek er stor i USA og lille i Europa, mens Maconomy er meget lille i Europa.

"Vi er meget glade for at blive en del af Deltek. Nu bliver Maconomy lagt sammen med en organisation, der kan være med til at accelerere vores vækstmål og få vores innovative løsninger ud til endnu flere kunder," meddeler Hugo Dorph, topchef i Maconomy, i en pressemeddelelse.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






Computerworld
Test af monster-tablet: Det er den skøreste og mærkeligste computer, som jeg har testet i lang tid – men jeg vil nu gerne have den alligevel