Artikel top billede

Direktøren for Statens It: Vi skal gøre en forskel

Vi har talt med 10 it-ansvarlige om, hvilke opgaver de skal i gang med efter ferien, om de vigtigste teknologier og om krisens efterveer. I dag er det Lone Strøm fra Statens It, der svarer.

Lone Strøm,
direktør, Statens It

Hvad skal du bruge sommerferien til at tænke over - rent professionelt?

"Efter den store it-udredning får vi nogle nye opgaver i forhold til de store offentlige it-projekter. Blandt andet skal vi have oprettet ministeriernes projektkontor, så vi kan få skabt et kompetencecenter for projektledere på store it-projekter.

Derudover skal vi have etableret en fælles obligatorisk projektmodel for it-projekter i staten. Det er nogle meget strategisk vigtige opgaver, fordi der har været den store kritik af offentlige it-projekter hidtil, og derfor er jeg meget opsat på, at vi kan komme til at gøre en forskel."

Hvilke it-opgaver er de vigtigste hen over sommerferien?

"Det bliver at få implementeret vores nye service-desk. I dag er der forskellige telefonnumre og løsninger for hvert af ministerierne, men det skal vi have samlet, så der er én indgang for slutbrugerne.

Vi er i gang med at pilotteste den fælles løsning, og den skal så rulles ud til alle brugerne i sommerferien. Det er et godt tidspunkt at prøve ting af på, for så er der ikke så mange, der bliver berørt, hvis det ikke kører, som det skal."

Hvordan følger du med i arbejdsrelaterede emner,
mens du holder sommerferie?

"Når det passer med familien, vil jeg tjekke mail og følge med i pressen. Hvis der er noget vigtigt, vil jeg også stå klar til at tage til København og klare det, men meget kan klares over mail og telefon. Hvis ikke vi, som en digital styrelse, skal kunne klare det ad den vej, har vi et problem."

Hvilken faglitteratur tager du med på ferie?

"Jeg har altid et par fagbøger med til natbordet eller til stranden, når jeg er på ferie. Jeg har en bog liggende - "IT governance" af Peter Weill & Jeanne W. Ross - som jeg har kun har fået skimmet. Den skal jeg have læst mere dybdegående, så den ender helt sikkert i kufferten."

Hvilken type medarbejdere bliver de første, du ansætter, efter sommerferien?

"Nogle med kompetencer, der kan bidrage til at løse de opgaver, vi får efter it-udredningen."




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere