16. juli 2011 - 21:22Der er
51 kommentarer og 1 løsning
Reducer Ampereforbrug med samme spænding
Jeg har et batteri som leverer for meget strøm i forhold til min komponents "rating".
Helt præcist så ser det sådan her ud:
Batteri (2200 mAh) -> Elektronikdims (Max. 1 A) -> Motor (2 A)
Det som den opmærksomme nok vil opdage, er at elektronikdimsen ikke kan holde til de 2 ampere som motoren bruger. Jeg mangler derfor en løsning på at reducere mit ampereforbrug, men bi-beholde spændingen (11,1 v).
Er det nok, bare at sætte en 9 Ohms modstand parrallelt med batteriet?
11,1V / 9Ohm = 1,23 A = 0,97A tilbage til elektronikdimsen. Vil dette virke? Det er jo Kirchovs lov...
Der er 'noget' i din forklaring som ikke rigtig passer. Hvilken spænding er der på dit battri ubelastet ? Din 'Elektronikdims'er det en spændingsregulator (hvis/hvilken) ? Hvilken driftspænding er din motor beregnet til ? <Er det nok, bare at sætte en 9 Ohms modstand parrallelt med batteriet? > Mener du reelt at det hjælper at belaste dit batteri med både motor og modstand -det er da helt #%¤%"! ? ( ved den kobling skal batteriet jo levere strøm gennem både modstand og motor ) Du henviser til Kirchovs lov. - du mener vel: kirchhoffs lov, men her synes jeg nok ohms lov er tilstrækkelig, - men HVIS du virkelig har kendskab til kirchhoffs lov, forstår jeg slet ikke ,dit problem.
#2: Kan tilslutte mig din udlægning af mAh og mA Dette: Dit batteri lever ikke mere end dit komponent trækker. kan give usikkerhed hos en ukyndig. Hvis man fx blindt stoler på den anførte motors 2 A uden at tænke på spændinger (motoren kan jo godt være beregnet til 3v og hvis den tilsluttes et 12v-batteri -- så ---! )
Jeg kan se at jeg ikke forklarede mig helt godt nok. Helt fra bunden:
Jeg har en NXT (lego). Den kan ikke levere nok strøm til Lego's egen motor (http://peeron.com/inv/parts/5292). Dem har jeg to af der skal køre sammen, og de bruger lige omkring de 2 ampere hver under drift - de er designet til max 12 volt.
Det ideen er, er at der skal kobles en strømresource til dimsen for at den kan levere strøm til motoren. Jeg har 1 dims til hver motor, for ikke at belaste en enkelt med to motorer. Jeg kan ikke bare koble et 1000 mAh batteri til den, for jeg skal bruge 2200 mAh batteriet til et senere projekt.
Motoren VIL trække 2 A, men det kan dimsen ikke holde til og det er derfor at jeg vil begrænse strømtilførslen, men stadigt beholde den samme spænding.
Det jeg mener med kirchhoffs lov er at "strømmen til et knudepunkt, er lig strømmen fra et knudepunkt". Jeg ved godt at modstandsløsningen ikke er optimal, men hvad skal jeg så gøre?
Hvis du har 2 motorer 12v/2A vil de ved samtidig normal drift kræve en strømforsyning,som kan levere 4 A ved 12 v. Den 'MotorMux', du nævner er jo ikke en egentlig PSU (strømforsyning) men en såkaldt multiplexer - nærmest at betegne som en flerkanalsomskifter,og den vil nok hurtigt få 'hedeslag'/brænde sammen,hvis du vil have den til at trække de 2 motorer, og dit batteri på 2200mAh vil også meget hurtigt løbe tom,hvis du vil have det til at yde 4 A. Hvis din ide med begrænset strøm skal fastholdes, kunne du jo benytte konstantstrøms-generator ( kan laves simpelt med et par transistorer), men du vil jo ikke få fuld ydelse på dine motorer. En strøforsyning eller batteri, som kan levere det nødvendige for normal drift, er hvad jeg vil anbefale - for tilfredsstillende funktion og mindre ærgrelse.
>> Den 'MotorMux', du nævner er jo ikke en egentlig PSU (strømforsyning) men en såkaldt multiplexer - nærmest at betegne som en flerkanalsomskifter,og den vil nok hurtigt få 'hedeslag'/brænde sammen,hvis du vil have den til at trække de 2 motorer, og dit batteri på 2200mAh vil også meget hurtigt løbe tom,hvis du vil have det til at yde 4 A. <<
Som jeg sagde før, så har jeg tænkt mig at bruge én multiplexor pr. motor (altså 2) - Det giver naturligvis 2 multiplexorer og 2 batterier på 2200 mAh. Derved begrænses varmen på hver multiplexor.
Jeg kan ikke bruge en PSU da jeg ikke kan være afhænging af en stikkontakt. Hvad er en konstantstrøms-generator? Det ligger jo lidt i navnet, men hvordan laver man den? Og hvorfor vil motorene ikke få fuldt udbytte af batteriet hvis jeg bruger sådan en?
Jeg skal kun bruge en løsning på hvordan man begrænser strømmen på et batteri, uden at miste spænding. Det er egentligt bare hele spørgsmålet
Prøv at 'Google' konstantstrømsgenerator, så får du mulighed for at studere mange forskellige opbygninger/funktioner. <Det er egentligt bare hele spørgsmålet> Det lyder jo særdeles enkelt, - Men der er jo noget, der hedder strømkildens indre modstand.
Det vil altså sige at jeg er nødt til at have en 9 Ohms modstand parrallelt over batteriet. Jeg er godt klar over at jeg skal lave en slags kontakt til at bryde forbindelsen mellem modstand og batteri, når det ikke er i brug for ikke at dræne batteriet unødvendigt.
Men med et batteri på 2200 mAh og en belastning på 0,9A + 1,33A vil batteriet stadigt kunne holde en time med den belastning. Er det den eneste løsning så?
Jeg fandt en modstand der kan klare 10 W. Effekten over den samlede modstand bliver omkring de 13-14 W. Modstanden er på 2,2 Ohm og derfor er jeg nødt til at sætte 4 af dem i serie (8,8 Ohm). Derved bliver effekten over hver modstand mindre en 10 W og det er vel alle tiders? Eller ikke?
Ikke et 'arrangement',jeg bryder mig om ! Hvorfor ikke i stedet bruge pengene til batteri/akkumulator,som kan klare opgaven uden modstande og 'dimser' ? Du har ikke oplyst formålet , - har batteriets vægt/volumen stor betydning ?
Flagstng jeg tror du skal have lidt basis styr på tingene.
Du snakker om ampere og ampere timer som de var de samme.
Nu forsøger du at argumentere for ampere ændring ved at sige at spændingen skal ændres. Spænding måles i volt, ikke i ampere.
Hvis du vil tilføje mere kraft kan du ente øge leve tiden, ampere, eller spændingen, volt. Vil du øge ampere skal du parallel forbinde din strøm kilde. hvis du vil øge volt skal du seriel forbinde dem.
En strømkilde "levere" volt. En strømbruger "trækker" ampere. Derfor hvis du har noget som brugere ampere så levere batteriet ikke mere end din strøm bruger trækker. Du behøver derfor ikke en modstand. Dog vil mAh give dig en ide om hvor længe din "dims" kan leve på batteriet før du skal skifte til et nyt batteri.
Dim ohm. modstand vil derfor reducere volt og ikke ampere. Du fortsætter med at argumentere for ting som er forklaret. Så jeg vil anbefale dig at læse det hele igennem engang til. Og forklare det som du ikke forstår så vi kan uddybe.
#12 --- Fordi jeg sagde før at jeg ikke kunne være afhænging af en stikkontakt. Batteriets vægt og volumen er næsten ligegyldigt, men det er et RC batteri.
#13 --- Jeg er elektriker og rimeligt hardcore til det, så jeg tror nok jeg ved hvad Ah og A er (Men jeg er nok en dårlig forklarer). Ampere-timer er den mængde strøm som et batteri kan levere i én time. Ampere er den strøm som noget det bruger (generelt). Jeg har aldrig sagt at jeg vil ændre spændingen, men netop sagt det modsatte i næsten hver post... Serielt/parrallelt: Jeg vil sætte 4 modstande i serie, og derefter forbinde den færdig modstand parrallelt over batteriet med en lille kontakt til at bryde forbindelsen over modstanden, så batteriet ikke drænes unødigt. Men det kan jeg høre er en allersidste udvej.
Som jeg sagde i #4 : "Motoren VIL trække 2 A, men det kan dimsen (motormux, link er længere oppe) ikke holde til (Max. 1A) og det er derfor at jeg vil begrænse strømtilførslen, men stadigt beholde den samme spænding."
Som i måske ikke forstår (hvad ved jeg), så vil motoren trække 2A igennem en elektronikdims der max kan klare at sende 1A igennem. Hvis jeg sender dobbelt så meget strøm igennem noget der kun kan holde til det havle, holder tingene ikke ret længe.
Den fakta at det er LEGO jeg er i gang med er fuldstændigt ligegyldigt. Det her har ikke noget med LEGO at gøre, bortset fra at det er LEGO-elementer. I realiteten er det en multiplexor og en motor. Multiplexoren får et signal fra den intelligente brik (NXT), hvorefter den åbner en port på printet, der sender strømmen fra ressourcen (batteriet, skal sættes i de grønne klemmer), ud igennem hullerne i printet (4 par á 4 huller) og via en ledning ned til motoren. De sorte tingester på printet kan ikke holde til at sende 2 Ampere igennem sig selv, men kun 1A.
<er et RC batteri> Hvad er det? Jeg kender RC-led men ikke RC-batteri. De så ofte nævnte 'dimser' er det de 3,man kan se på billedet af RCX (multiplexeren) Jeg tror den nemmeste,simpleste,sikreste og billigste løsning på dit problem er at sætte en effekt transistor mellem MUX-en og motorerne - altså bare 2 transistor - så kan du få næsten fuld power på dine motorer, og ingen overanstrengelse af RCX-en - da den så kun skal styre transistorerne.
Er det i dette tilfælde ikke lige gyldigt om det er NPN eller PNP?
Hvis PNP (link), skal minus fra begge kilder loddes til "Base", plus fra Mux'en på "Emitter", og plus fra motoren på "Collector". Så gælder det nok bare om at finde en transistor til formålet, og der er jeg nok bange for at ty til andre om at finde sådan en.
En transistor kan (i nogen grad )betragtes som en kontakt,som styres på basis. Fx en NPN transistor med 12v på C (collektor) og E (emitter) på motor,- hvis B (basis) forbindes til E er transitroren lukket,- tilføres B en +spænding (gennem passende modstand )vil den åbne. Jeg forestiller mig udgangen på din MUX føres gennem fx. 10 k-ohm til B. Prøv at 'Google' transistor switch,- så kan du se nogle eks. Hvilken transistor,du vil vælge,afhænger noget af hvad du har i 'skuffen'- en meget anvendt type er 2N3055. Du kan se meget om dens indretning,udseende og funktion ved at 'Google' 2N3055.
Hvis det du siger er rigtigt, så burde den tegning her virke i virkeligheden, ikke? Jeg har sat to ledninger på hver klemme for at være sikker på at signalet går igennem. Hvis en transistor der skal sidde der virkeligt er alt hvad der skal til, så var løsningen da egentligt ufatteligt enkel :)
Det ser ud til at den du henviste til (2N3055) kun har to ben - eller er "Base" chassiet? Kan den her PNP Transistor bruges i stedet? Jeg ved så godt at der skal byttes om på ledningen fra batteriet og motoren
Din tegning i #20 ser rimelig ud, men det er ganske unødvendig med 2 ledn. pr. kanal, - og jeg tror du skal flytte motoren op mellem + og C, - da jeg går ud fra,at udgangen på MUX'en går høj når motoren skal køre, - og det betyder også du ikke kan bruge en PNP-transistor, ( BD695 er jo PNP darlington). 2N3055 har C på huset,-ikke B . Jeg ved ikke om MUX-en ved lav går lav nok til at lukke transistoren, men det finder du ud af, - måske skal der tilføjes en 'pull-down-modstand' fra B til stel. (Håber din træthed er midlertidig - vi kan jo alle trænge til 'at få nye batterier'!
Du undrer dig måske over,jeg vil flytte motoren. Det er heller ikke sikkert,det er nødvendigt, du kan prøve. Forklaring: Når transistoren åbnes vil E blive løftet med spændingsfaldet over motoren, og B skal så være ca. 0,6 v højere for at holde transistoren åben - 'automatisk modkobling'.
Ok Flagstng jeg har så helt 100% misforstået dit spørgsål. Og beklager meget den sidste kommentar.
Jeg har lige et spørgsmål til det, det virker nemlig helt rigtigt det du siger.
Dog vil jeg overveje et relæ istedet for transistor hvis din strøm er konstant. De er lettere at arbejde med i starten (så senere når man har bedre forståelse for hvad de forskellige ting gør skifte til transistor)
Hvis det er variabel strøm som er på motoren (hvis du vil regulere hastigheden) skal du kigge på Fet's istedet for transisitore. De kan alt efter mængden af strøm du sender igennem regulere hastigheden på motoren. Den fungere på samme måde som transistor bortset fra at den har en variabel strøm tilførsel.
Quote fra Allan på http://www.modelflyvning.dk/ : Hvis spændingen er fast, kan man kun ændre strømstyrken ved at ændre belastningsmodstanden.
Dette er også rigtigt, men du tænker på det omvendt. Hvis du ligger en belastning parallelt hen over batteriet, vil du ændre belastningen, og der vil løbe mere strøm ud af batteriet, men der vil stadig løbe de samme to ampere igennem dit kredsløb, da du ikke har ændret på spændingen, og derved har du samme strømstyrke.
Det trick i er ved at lave med transistoren. I skal lige være klar over at motoren så kun vil kunne køre den ene vej, da en transistor ikke sådan bare lige kan vende polariteten. I det tilfælge, vil du skulle lave en slags H-bro, som er en kobling af transistorer.
Richard - Det forstår jeg godt. Så køber jeg bare et par NPN transitorer, og håber at jeg ikke skal til at bruge Pull-down/up modstande - men det finder jeg ud af :)
magic-mouse - Det er helt i orden, det er jo menneskeligt at fejle ;) Det med relæet er jeg ikke så vild med. Den fylder alt for meget i forhold til en transistor, der nemt kan gemmes langt væk. Du snakker om variabel strøm på motoren. Du ved da godt at man regulerer på hastigheden ved at ændre spændingen? Det er også ligemeget for Motoren skal bare yde MAX, hele tiden.
Lars - Ja, jeg har samme strømdtyrke i hele kredsen, men dette er nu udeblevet som en mulighed. Motoren skal kun køre én vej, og aldrig den anden vej. Hvis jeg kommer i tanke om at lave en H-bro, skal jeg nok spørge igen eller søge på google, da det lyder lidt avanceret
Jeg skal lige bruge nogle oplysninger på transistoren. SKAL jeg bruge en 2N3055? Den ser umiddelbart ud til at virke meget stor. Og hvis så, skal jeg lodde en ledning på chassiet af transistoren?
Jeg har fundet en der virker meget mindre https://www.elextra.dk/main.aspx?page=article&artno=H15027 - Jeg kan jo bare klippe lidt af benene hvis de bliver for lange. Jeg fandt også et datablad, så jeg kan se hvilket ben der er hvad.
Ja jeg forstår godt hvordan det fungere :) Er dog ikke lige elektrikker men har arbejdet professionelt med fjernstyret biler fra 2004-2008, hvor vi har modificeret elektronikken på ESC'erne.
Og anvendt transistor/relæ til de analoge biler.
På en FET hvis du øger spændingen mellem B og E øger den tilsvarende spændingen på C og E.
#29> Nej du SKAL ikke bruge 3055, - det er bare en velkendt og ret billig slider. Det store solide metalhus er lavet for at kunne lede varmen væk fra selve chip'en og skrues ofte fast på en større køleplade. Så vidt jeg kan se,kan du sagtens bruge BD239, som nok også vil have gavn af en større køleplade,hvis den skal klare 2 A i længere perioder. Også her skal du være opmærksom på,at C er forbundet til metalpladen/huset (varmeafledning). Du bør ikke være skræmt af pull-down-modstand,det er bare alm modstand . <Og var det ikke NPN det skulle være?> JA
Du har vel kigget på datablad eller på anden måde sikret dig med hansyn til transistorens terminaler ? Din tegning (http://i.imgur.com/ (...) kan nemlig godt virke lidt forvirrende, - Du har tegnet en PNP (PegerNetopPå)! og desuden 'rodet' med navnene Collektor/Emitter. Vi har jo aftalt,du skal bruge NPN,og du sætter motoren mellem + og Collektor,- og Emitteren på Stel (NUL). Hvis det får motoren til at køre konstant,er det fordi transistoren ikke bliver lukket af signalet fra din MUX, - I så fald må du have en passende modstand mellem basis og stel (PULLDOWN) Som elektriker har du nok mulighed for at måle- allerbedst med med dobbeltstråle oscilloskop.
Nååå, transistoren skal også have minus -_- Selvfølgelig skal den da det.... nå tilbage tíl loddekolben
Tegningen jeg fandt var også bare en illustration, jeg kan aldrig huske hvad side pilen skal være på for at det er en NPN eller PNP. Men bare rolig, det ER NPN transistorer jeg har købt :)
Og ja, jeg har kigget i databladet for at finde ud af hvilke ben der er hvad.
Kan du så ikke forklare mig et hundrede procent, hvordan ledningerne skal sidde? Jeg er elektriker, ikke elektronik-mand :)
<Kan du så ikke forklare mig et hundrede procent, hvordan ledningerne skal sidde? Jeg er elektriker, ikke elektronik-mand :)> Godt - jeg prøver: Vi starter med fælles stel: hertil sluttes : stel-udgang fra din MUX ,minus fra din strømforsyning (batteri) og transistorens emitter. Strømforsyningens plus tilsluttes motoren - og fra motor videre til transistorens collektor. MUX-udgang tilsluttes transistorens basis. MUX'en forsynes helt normalt fra strømforsyning. (Som tidligere nævnt: der skal muligvis pulldown-modstand fra basis til fælles stel.)
Mange tak for det. Jeg har nu loddet det rigtigt sammen men det virker stadigt ikke. Hvis denne tegning er korrekt så skal der en pulldown modstand på, ikke? http://i.imgur.com/saZPn.jpg
OG jeg ved at det ikke er programmeringen det er galt med, for jeg har prøvet at sætte motoren udenom transistoren og der virker det fint. Så egentligt er det en modstand jeg skal have på? Hvor stor skal den så være? For at finde ud af det, er jeg nok nødt til at have fat i multimeteret og måle MUX'ens modstand igennem.
motoren kører slet ikke når jeg har sat transistoren og resten af kablingen på muxen (altså den tegning der), men sætter jeg motoren direkte på muxen kører den. Det er altså ikke programmeringen det er galt med, men den transistor der. Det er meget muligt at jeg skal bruge en modstand, det har jeg ikke prøvet endnu.
Undskyld min lange responstid. Når jeg måler mellem basis (B) og stel (-) (brudt) så måler jeg 0 volt. Når kredsen er sluttet måler jeg 5,5 volt. Der er 9,2 volt på batteriet. Kan det passe at transistoren sluger 3 volt? Det lyder mærkeligt.
Glem mit forrige indlæg. Jeg har målt forkert. Eller også har jeg loddet forkert.
Er det muligt at tale sammen via Skype? Jeg fatter ikke en brik af hvorfor lortet ikke virker. Jeg har endda prøvet at bytte om på ledningerne. Intet....
Du skal ikke skynde dig for min skyld, men jeg forstår ikke ,at vi ikke kan få 'mere fast grund under fødderne'. Når spændingen på B er +ca.0,6 v i forhold til E,vil transistoren begynde at åbne,og stigende B-spænding (indtil ca. 5 v) vil åbne transistoren mere, - det er jo en forstærker !. Jeg bruge ikke Skype for tiden - har fastnet uden minutafgift,- har du alm. fastnet ? - kan du E-maile dit nr. til mig.
<har fastnet uden minutafgift,- > Kun til andre med fastnet !! til mobil er det til gengæld IKKE billigt !! Men MÅSKE kan vi nu afsløre 'hvor ræven ligger begravet' !! I mailen skriver du,at B er benet til højre, - Det er forkert !! Normalt tænker man transistoren liggende 'på ryggen' - altså med metalpladen nedad,-som vist på databladet og benene på BD 239 er så fra venstre B-C-E ! Nu håber vi,transistoren har overlevet ! - Sæt det nu rigtig sammen, og fortæl DET KØRER - forhåbentlig
Ved du hvad. Glem den der motormux. Det er ikke andet end besvær. Jeg har en tryksensor hvor det eneste den består af er en 2.2 Kilo ohms modstand i serie med en switch. Når switchen sluttes vil der jo så løbe en spænding igennem modstanden og videre.
Jeg skal lige være heeelt sikker.
Plus (+) -> Motor, ben 1 -> Sensor, ben 1 Minus (-) -> E B -> Motor, ben 2 C -> Sensor, ben 2
Jeg forstår bare ikke hvorfor det er minus der skal brydes i transistoren. Men det er vel også ligemeget så længe det virker.
Det kan vel være fordi at der skal en pull-down mostand på? Hvis ja, så skal den vel sidde mellem C og minus?
Okay. Nu har jeg loddet det sammen og nu virker det. Altså motoren starter og kører når jeg trykker på sensoren. Men hvor hurtigt den kører bestemmes åbenbart af modstanden inde i sensoren. Jeg har 4 sensorer. 2,2 Kohm - 10 Kohm - 12,5 Kohm - 15 Kohm.
Det virker som om at det er med sensoren på 15 Kohm at den kører hurtigst og har mere moment. Er det fordi at des mindre modstanden er, des mere strøm bruger sensoren til sig selv? Jeg prøvede at kortslutte sensoren uden om modstanden, men det begyndte ledningen bare at smelte af, så det er nok ikke det der er løsningen.
Motoren starter heller heller ikke med det samme. Nogle gange virker det når man trykker andre gange ikke. Når det virker så starter motoren på 0 og stiger i hastighed indtil den når fuld fart. Hvorfor det? Det er vel transistoren der er lidt død alligevel?
Hvis nu jeg satte en meget stor modstand over sensoren ville motoren så bruge alt strømmen på batteriet i stedet for kun det halve? Batteriet er nemlig helt ladt op og jeg VED at motoren kan køre stærkere på det batteri - det er testet på MUX'en
Du er vist ved at være 'på sporet'! Som tidligere omtalt er transistoren en forstærker, - forstået på den måde at collectorstrømmen (C-E ) er et antal gange større end basisstrømmen(B-E) så længe der arbejdes med en spænding B-E på ca. 0,6 - 5 volt (den lineære del af kurven) -(se datablad). Der findes transistorer, som er specielt udviklede til swith-formål, dvs kurven er meget stejl,-i dit tilfælde vil man måske med fordel kunne anvende noget i den stil , - jeg ville i så fald vælge en såkaldt POWER-MOS-FET, - men lad os nu ikke gøre det indviklet ! < Motoren starter heller heller ikke med det samme. Nogle gange virker det når man trykker andre gange ikke. Når det virker så starter motoren på 0 og stiger i hastighed indtil den når fuld fart. Hvorfor det? Det er vel transistoren der er lidt død alligevel?> Jeg ved ikke,hvordan din sensor er indrettet, - jeg tror den er skyld i forsinkelser, - det kan du afsløre ved at bruge en simpel kontakt og en modstand i stedet.
Javel ja. Så ved at forøge modstanden på tryksensoren, vil transistoren ikke bruge så meget strøm? Det er i orden
- Og afprøvet
Jeg må forresten hellere lige sige at på de tre forskellige sensorer sidder modstandende parrallet med switchen. Jeg har så sat 2x 15 Kohm + 2x 10 Kohms tryksensorer parrallelt med hinanden, og jeg skal lige hilse at sige, at nu kommer der virkeligt strøm til motoren. Jeg er bare bange for at jeg er nødt til at finde en tykkere ledning for den der 0,5 mm2 begynder at ryge lidt ved længere tids brug..
Men hvad er det der POWER-MOSFET? Jeg har googlet lidt og kan se at den også har tre ben. Er det så lige til at skifte ud med en transistor?
Jeg må også hellere nævne at jeg gerne vil have spænding på motoren, SÅDAN her *knips*, i stedet for at den stiger i hastighed ligeså stille - det gør den i hvert fald under belastning
Så rent faktisk er en MOSFET det samme som en transistor, bortset fra at MOSFET'ten skal have en eller anden form for beskyttelse så strømmen ikke slår tilbage, og at den kobler ind med det samme. Jeg læser lige noget af artiklen igen for jeg fik vist ikke det hele med.
Men jeg siger tak for hjælpen, jeg tror jeg kan klare resten herfra.
En MOSFET (Metal-Oxide-Semiconduktor-Field-Effekt-Transistor) er en transistor,men fremstillet ret forskelligt fra fx.BD239. Dens funktion er også anderledes,- kræver ikke meget styreenergi, og har ret stejl arbejdskurve -er mere til on/off end fx BD239,som er egnet til lineær forstærkning. Læg mærke til at forspænding på gate er anderledes end til basis på alm. tr. Er du sulten efter mere læsestof,-kan du hente masser på nettet, - både teori og praktiske konstruktioner. God fornøjelse.
Synes godt om
Ny brugerNybegynder
Din løsning...
Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.
