Avatar billede Slettet bruger
04. oktober 2011 - 10:23 Der er 11 kommentarer og
1 løsning

Påmindelser vises ikke i Outlook

Jeg har et problem med to postkasser i et exchange 2007 setup. Begge maskiner er på ca. samme tid stoppet med at poppe frem med påmindelses vinduet til kalender og opgave reminders. Åbner jeg vinduet manuelt er det også tomt (vis - påmindelser). Påmindelserne er 100% korrekt sat op, jeg har også prøvet at lave test begivenheder og så ventet på at tiden passerer påmindelses indstillingen, men der kommer ingen!

Det underlige er at hvis jeg logger ind på OWA med disse to brugere virker det!

Følgende er prøvet:

Sætte en anden PC op med deres login - ingen forskel.
Sætte en anden PC med Outlook 2003 op - ingen forskel. (begge kører 2007 normalt).
Køre kommandoerne "outlook /cleanreminders" og "outlook /resetfolders" - ingen forskel.
Bruge MFCMapi for at kontrollere om påmindelserne er til stede i postkassen - det er de!
Bruge MFCMapi til at slette påmindelsesmappen og bagefter køre "outlook /resetfolders" - heller ingen hjælp.
På begge brugere har jeg slettet gamle opgaver og kalender begivenheder, hvis der skulle ligge noget gammelt korrupt? - ingen hjælp.

Fælles for begge brugere er at de bruger påmindelser meget! Så det er ekstra surt for dem at de ikke kan se oversigten mere, samt bliver påmindet om deres opgaver.

Jeg har googlet i to dage, og endnu ikke fundet en løsning. Det eneste jeg ikke har prøvet, som jeg er blevet anbefalet, er at oprette en ny postkasse til brugeren. Men her er jeg lidt i tvivl om fremgangsmåden, så alle mails, mappestrukturer, kontakter, opgaver, begivenheder etc. gemmes.

Alt hjælp modtages med kyshånd!
Avatar billede ptj_11 Forsker
04. oktober 2011 - 13:48 #1
Prøv på hver bruger, at omdøbe deres profilmapper på deres maskiner, og lad dem logge på igen. Dette tvinger outlook til at oprette deres profilmapper fra bunden af.
Se om det retter fejlen.
/ptj_11
Avatar billede Slettet bruger
04. oktober 2011 - 14:01 #2
Kan du komme med en nærmere forklaring på omdøbning af profilmappen?

Er det her du mener - Kontrolpanel - Post - Profiler?
Avatar billede ptj_11 Forsker
04. oktober 2011 - 14:13 #3
Nej. Du logger dig selv på deres maskiner som administrator, omdøber deres brugermappe under "C:\Documents and Settings\BRUGERNAVN".
Når brugeren derefter logger på maskinen, så vil der blive oprettet en ny brugermappe med deres brugernavn, med alle de normale brugerindstillinger.
Prøv at se, om dette løser deres problem.
Hvis ja, så skal du søge løsningen i deres gamle brugerprofiler. Hvis nej, så ligger problemet formodentligt i deres brugerprofil på exchangeprofilen.
/ptj_11
Avatar billede Slettet bruger
04. oktober 2011 - 14:19 #4
Vil det ikke give det samme som at jeg med deres bruger er logget ind på en maskine de aldrig har været på? Altså en helt ny Windows XP maskine.
Avatar billede ptj_11 Forsker
04. oktober 2011 - 15:41 #5
Jo, det har du faktisk ret i. Der tænkte jeg mig ikke lige godt nok om.
Sorry.
Du skriver: "Det underlige er at hvis jeg logger ind på OWA med disse to brugere virker det!"
Der styres brugernes indstillinger vel af noget andet end på exchange.
Jeg er ikke dus´ med at arbejde på en exchangeserver, men er der ikke noget med, at du deaktivere brugernes postkasser, derefter oprette nye til dem, og til sidst importere alle poster fra de gamle postkasser?
/ptj_11
Avatar billede Slettet bruger
04. oktober 2011 - 16:26 #6
Jeg går ud fra at "postkasser" og de fleste indstillinger ligger samlet på exchange serveren for både de lokale, "webmail" og mobil adgang.
Og de sidste lokale indstillinger der er tilbage mener jeg at have udelukket ved at logge på en helt ny pc med en af brugerne.

Tør ikke rigtig at gå i gang med at flytte indholdet over i en ny postkasse, så enten skal jeg have en vejledning, eller nok bedst tage fat i min leverandør og bede dem om at gøre det. Vil ikke risikere at én af de brugere står uden mail i et par dage, så får jeg klø ;)
Avatar billede ptj_11 Forsker
04. oktober 2011 - 16:38 #7
Det lyder rigtigt fornuftigt. Men du kunne starte med at oprette en ny bruger, sende nogle mails til dennee bruger, oprette opgaver, simpelthen tilrette  brugeren, så den ligner en almindelig standardbruger, og så øve dig på denne.
Det lærer du mere af, end ved at få din leverandør til at lave det for dig. Du kan selvfølgelig tage din leverandør med som rådgiver på sidelinien.
/ptj_11
Avatar billede Slettet bruger
04. oktober 2011 - 17:10 #8
God ide, smid lige et svar så du kan få nogle points.
Avatar billede ptj_11 Forsker
04. oktober 2011 - 17:16 #9
Nej, jeg skal såmænd ikke have point for bare at komme med et råd. Håber du får løst problemet, men du må¨meget gerne lægge løsningen herop, når du finder svaret på problemet. Det er det vi alle lærer af.
/ptj_11
Avatar billede Slettet bruger
19. oktober 2011 - 08:29 #10
Update:

Fik snakked med vores tekniker, han har før set fejlen i både 2007 og 2010. Sin løsning var ret simpel, og har kørt indtil nu.

Sæt brugeren i cachelagret mode, start op og vent til den har lavet en sync. Og så slå det fra igen.

Håber det bliver ved med at køre :)
Avatar billede sol72 Nybegynder
05. marts 2012 - 17:45 #11
Jeg har netop oplevet sammen udfordring med mine påmindelser. Kan du beskrive hvad jeres tekniker gjorde? Syntes jeg har forsøgt alt.
Avatar billede ptj_11 Forsker
05. marts 2012 - 19:59 #12
so72>>

Beskrivelsen står i #10.
Sætdin Outlook til at køre i cachetilstand, lad den synkronisere, derefter sætter du den tilbage til at køre i normal tilstand.
cachetilstand betyder at din klient kan køre offline.
Det der sker er i grove træk, at din Outlook kopierer din postkasse til en fil på din maskine, hvilket gør dig i stand til at tilgå din mailklient uden at være koblet op på netværket. Når du slutter maskinen til netværket igen, så synkroniserer din mailklient med din  exchange´profil på serveren, og du har derefter samme indhold på maskine og server.
Det der retter problemet i dette tilfælde er sandsynligvis, at påmindelserne bliver gjort aktive af synkroniseringen. Når først de er aktive igen, så kan man vende tilbage til normaltilstand på klienten igen.
Hvordan du så indstiller din mailklient til cachetilstand er lidt forskelligt, alt efter hvilken version Outlook du benytter.
/ptj_11
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
IT-kurser om Microsoft 365, sikkerhed, personlig vækst, udvikling, digital markedsføring, grafisk design, SAP og forretningsanalyse.

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester