Avatar billede KimPedersen87 Nybegynder
15. november 2010 - 20:03 Der er 22 kommentarer og
1 løsning

Diagnose - Freezes/Shutdowns

Hej allesammen.

Jeg står med et problem angående min gamle nostalgiske computer. Det aller første er pengene, ellers ville jeg nok ikke stå hvor jeg gør nu. Derfor er min computer også nostalgisk, mange ville mene den nok skulle stå på et museum i en glas boks eller smides til skrot og jeg burde anskaffe en helt ny computer. Men jeg er ikke typen der smider noget ud før det er brændt, brækket over eller mast sammen til en klump ukendelighed. Det siger vel lidt om mig, bruger hvad der kan bruges og reparere hvad der kan repareres. Siden min barndom har jeg rodet med computere og gik først seriøst i gang med hobbyen da jeg fik min første PC tilbage i 1999, så jeg har en bred viden generelt om PC'ere og har derfor løst problemerne selv.

Jeg havde så en dårlig periode tilbage omkring halv andet år siden, min computer larmede som den plejede at gøre men en dag nåede jeg kun lige at tænde og spille 15 minutter før den brændte af. Fik anskaffet mig en ny strømforsyning hos en forhandler i Frederiksberg, han spurgte hvad jeg ville have og jeg kom med de informationer jeg vidste. Fik så stukket en 550W sag i hånden for 350 kr ca. Kommer hjem og sætter den i, computeren starter op og alting kører normalt uden larm som den gjorde flere år tilbage. Efter månederne går og tingene stadig kører som de skal begynder strømforsyningen at larme ligesom den anden gjorde, dog kører tingene stadig som de skal. For nogle måneder siden lagde jeg så mærke til at computeren frøs i mit spil kortvarigt og spillede videre, hvilket den gjorde ret tilfældigt og sjældent. Larmen blev også kun værre og værre med tiden, tog den ud og rensede for støv som alligevel ikke rigtig var der, gav også blæseren lidt olie som hjalp en del, men den larmede stadigvæk nok til at man lægger mærke til det.

Tog så skjoldet af tårnet på computeren så jeg kunne finde ud af om det var noget andet som larmede derinde, kunne ikke rigtig finde noget og satte øret op til strømforsyningen, alting kommer derop fra og ikke nok med det, lydene kradser når man feks. flytter et vindue på skrivebordet eller man er i gang med at lave noget, feks at spille. Så ville min underbo spille over LAN med mig og jeg fik installeret en del spil som jeg har spillet før og hvor det har virket 100%, men den her gang begyndte de her frysninger så at ske og de stoppede ikke, de blev kun værre og værre indtil computeren simpelthen slukkede. Jeg begyndte så at formatere og ligge Windows tilbage på den, da jeg endelig er færdig og vil prøve spillene, sker det igen. Prøver med en ny formatering og uden at opdatere Windows eller noget som helst, bare drivere og spillene.. Stadig samme problem. Jeg underclocker mit kort til det lavest mulige i Nvidia's tool og det kunne tydeligt mærkes på performance, så laggede alle spillene gevaldigt meget men det hjalp heller ikke noget.

Jeg finder så en funktion i RivaTuner som lader mig overvåge temperaturen på grafikkortet, den står på 75-85 grader ved idle og synes det var pænt højt, hopper ind i et spil og den kommer helt op og røre 150 grader. Jeg tænker det var underligt og det måtte være en fejl på sensoren eller sådan noget, kigger på kortet og ser at blæseren slet ikke kører rundt mere. Får sat nallerne på køle elementerne og får næsten brændt mig på dem, temperaturen måtte være rigtig nok. Har ikke nogen andre kort liggende til reserve så jeg spørger underboen om han har nogle kort eller noget jeg kan reparere den med, vi får så hevet 2 gamle computere op og jeg begynder at afmontere nogle blæsere og grafikkort fra dem. Med nogle små cowboy tricks får jeg sat en ordentlig mother*ucker blæser på grafikkortet og sætter den fast med elastikker for den var så stor og der var ingen huller at skrue fast med. Starter maskinen op og blæseren kører, overvåger temperaturen og den er så havnet ned på de 55-60 grader ved idle og bliver kun 75-80 grader varm ved gaming. Jeg hopper rundt i ren lykkelighed over jeg havde løst problemet, men blot en time efter kom problemerne tilbage og den her gang blev kortet ikke for varmt.

Jeg smækker så et af de gamle kort i den og prøver at spille med det, får ingen problemer overhovedet men bliver træt af den lousy performance og efter nogle timer skifter jeg tilbage til det andet kort, lærte så at det hjalp hvis jeg alt-tabbede første gang frysningen sker og venter 15 minutter før jeg hopper tilbage igen, så ville det først ske lidt senere. Jeg var pænt sikker i min sag om det var grafikkortet som var noget i vejen med, selvom jeg fik løst temperatur problemerne så skete det stadig og der var ingen relevans med temperaturen. Jeg kunne ikke rigtig spille noget med det gamle kort så jeg måtte have et nyt at sætte i maskinen, der var intet andet at gøre.

Finder et kort på nettet som er bedre end det gamle jeg havde, passede med mit system og var billigt nok men da jeg ville bestille finder jeg ud af varen ikke er på lager og næste supplering ville ske om en måned. Jeg finder så en model lidt nyere til en dyrere pris, dog kun 300 kr. mere men den kunne også det mere til. Jeg smutter op og køber kortet (butikken lå i byen) og jeg kommer hjem, sætter det i maskinen og booter op.. Det kørte som det skulle og jeg installere driverne, hopper ind i mit spil og bliver glad over den kørte helt flydende i top grafik osv, jeg får heller ikke noget problem den dag. Næste dag begynder den så at lave de samme numre som den gjorde førhen, bliver dybt ulykkelig over jeg har brugt penge på en ydelse og ikke en løsning.

Jeg begynder så virkelig at afmontere og gøre ved, prøver at skifte ram ud med nogle reserver, tager dem fra og prøver med én klods forskellige steder men stadig ingen effekt. Tager alle drev fra og køre kun med den ene harddisk, så virkede tingene igen troede jeg.. Gik i seng og lod den stå tændt, næste dag da jeg hoppede ind i et spil skete frysningerne igen efter en times brug.. Jeg slukker den så og tager harddisken af, så smed jeg den i køleskabet og ventede 15 minutter.. Brugte så en time på at søge info på den bærbare og sætter det så op igen, problemerne opstår først 5 timer efter.

Her står jeg så nu, lidt i vild rede om hvor problemerne virkelig ligger henne. Som sagt kører jeg kun med det hardware den skal bruge for at spare på strøm forbruget og varmen der bliver genereret. Efter min egen konklusion så virker det som om jeg får lidt ekstra tid i glasset før problemet opstår når jeg bruger så lidt som muligt af hardware. For det andet opstår problemerne først senere hvis computeren har været slukket, og for det tredje kan problemet opstå allerede indenfor en time hvis computeren har været tændt i forvejen.

Mit bedste bud selv er strømforsyningen har taget skade gennem den tid som den har kørt med grafikkortet hvor blæseren ikke har virket på den. Tror ikke den kan levere en stabil kilde af strøm når den bliver varm, når så først den er i farezonen får jeg symptonerne frem hvor den fryser, køler ned og kører igen, fryser og bliver ved indtil der kommer en slags kortslutning og motherboardet lukker ned, herefter skal der afbrydes totalt for strømmen før jeg kan tænde op for boot igen.

Min ven mener at det er RAM'ene som gør det, men eftersom jeg fortalte ham om jeg har prøvet de forskellige ting og det ikke kan være RAM'ene selv siger han det er Motherboardet som nok er beskadiget. Dog mener jeg ikke selv at det kan være problemet, for det sker kun når jeg er i 3D spil hvor grafikkortet bliver brugt og mere strøm skal bruges, desuden ville jeg nok også have problemer allerede ved desktop'en eller ved power up hvis motherboardet var beskadiget.

Her er specifikationer for mit rig;

LinkWorld LPK19-35P (550W)
Asus A7N8X-E Deluxe
AMD Athlon XP 3200+
Asus Radeon HD 4600 (AGP 8x, 1024 MB GDDR2, 600/400 MHz)
Creative Soundblaster Live!

RAM specifikationer;
1 x 1024 MB DDR (PC3200U / 400 MHz)
1 x 512 MB DDR2 (PC3200U / 400 MHz)

Harddisk Specifikationer;
1 x 256 MB SATA2 WD2600AAKS
1 x 256 MB SATA2 WD2600AAKS

Skal lige siges at bundkortet ville ikke æde RAM'ene når timingen blev sat op til de 400 MHz, den booter ikke op så de kører på 200 MHz hvor det virkede. Har prøvet med nogle ældre som jeg havde i før der kører 133 MHz og det hjælper heller ikke på mit problem med frysninger. Det nye grafikkort bliver også kun 40 grader varmt ved idle og 45 grader varmt ved gaming. Har endda overclocket det en smule uden nogen betydning for varmen, heller ikke frysningerne forsvinder om jeg kører default eller overclocked settings.

Hvad kan problemet være? Har jeg ret i det må være strømforsyningen som er noget galt med? Hvilke problemer giver disse symptomer jeg har i mine spil? Gider ikke ofre penge på en ny strømforsyning hvis det ikke er problemet, ligesom jeg har ofret penge på et grafikkort som ikke løste problemet men gav mig en bedre spil oplevelse og adgang til at spille de mere nye spil på markedet igen, men hvad er det værd hvis systemet lukker ned under oplevelsen selv.

PS: Når den fryser så loop'er lyden også imens og billedet står bare stille indtil den kommer tilbage igen. Og mit gamle grafikkort var et Gainward Geforce 6600 GT.

I spørger bare løs eller kommer med forslag/løsninger, indtil problemet er blevet løst vil jeg holde tråden levende som et lille projekt der kan arbejdes på indtil svaret er fremme.

Mange tak på forhånd,
Kim Pedersen
Avatar billede Slettet bruger
15. november 2010 - 20:56 #1
et vildt gæt som du ikke har været inde på --- cpu kunne være noget med kølepasta
står den forkert i bios se under cpu support list
og under specifikations

der står intet under ram - mystisk

men dem her understøtter den

- 3 x 184-pin DIMM Sockets support max. 3GB PC3200/PC2700/PC2100/PC1600 non-ECC DDR SDRAM memory
- Dual Channel Memory Architecture

http://www.motherboard.cz/mb/asus/A7N8X-E%20Deluxe.htm

http://www.asus.com/product.aspx?P_ID=TmQtPJv4jIxmL9C2

hvad hedder den bios du bruger

denne er den sidste

A7N8X-E Deluxe BIOS 1013


jeg har ikke umdilbart løsningen men her er sådan hvad jeg lige kunne overveje var en del af problemet
Avatar billede KimPedersen87 Nybegynder
15. november 2010 - 23:53 #2
Det kunne godt tænkes at det var noget med CPU'en at gøre, men temperaturen er ret stabil når den svinger fra idle til max peak, sådan ca. 55 grader varm højest er det jeg har registreret under brug af spil. Har ikke haft problemer udenfor spillene og bemærkede heller ingen problemer da jeg skiftede grafik kortet ud med det helt gamle Geforce Ti4800, hvilket også lige skal siges at dette kort ikke kræver nogen tilslutning til strømforsyningen som Geforce 6600 GT'en gør og Radeon HD 4600'eren hvor problemerne har opstået.

Nu ved jeg ikke lige hvor meget grafik kortene sluger fra strømforsyningen men der er en sammenhæng, begge to skal have strøm derfra direkte for at virke som de skal. Vil godt skyde på at Geforce 6600'eren sluger en hel del, især hvis blæseren er stået fra og den trækker sig op på de 150 grader. Radeon HD 4600'eren virker mere venlig da den holder sig på de 40-45 grader ved idle og max peak.

Angående RAM vil jeg ikke tro er problemet, da det opstod før jeg skiftede RAM'ene ud. Men det er så en anden sag at den ikke lige vil trække dem op på de rigtige timings så de kan bruges på bedst mulig effekt ved de 400 (2x200) MHz i Dual Channel. Jeg skiftede til de her PC3200 undervejs i mine problemer da jeg fik afvide der kunne være fejl på de gamle som gjorde at spillene frøs, hvilket ikke lød som et skud i tågen. Men synes ikke jeg har vundet noget performance eller mistet noget, dog er jeg blevet fri for chokepoints hvor en del spil har brugt maksimum af mine gamle RAM og brugt af harddisken, hvilket resulterede i grimme lags når man alt-tabbede eller når den skrev data ind.

Min BIOS har samme version som den sidst opdateret og nævnte i besvarelsen. Prøvede engang flere år tilbage at gå opdateringer igennem men fandt aldrig ud af hvordan FlashBIOS virkede og da jeg havde samme version som den jeg havde hentet ville jeg ikke gøre mere ud af det.

Vil også lige tilføje at jeg har prøvet forskellige drivere til grafikkortene med samme resultat, har stortset prøvet alt software mæssigt som kunne have noget med det at gøre men uden held. Regnede heller ikke med det ville være software som var noget i vejen med hvis det har virket, som det skulle førhen og først pludselig begynder at forvolde problemer. Tænkte det kunne være en virus eller noget som driller, foretog mig en formatering for at gøre mig 100% sikker og uden resultat.

Jeg har stortset kun det ene gæt på den strømforsyning som skulle være problemet. Synes også det er underligt at den siger kradse lyde når man rykker i et vindue eller scroller med musen i en browser, eller generelt når den arbejder med noget. Troede det var CPU'en men selv blæseren ovenpå den siger ikke nogen mislyde eller nogen støj fra blæseren, selvom det er noget af det ældste i maskinen.

Min teori går på at strømforsyningen bliver for varm når jeg spiller, hvilket jeg tror har relevans med de kradse lyde som den udgiver, tænker at blæseren prøver at køre rundt men at den ikke rigtig kan køre i sine højeste omdrejninger. Når jeg så begynder at spille bliver den kun mere og mere varm, til sidst når den et punkt hvor den har lyst til at køle af eller et eller andet, den fryser og køler sig hurtigt ned 5-10 grader måske men det indhenter den meget hurtig igen når frysningen stopper, til sidst bliver den så ustabil at den nok overcharger et skud strøm igennem eller slet intet, hvor computeren så slukker men stadig har strøm på sig (hvilket kræves at man afbryder 100% for strømmen for at kunne starte den op igen).

Husk at problemet opstår kun i spil og ikke hos almindelige desktop programmer som tager brug af RAM og CPU. Så et eller andet sted tror jeg ikke der er noget galt med CPU'en eller RAM'ene, grafik kortet er blevet udskiftet og problemet findes stadig men ikke hvis jeg skifter til så gammelt et kort der ikke skal bruge strøm direkte fra forsyningen.

Derfor tror jeg det har noget med strømmen at gøre. Hvis grafik kortet har været så varmt i flere år uden at jeg har bemærket det, og én strømforsyning allerede har været brændt af pågrund af det. Mens strømforsyningen blev udskiftet kørte jeg stadig med grafik kortet som blev for varmt, og først ca. et år efter begynder problemerne at komme. Får så udskiftet grafik kortet men problemerne er der stadig, derfra ligger min teori om at hvis det grafik kort har kunne brænde min gamle forsyning sammen så skal det vel også være muligt at hvis den ikke kunne brænde den nye sammen, så har den nok kunne gøre skade på den. I dybere sigt, at blæseren nok ikke virker effektivt nok til at køle den ned når jeg spiller.

Undskyld mine lange svar og ordkløveri, lige så forvirrende problemet er, ligeså forvirret er jeg oven i mit hovede.
Avatar billede KimPedersen87 Nybegynder
16. november 2010 - 00:14 #3
Jeg kan godt uploade en masse reports fra Everest omkring hardware informationer osv. hvis det skal bruges til noget, kan også hente fra andre programmer men lige den her synes jeg giver mere end rigelig information til brugeren.

Vil også gerne prøve at optage lyden fra min strømforsyning mens jeg scroller, flytter et vindue eller er i gang med et spil og få det uploadet så i ved hvad jeg snakker om. De er lidt specielle af sin slags de der klik/krads lyde.

I spørger bare løs og jeg vil prøve at give så detaljeret et svar jeg kan tilbage for at gå helt i dybden.
Avatar billede Slettet bruger
16. november 2010 - 07:27 #4
prøv at køre en test med burn in test

http://www.passmark.com/products/bit.htm

sæt en tifældig skive i cdrom drev

måske sladrer den for dig hvad det kan være


m.v.h
Avatar billede KimPedersen87 Nybegynder
16. november 2010 - 12:04 #5
**************
RESULT SUMMARY
**************
Test Start time: Tue Nov 16 11:34:16 2010
Test Stop time: Tue Nov 16 11:49:18 2010
Test Duration: 000h 15m 02s

Test Name                  Cycles  Operations      Result Errors  Last Error
                      CPU  190      62.815 Billion  PASS  0        No errors
            Memory (RAM)  8        6.183 Billion  PASS  0        No errors
              2D Graphics  7        7068            PASS  0        No errors
              3D Graphics  36      73247          PASS  0        No errors
                    Sound  9        16.306 Million  PASS  0        No errors
                Network 1  15      120560          PASS  0        No errors
          Video Playback  69      838            PASS  0        No errors
TEST RUN PASSED


So far nothing bad, jeg prøver igen når mørket falder på og djævlen danser i computeren. Den har kun lige stået tændt i en time.

Har heller ikke mit DVD-Drev sat til, har taget alle optiske drev fra, endda mit gamle Floppy drev og kun sat den ene harddisk med boot og Windows XP lagt ned på. Sætter det hele til i aften og så får den på fuld skrue når den er blevet for-varmet.

Den begyndte først at fryse igår nat efter at have været tændt ca. 8 timer og kørte Fallout New Vegas under hele forløbet også selvom jeg ikke lige sad og spillede, ligeså straks det skete så gik der ca. 5 minutter til næste tur kom, derfra tabbede jeg ud på skrivebordet og ventede 10 minutter, hoppede tilbage i spillet og først 30 minutter efter kom nummer tre frøsning, spillede videre og igen efter 3-5 minutter begyndte den at fryse. Jeg overvågede temperaturene på Motherboardet og CPU'en, den sagde MB var på 35 grader og CPU var på 54 grader. ATI's tool sagde Grafikkortet var på 44 grader.
Avatar billede Slettet bruger
17. november 2010 - 19:54 #6
du kunne også prøve med en opdatering af alle dine drivere

lad dig registrere hos drivermax og opdater dem allesammen

du har ret til at hente 2 om dagen så det tager jo et stykke tid hvis der er mange

http://www.innovative-sol.com/drivermax/

du gør sådan her

http://www.innovative-sol.com/drivermax/snapshots.htm

for at udelukke den er noget det

m.v.h
Avatar billede Slettet bruger
17. november 2010 - 19:55 #7
glemte lige drivermax er tidspunkt nøjagtig
Avatar billede KimPedersen87 Nybegynder
23. november 2010 - 03:09 #8
Der var intet at opdatere gennem DriverMax, ville heller ikke mene problemet ligger i driverne da systemet har kørt problemfrit før og først pludselig begynder at drille.

Forhørte mig omkring og fik tilbud om at få blæst computeren igennem for urenheder (nikotin, støv osv.) som kan lægge sig på overfladen og øge varmen. Lyder ikke som en tosset idé at det kunne være med til at skabe problemer, men prøver det nok først efter jeg har købt en ny strømforsyning.

Læste at når strømforsyningen begynder at larme mere end normalt, specielt ved opstart og gerne reduceres når den har kørt et stykke tid så er det tegn på at den snart svigter. Prøvede jo som sagt at gøre den ren og give blæseren lidt smørelse, hjalp en lille del men ikke meget og blæseren virker stadig stram i det når man prøver at dreje den rundt. Det er vel snart flere måneder siden at den begyndte at larme ved opstart, nok omtrent et halvt år eller mere og først en måned siden at problemerne med den slukker er kommet.

Jeg satser stadig på strømforsyningen vil rode bod på det hele, har eksperimenteret lidt med opsætningen af hardware sat til og det påvirker den meget for hvornår den begynder at fryse, dog har den ikke slukket endnu siden sidst jeg reporterede. Teknisk at sige, det er et termisk problem der variere af baggrunds temperaturen og små ændringer som ringer alarmklokkerne. Nu mere hardware som er sat til nu mere strøm æder den, nu mere varme udgiver den og hvis rummet er varmt og strømforsyningen er varm så går den helt banan, hvis rumemt er koldt så går der et pænt stykke tid og uregelmæssigt sker der en enkel gang uden at strømmen bliver kappet, men det irretere da.

Ved ikke lige hvordan de er bygget op men vil regne med en sensor aflæser et sted og giver besked til blæseren om hvilken 'setting' den skal køre på. Lad os så sige som det også lyder, at blæseren larmer og nok ikke virker korrekt, som det også kan mærkes ved at den er stram når man drejer den rundt manuelt. Det forstås at den ikke virker optimalt og ikke nedkøler på samme vis som den gjorde engang, resultat er reduceret nedkøling og forøget varme. Når jeg så spiller lad os sige, en times tid begynder spillet at fryse og lyden looper i 3 sekunder, spillet kører videre igen og 15 minutter senere sker det igen, næste gang det sker er efter 10 minutter og næste gang 5 minutter, nu gør den det så konstant og pludselig slukker computeren.

Vil prøve at køle strømforsyningen med noget ekstra eksternt som en ventilator ting for eksempel, hvis problemet er det samme uden ændring så skal jeg nok se et andet sted.
Avatar billede KimPedersen87 Nybegynder
23. november 2010 - 04:16 #9
Ville lige hurtig smide en note ud om de opgraderinger jeg laver på computeren hen af månederne med den økonomi jeg har. Tænkte at det nye grafikkort ikke skal gå forgæves allerede på grund af den er bygget til AGP 8x interfacet, så det bliver et rig baseret på denne før jeg skifter til PCI Express x16 engang til næste jul.

Corsair VX550W
(http://www.edbpriser.dk/Product/Details.aspx?pid=395078)

ASRock 4CoreDual-SATA2 R2.0
(http://www.edbpriser.dk/Product/Details.aspx?pid=422211)

Core 2 Duo E8400 (6 MB)
(http://www.edbpriser.dk/Product/Details.aspx?pid=419451)

2x Kingston ValueRAM PC2-5300 (1 GB)
(http://www.edbpriser.dk/Product/Details.aspx?pid=138806)

ASUS AH4650 (Radeon HD 4650)
(http://www.edbpriser.dk/Product/Details.aspx?pid=673315)

Det er et lidt specielt bundkort, den kan fittes med et AGP 8x eller et PCI Express x16 grafik kort så kan nok få meget mere glæde senere når jeg opgradere grafik kortet igen næste år, før det kommer over i et nyt rig.

Ender med at skulle betale 4250 kr i alt hvis man inkludere mit grafik kort som jeg købte for nogle uger siden. Halv dyrt men til gengæld er alt stortset blevet skiftet.
Avatar billede Slettet bruger
23. november 2010 - 07:54 #10
hvis graffikkort kan styres kan du muligvis bruge rivatuner til blæserne

http://downloads.guru3d.com/RivaTuner-v2.09-download-163.html

sata 3 er lige om hjørnet

er det ikke sata 2 bunkort - skal du senere bruge det skal der jo så ey indstikskort i for at bruge det.

her er mit bundkort du kan sammenligne med

se under specifications

http://www.asus.com/product.aspx?P_ID=0JWHwAqPs2cnormm&templete=2

m.v.h
Avatar billede KimPedersen87 Nybegynder
23. november 2010 - 15:03 #11
Mener jeg havde prøvet RivaTuner til det nye kort men forgæves, kunne være en gammel version jeg har haft liggende da jeg brugte det sammen med mit gamle Geforce kort. Jeg giver det en ekstra gang i håb om det virker, skal også have prøvet de Omega drivere af som er modificeret til performance brug.

Bundkortet jeg har tænkt at købe i fremtiden understøtter SATA2 og ikke SATA3 men det som jeg har siddende for tiden lige nu kører kun SATA1, samtidig er mine harddiske bygget til SATA2 så kører med en downgrade på SATA1 hastigheden. Får dobbelt op når jeg opgradere til det nye og dobbelt op igen når jeg bygger monster computeren senere næste år.

