Avatar billede laggal Nybegynder
28. juni 2012 - 20:50 Der er 12 kommentarer og
1 løsning

Job der passer til mine interesser

Hejsa :)

Jeg står med lidt af et problem, og har gjort det lidt på det sidste.

Jeg ved ikke hvad jeg skal arbejde med, og hvilke jobs der egentlig eksisterer.

Lidt om mig selv:
Jeg er 18 år gammel, snart 19, og er i gang med at uddanne mig som elektriker, og er ca 2 år henne i min læretid.

Jeg gik ud af folkeskole efter 9. klasse med nogle rigtig flotte karakterer, med et gennemsnit over 10, og derefter startede jeg direkte på teknisk skole.

Elektrikerarbejdet har egentlig aldrig rigtig sagt mig så meget, men har givet det chancer igen og igen i løbet af de sidste 15 måneder, hvor der selvfølgelig har været opture og nedture.
Men jeg synes bare ikke, det er den uddannelse som passer bedst på mig, men jeg ved bare ikke hvad der ellers er at vælge.

Jeg tænker meget på at gøre uddannelsen færdig, så man i det mindste har en uddannelse.

Lidt om mine interesser til eventuelle jobs:
Jeg kan godt lide at lave nogle "systemer" til forskellige ting, fx hvis man skal hænge nogle lamper op i en hal, fordelt på 3 forskellige faser, hvor de så er så godt spred som muligt. Altså så de for mest muligt lys spredt over hele hallen hvis man slukker for en eller to faser. - Det er der lidt system i.

En anden ting jeg bruger noget af min fritid på, er at programmere små hjemmesider, og lære nyt omkring det. Jeg synes det er meget spændende at lave hjemmesidernes koder, ikke designet, men selve PHP, HTML og CSS koderne, hvilket er de koder jeg bruger.

Udover at programmere hjemmesider, kan jeg også godt lidt at eksperimentere med små computerprogrammer. Fx har jeg lavet et program, som jeg har brugt et del på teknisk skole, som man bruger til at beregne trekantens vinkler, sider og højder.

Udover programmeringsdelen, kan jeg godt lide rummet. Kan godt lide alt det med planeter, stjerner, måner, rumstationer osv. Tænker ikke på noget med at blive astronaut, men nærmere forskningen bag rummet eller dele af rummet.

Som i nok kan regne ud, elsker jeg teknik! Der er bare ikke noget der er mere spændende.
Det kan være alt fra robotter, der kan alle mulige ting selv, til at styre musen på computeren med øjnene, til at styre en kørestol med tungen.
Naturvidenskab en også et spændende emne synes jeg. Fx sådan noget med Pythagoras kop og naturlove osv.


Det kommer lidt i perioder hvilke af de emner jeg bedst kan lide, men det meste af tiden er det: programmeringsdelen, teknikdelen tæt efterfulgt af delen med universet, hvor der så til sidst kommer naturvidenskab.


Håber I kan hjælpe mig lidt her :)

PS: Eventuelle videreuddannelser fra elektriker, ville være et plus, hvis de altså passer på mine interesser :)
Avatar billede odsgaard Praktikant
28. juni 2012 - 21:06 #1
Måske skulle du overveje at læse til ingeniør enten med speciale i elektronik eller informationsteknologi.

Prøv f.eks. at kigge på
http://www.iha.dk/Elektro-1452.aspx eller
http://www.iha.dk/Informations--og-kommunikationsteknologi-1462.aspx

Hilsen
Brian
Avatar billede laggal Nybegynder
28. juni 2012 - 21:26 #2
Tak for forslagene Brian. Vil give mig til at læse om uddannelserne snarest.

Flere forslag modtages meget gerne! :)
Avatar billede Wally1973 Praktikant
28. juni 2012 - 21:44 #3
Det bliver nok ret svært med bedre forslag.
De rammer rimeligt godt dine ønsker og din elektriker uddannelse giver vist adgang, hvis der lige smides et adgangskursus oven i.
Avatar billede farmerstbt Nybegynder
29. juni 2012 - 00:03 #4
ja ingeniør lyder fornuftigt.

Prøv eventuelt http://www.ug.dk/  (uddannelses guiden) så får du da lidt hjælp for vores skattekroner :D
Avatar billede farmerstbt Nybegynder
29. juni 2012 - 00:15 #5
faldt over "srøm, styring og IT" som kan være en indgangsvinkel til søværnet hvis du er lidt eventyrlysten.
Jeg kender ikke noget til nogen af delene men det giver da en mulighed for at prøve noget der ikke er helt almindeligt.
29. juni 2012 - 00:19 #6
HEJ,

(Du minder mig lidt om min pure ungdom, da jeg selv var i den situation.)

det at være træt af en uddannelse (man!) er  gang med, men man er i den er ikke ukendt. Du har lært lidt om hvad det er og er blevet en erfaring rigere ( velkommen i de voksnes verden).

Og nu vil du videre: Yderst fornuftigt.  Men du er ikke sikker på hvad du vil.

Mit råd: Snak med alle og enhver du overhovedet kan om det problem. Lyt til deres råd - skær de total idiotiske fra - og når nu synes du har en ballast og info nok om en uddannelse vælg den. (interessen ++ )

Snak med skolevejledere, inspektører, studierådgivere.

De forskellige tekniske skoler rundt om i landet har skolevejledere, studierådgivere, ligesom universiteterne også har det.

Tag ikke deres råd for direkte pålydende - de får skolestøtte fra ubndervisningsministeriet i overensstemmelse med elevantallet - ditto for uni-teterne .

Snak med de der studierådgivere - bed om materiale - . Tag det hjem læs det nøje igennem, læs det en gang til og begynd at stille spørgsmål udover det som står i materialet. Snak med samme rådgiver igen og stil da dine nye spørgsmål. Da vil du få ent mere differentieret (=forskelligartet og bredere) indsigt i hvad der er for en vej du er ved at begiev dig ind på.

HELD og Lykke

PS: (jeg tænker ofte hurtigere end tasterne kan følge med til - så er der stavefejl -- bær over med ham .. )

Kristian
Avatar billede laggal Nybegynder
29. juni 2012 - 13:37 #7
Jeg tænker at jeg vil gøre elektrikeruddannelsen færdig i første omgang.

Efter det har jeg pt. i tankerne at tage et adgangskursus til ingeniøruddannelserne som tager et år, og så fortsætte på en af dem.

Uddannelsen skal være mest teoretisk.. fx det med at programmere små robotter eller hjemmesider, så måske en ingeniøruddannelse kunne passe godt :)
29. juni 2012 - 16:27 #8
HEJ (igen),

Ang. indlæg #7 . det er klogt at gøre din elektriker uddannelse færdig. Så har du (om ikke andet) et sikkerhedsnet under dig, hvis dine planer om efteruddannelse slår fejl.

Når du er elektriker har du (som jeg ved det) flere muligheder. Du kan søge ind på de mere specialiserede studieretninger på de tekniske skoler (jeg ved ikke havd det hedder i dag - i "min" tid hed det elektroniktekniker (som den ene af muligederne)), du kan sikkert også blive maskintekniker (snak med studievejlederen).

Vælger du det som hedder Ingeniør-retningen (god ide forresten - er det selv) hed det teknikum-ingeniør i "min" tid. Vælger du det og er flytbar vil jeg anbefale enten Sønderborg, Odense eller Købehavn (Ballerup). (er selv fra Odense).

Koncentrer dig om fysik, engelsk og især matematik. Jo bedre du forstår dette jo nemmere "slipper" du igennem studiet. Tysk bruges, men i begrænset omfang - Engelsk - som ind i den hele hule ....  verden (jo det var en metafor). Det kan virke lidt svært at se anvendelsen af fysik i studiet på adgangskursus og i begyndelsen af 1. semester, men tro mig - det vil du snart ændre syn på. (''' Man skulle næsten tro at Newton blev "opfundet" af de første engelske teknika i 15- 1600- tallet.''') Men spøg til side. Fysik er vigtig. Også på elektronik studiet. Tingene hænger sammen og fysik og mat. især. 

det kan være svært at se sammenhængen i det hele beyndelsen af 1. semester, "man" overvældes af lektier og det manglende overblik i sammenhængen, det er (nok ?) det, som er årsagen til det relativ store frafald på 1. semester. Men hold ud. det lønner sig når overblikket kommer - og det gør det.

