Fastgøre programmer i proceslinjen
Jeg kom til at fjerne Internet Explorer fra proceslinjen og ønsker at fastgøre det igen, men får ikke lov.Har læst på Microsoft, at hvis programmet - man ønsker at fastgøre - kører, så skal man højreklikke på ikonet i bunden og så vælge fastgør til proceslinje. Men den mulighed får jeg ikke.
Så prøver jeg "Hvis programmet ikke kører" at finde det ved hjælp af startknappen og så højreklikke på det. Men her kommer muligheden heller ikke frem.
Jeg har forsøgt at venstretrykke og holde musen nede på ikonet og så trække ikonet ned, men når musen med ikonet når bunden, så kommer der en cirkel med en rød streg igennem frem og indikerer, at det må jeg ikke. Om jeg så trækker den helt mod højre, får jeg ikke lov.
Jeg kører windows 7 og da jeg ikke har haft det før, så ved jeg ikke lige, hvad jeg skal gøre.
Der er ikke oprettet flere brugere, kun mig med tilhørende adgangskode. Så det har vel ikke noget med administrator-rettigheder at gøre - eller hvad ??
Der er ingen programmer, der kan fastgøres.