Synes ikke det er så galt med pengene når man opgradere til en mid/high-end computer i 2. generation og bruger den som backup point til at bygge noget større bagefter. Den skal nok kunne spille de næste 3-5 år før det virkelig begynder at stramme, men allerede indenfor et år vil jeg starte med et bygge en ny op igen som skal kunne holde endnu længere.

Ender med at stå med en 2. generations mid-end computer som kan bruges som server eller nød brug hvis den nye computer skulle gå hen og blive ødelagt, bestemt ikke penge ud af vinduet.
Avatar billede KimPedersen87 Nybegynder
24. november 2010 - 22:00 #12
Ser ud som jeg har løst problemet, stress tester lige tingene igennem først før jeg ved mig sikker. Men her er historien hvad der skete.

Havde sat Fallout New Vegas til at køre, meget krævende spil som tager hårdt på min single-core og grafik kortet. Efter at have spillet nogle timer satte jeg den i dialog med en NPC og tog en lur, efter nogle timer satte jeg mig over igen og der begyndte frysningerne at ske igen. Tjekkede temperaturene på Motherboard, CPU og Grafik kort, der var intet unormalt at se end at de selvfølgelig var varmet op grundigt. Frysningerne blev værre og værre, til sidst satte jeg ventilatoren til at blæse ind og fik kølet motherboardet, processoren og grafik kortet ned drastigt men alligevel hjalp det ikke mod frysningerne. Jeg lod mærke til at lige når frysningerne sker kan man høre strømforsyningen sige en slags gnist/knæk lyd så jeg tænkte at jeg ville se hvad der skete derinde.

Jeg tog en masse vatpinde og begyndte at gøre overfladerne rene på diverse komponenter, lod mærke til at stortset intet var beskyttet og strittede frit fremme, fik endda stød da jeg rodede med det. Der var ét sted som vel og mærke var støvet godt til at det nærmest var klisteret fast, børstede det af og tænkte det måske kunne være de gnist/knæk lyde jeg hørte, det var ved tre fods indgangen. Jeg tog også noget klister af blæseren og fandt et slags hul med en skrue ting i midten, gav det noget olie og det løste problemet med blæseren var stram i omdrejningen. Gjorde det samme ved processoren og børstede også en masse støv af fra overfladen på bladene, sugede godt ud i køleblokken med støvsugeren og satte det fast igen.

Da jeg startede computeren lod jeg mærke til at blæseren i strømforsyningen ikke larmede mere. Har ikke haft nogle frysninger endnu, hvilket jeg stadig tester om det sker og diverse gnist/knæk lyde sker stadig, dog fryser den ikke mere på det punkt hvor den gjorde før. Generelt siger den stadig de mislyde når den arbejder, hvilket tyder på noget ikke er som det skal og det kan vel og mærke være fordi det er noget billigt rigged-up skrald som er ved at nå sin levealder allerede.

Hvis dette var problemet så er løsningen simpel, gør din 'billige' strømforsyning ren hver halve år på den hårde måde, sørg for alt er blevet børstet godt igennem for støv så de ubeskyttet områder ikke berøre hinanden gennem støvlaget som belægger sig med tiden. Blæseren skal have nogle dråber af smørelse/olie, gerne symaskine slagsen da det skulle være perfekt og det skal ned i midten hvor der en rund åbning med en skrue (der kan være et mærkat sat ovenpå), drej blæseren rundt og sæt det på plads igen. Hvis der er nogle køleblokke så brug støvsugeren hvis man ikke har de der dåser med kompresset luft i.

Typisk billige mærker som ikke kan leve op til standarden i længden, kunne vel og mærke have gået endnu værre og ødelagt en hel del i computeren hvis det havde hobet sig op.
Avatar billede keld-duracell Nybegynder
25. november 2010 - 05:11 #13
Hej Kim

  Så først din tråd nu - men du har helt klart et problem med din strømforsyning - både den nye og den gamle. Generelt kan vel siges, at man altid skal bruge mindst dobbelt så mange penge på en strømforsyning som man reelt tror !

  Linkworld strømforsyningen er som alle andre strømforsyninger til dén pris ikke det metal værd den er lavet af - men det ved du jo allerede.