Kristian (e-ing / odense) - årgang 89.
Avatar billede laggal Nybegynder
29. juni 2012 - 20:26 #9
Kunne du prøve at fortælle lidt om hvordan arbejdet foregår? :)
Én ting er jo skolen og en anden ting er arbejdet.
29. juni 2012 - 21:42 #10
HEJ,

Tja, det er et af der her gode spørgsmål, som er så hulens vanskelige at svare på. Men jeg prøver:

1: Hvis du arbejder alene:

Planlæg fra A - Z hvordan du vil lave det. Brug megen tid i infofasen (find ud af om det kan laves og hvordan det laves, hurtigt, billigt, servicevenligt (nogen skal vel reparere det når det brækker ned , for det sker med garanti)) og prøv at lav
økon. prognoser på salg (forventet- og det her er et nøglepunkt, det kan gå frygteligt galt eller du ksn sælge det som peanuts til elefanter (eller det vil gå som varmt hvedebrød). En behovsanalyse / markedsanalyse vil fortælle dig det. Sørg for at du har en god bankforbindelse.

2: Arbejde i gruppe.

Som regel kommer ideen fra andet sted.

Definer gruppens arbejde (ide-opfølging) på meget detaljeret plan. Brainstorming - til løsningen. Noter hvad hver enkelt gør og følg op. Infoplan som alene-arbejder. Men der er bedre tid til detalje-rytteri. Ellers som alene-arbejde, men opgaven er uddelegeret til en anden.


Jeg arbejdede med software i en gruppe. Fik projektet oppefra.  (Skriv en X-25 protokol i delphi med grafisk interface til bruger.).

Brugte ca. 1 måned på at lære CCITT X-25 protokolen. (Infofase)
startede definitioner af kodeinterfacet for procedurer og rutiner og functioner (således at andre kunne læse koden, blive lidt klogere (forhåbentlig), variabeltypernes typer og intervaller (eks. Integer; range:  0 - 10; ), fejlhåndtering (eks. hvis variabel trods test blev negativ) ) og så fremdeles i gruppen. Snakkede meget sammen om disse definitioner.

en tidsplan for skrivning af mine rutiner (ditto for de andre)

en detaljeret planlægning af samspillet mellem mine og andres rutiner (ikke særlig smart at sende en Integer til et BYte interface.. ) og så fremdeles.

Snakkede meget sammen om disse definitioner.

begyndte kodning af rutinerne. Meget enearbejde (programmering) i overenstemmelse med CCITT koderne.  Slutteligen testede vi det hele og fandt at der var fejl i koden. (det viste sig at der var et ikke særlig godt defineret interface, som fejlede efter (lidt variabelt) typisk 6- 8 gang. ) Analyser og tests, rettelser og nye tests. nye rettelser og tests på mere og mere avanceret niveau. 

Vi fik det endelig til at køre - ca. 1 1/2 uge senere end planlagt (og nogle mere gråhårede end andre (hehe)) .

(så vidt jeg er orienteret bruges programmet stadig. !)

Men det er min historie, andre har en anden. ??

Elektronik konstruktører laver hardware.

Jeg har repareret min forstærker, da den ikke ville mere,  men egentlig aldrig konstrueret noget forbrugselektronik.

Bruger nu mit hardware kendskab mest på Eksperten.dk.

KRistian
Avatar billede laggal Nybegynder
30. juni 2012 - 17:05 #11
snestrup2000 og odsgaard, i får lov at dele de 60 point :) Tusind tak for svarene :)

Sådan som det ser ud lige nu, tager jeg et adgangskursus på 1 år, hvor jeg får matematik på A niveau, dansk på A, fysik på B og engelsk på B, og så er jeg klar til at tage videre og begynde som Ingeniør i Software Engineering!
30. juni 2012 - 18:38 #12
JA da,

Held og lykke i din videre (studie-) færd.

Og selv om lærerne på skolerne en gang i mellem kan virke som nogle (* CENSUR *), så er de trods alt også mennesker, og da er der kun eet at gøre:

Vir prudens non contra ventum mingit.
(Klog mand pisser ikke mod vinden !)

eller denne som en af mine venners far lærte mig omhyggeligt;

Laboremus pro patria in purus naturalibus.
(Lad os arbejde for fædrelandet i nøgen tilstand - (egentlig ren natur))

jeg har ikke copyright !

Kristian
Avatar billede odsgaard Praktikant
03. juli 2012 - 22:59 #13
God fornøjelse med uddannelsen :)

/Brian
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
IT-kurser om Microsoft 365, sikkerhed, personlig vækst, udvikling, digital markedsføring, grafisk design, SAP og forretningsanalyse.

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester