Annonceindlæg fra TDC Erhverv

Virksomheder mangler at plukke de lavthængende cloud-frugter

Størstedelen af de danske virksomheder har endnu ikke flyttet selv helt basale tjenester i skyen.

"De risikerer at miste konkurrencefordele," mener direktør for TDC Erhverv Cloud Solutions og anbefaler it-administratorer at tage ny rolle på sig.

Cloud er langt fra noget nyt. Flere mennesker stiftede for op til 22 år siden bekendtskab med den virtuelle sky, da de fik deres første Hotmail. Og i dag er det helt almindeligt med email-tjenester som Outlook i Office 365.

Alligevel mangler en stor del af de danske virksomheder stadig at tage første skridt på cloud-rejsen. Selv grundlæggende samarbejdsværktøjer som e-mail, kontorprogrammer og filhåndtering bliver stadig håndteret lokalt frem for i skyen i de fleste tilfælde. Og det er en skam, mener Casper Bøyesen, direktør for TDC Erhverv Cloud Solutions:

"Både e-mail, kontorprogrammer og telefoni i skyen fungerer nu stort set fejlfrit. Alle børnesygdommene er væk," siger han og uddyber:

"Hvis virksomhederne ikke tager det til sig, går de glip af mange af de fordele som traditionelt har været forbeholdt de allerstørste virksomheder."

Indtil videre bruger 32 pct. af alle virksomheder kontorprogrammer i skyen, som fx Office 365, ifølge Danmarks Statistik. Men det er en langt større andel af de store virksomheder, der har taget skridtet, end de små og mellemstore af slagsen.

 

 

"Mange små virksomheder tænker ikke stort nok. I clouden kan de få nogle af de samme tjenester som de største virksomheder, fordi de kun betaler for det, de bruger. De får en masse udvikling foræret, som de ikke ville have råd til før," siger Casper Bøyesen.

 

Konstante releases ændrer it-administratorers rolle

Flere virksomheder vil med tiden udvide deres repertoire af cloud-tjenester samtidig med, at de lukker ned for serverne i kælderen, mener Casper Bøyesen. Og indtil videre har udviklingen fulgt med: Hvert år er andelen af virksomheder, der bruger cloud-tjenester steget med mellem 10 til 20 procent over de seneste tre år ifølge Danmarks Statistik.

Omstillingen betyder, at it-administratorerne også skal tage en ny rolle på sig ifølge Casper Bøyesen. Hvor det før kunne tage år, før en ny softwarefeature blev lanceret, så skal virksomhederne nu forholde sig til en konstant strøm af nye udgivelser i cloud-løsningerne. It-administratorerne skal derfor bruge mere tid på de nye features og mindre tid på patches, strøm og køling i takt med, at de gamle servere nedlægges.

"De skal ikke bare release nye features til brugerne ukritisk. Deres arbejde ændrer sig til at vurdere, teste og udrulle dem først. Hvis man tager den rolle på sig som it-medarbejder, så har men en kæmpe berettigelse fremover og kan hjælpe sin virksomhed til at blive mere konkurrencedygtig," siger Casper Bøyesen.

Når tjenesterne ryger i skyen, bliver det normalt med næsten ubegrænset lagerplads til e-mails og dokumenter, som også kan fås på alle devices fra telefon til tablet. Kalenderdeling, samtidig redigering og et væld af andre samarbejdsværktøjer følger også med. Det gør arbejdet lettere, men kræver også, at it-medarbejderne forstår at tage de rigtige sikkerhedshensyn, når data pludselig bliver tilgængelige på en masse nye platforme.

Til gengæld bliver sikkerheden ofte bedre, når man rykker en tjeneste i skyen ifølge Casper Bøyesen — primært fordi cloud-udbyderne har råd til at investere mere på området end de enkelte virksomheder. Og så bliver det eksempelvis muligt at sætte regler op for e-mailhåndtering, så alle vedhæftede filer bliver eksekveret og testet for malware af en softwarerobot, før medarbejderne får fingre i dem.

"Det er ekstremt dyrt og næsten umuligt at gøre uden cloud. I hvert fald hvis der ikke skal gå for lang tid, før man får sine e-mails," siger Casper Bøyesen.

 

Indsigt fra cloud-tjeneste fik virksomhed til at ændre åbningstider

Selv små virksomheder kan få råd til værktøjer og funktioner, der før var forbeholdt de større virksomheder, ved at flytte i skyen. Og det ændrer pludselig måden, der arbejdes på.

Det nordjyske el- og fiberselskab Thy-Mors Energi har eksempelvis droppet de bærbare computere i felten. I stedet bruger medarbejderne tablets og smartphones, der er bundet op på en cloudbaseret telefoni- og samarbejdsløsning.

Firmaet var tidligere tynget af et traditionelt telefonsystem, der ifølge it-chefen både var dyrt og svært at supportere. Men med hjælp fra TDC Erhverv udskiftede de systemet med Skype for Business (SfB) og integreret telefoni, der nu bruges til at kommunikere med både eksterne leverandører og andre medarbejdere.

Løsningen giver kundecentret overblik over alle opkald i løbet af dagen. Og det fik firmaet til at skifte åbningstider, fordi det opdagede, hvornår kunderne rent faktisk havde brug for at komme i kontakt med dem.

"Selvom vi er på to lokationer og har en tredjedel af vores medarbejdere, som er meget ude af huset, så er vi rykket tættere sammen og har lettere kommunikation på grund af Skype for Business," siger Thy-Mors Energi.

Løsningen, der følger med Office 365, åbner op for en lang række features, der gør hverdagen lettere, og som kun de største virksomheder traditionelt har haft adgang til. Blandt andet får virksomhederne med SfB adgang til et selvbetjeningsunivers til sine kunder. Samtidig har TDC Erhverv nu bundet almindelig mobiltelefoni sammen med SfB-klienten, så telefonopkald både dukker op i telefonen og på SfB. Og er medarbejderen i gang med et opkald på det almindelige telenetværk, så vil vedkommende automatisk fremstå som optaget på SfB. Endelig giver den cloud-baserede platform også overblik over al kommunikationen i et dashboard, hvor den enkelte medarbejder eksempelvis kan se længden af telefonkøen.

"Den slags var ret dyrt at bygge i gamle dage," afslutter Casper Bøyesen.

 

TDC Erhverv

Leverer cloud-ydelser til den moderne arbejdsplads gennem specialist-afdelingen Cloud Solutions. Den klæder medarbejderne på med samarbejds- og kommunikationsværktøjer som Office 365 og Skype for Business.

Byder hver måned velkommen til 30 nye virksomheder og tusindvis af brugere til cloud-løsningerne.

Har opbygget en division med speciale i Skype for Business og Office 365 efter opkøb af SaaS-leverandørerne Cirque og Adactit. En nylig investering i cloud-selskabet Cloudeon vil udvide divisionen med både IaaS og PaaS. 

Se, hvordan din virksomhed kan øge produktiviteten i clouden på tdc.dk/30min

TDC Erhverv

Vi vil være den foretrukne partner for danske virksomheder, der har ambitioner om at vokse med de nye, digitale muligheder. Vi har infrastrukturen, løsningerne og eksperterne til at hjælpe virksomheder med at drive forretningen med morgendagens løsninger – allerede i dag.

Kontaktinfo:

TDC Erhverv A/S

Teglholmsgade 1

2450 København SV

https://tdc.dk/

Se alle annonceindlæg