  Hvis du senere vil skifte til en Corsair, vil jeg på det kraftigste anbefale en TX650 model - den er fremstillet af SeaSonic, VX 550´erne af Channel Well. Det gør hele forskellen.

  Iøvrigt er dit bundkort jo nærmest en klassiker, på den fede måde, men du bør omgående åbne dyret, og undersøge om den er ramt af kondensator-pest. (Dårlige elektrolyt-kondensatorer).

  Såfremt den gamle strømforsyning havde dårlige lytter, har den med stor sandsynlighed leveret "Dårlig" strøm til bundkortet, hvilket har belastet VRM kredsløbet udover det sædvanlige, med det sandsynlige resultat, at lytterne på dit bundkort er blevet beskadigede.

  Det kan godt tænkes at din maskine er blevet mere stabil med den ekstra køling (via bl.a. rensning) du har arrangeret, men jeg frygter det kun er en stakket frist før skidtet enten bliver ustabilt igen, brænder sammen, eller sætter ild til huset / lejligheden - så du bør omgående gennemgå dit bundkort for dårlige lytter, samt skifte din strømforsyning til eks. en TX650, som du under alle omstændigheder kan anvende mange år fremover, også til dit nye system.

  Se evt. mit svar i en anden tråd - og check linket ang. dårlige lytter.

http://www.eksperten.dk/spm/924883#reply_7692350


  At smøre en blæser er en god idé, men det skal gøres så snart (samme dag) som mislyden starter, ellers bliver kuglelejerne slidt hurtigt, og en eventuelt anomali i kuglelejet kan betyde, at lejet sætter sig uden varsel (uden foregående støj) - og så brænder strømforsyningen lynhurtigt, og tager muligvis store dele af maskinen med sig i faldet.
  Taler vi om et sleeve leje, kan det overophede, og blæseren vil jævnligt sætte sig alligevel.

  Angående AsRock boardet, er det et overraskende anvendeligt board, og uhyre driftsikkert, men du skal være opmærksom på, at Chipsettet er et VIA PT880Pro eller Ultra.
  Det betyder, at du ikke kan køre Core 2 Duo E8xxx serien på boardet, da den maksimale FSB som er understøttet er 1066 (266 Mhz). Samtidig er PCI-Express slottet lidt specielt, du kan ikke anvende PCI-E*16 version 2,0 kort, medmindre producenten leverer det med en Gen 1 BIOS, og det er sjældent efterhånden.
  Prøver du at smide eks. et Nvidia Geforce GTX2xx eller 4xx kort i kræet, får du blot sort skærm !

  Den største processor du kan anvende, er en E7600 (i teorien), og det kun såfremt du undlader at overclocke. Boardet understøtter ikke socket 775 Quadcores af Yorkfield generationen (q9400, q95xx, qx9xxx) og de gamle Kentsfield (Q6600, Q6700 og QX modellerne) er reelt udgået.
  Boardet har ikke understøttelse for BIOS baseret VCore, og bliver typisk ustabilt omkring 1170 (292 Mhz) front side bus.

  Samtidig er ALC 888 lydkredsen anvendt på 4CoreDual-VSTA erstattet med den meget ringere ALC 662. Så valget er op til dig.
Avatar billede Slettet bruger
25. november 2010 - 08:25 #14
ja det er der mange der glemmer at rense deres pc engang imellkem
af med siden og en lille børste og en støvsuger tæt på

jeg lægger et svar da jeg går ud fra den er midlertidigt løst - om føje tid kommer der jo støv igen

det er ikke forbudt at lægge uopfordrede svar men mange gør det
alle herinde bruger kommentar når man skriver og opretter spørgsmål
man bruger kommentar indtil der bliver bedt om et svar man så lægger og spørger accepterer
svar er kun til lukning af spørgsmål

der er blevet gjort opmærksomhed på det ulogiske i svar og kommentar funktionen men om det nogensinde bliver rettet er et godt spørgsmål - mange nye bruger konsekvent svar da de tror det er sådan man gør

http://www.eksperten.dk/faq

jeg overvejer at lægge første skrivelse som svar men det vil betyde når man ser i oversigten at der er gul markering -altså fremkommet et svar er der mange der ikke går derind og det er jo ikke meningen

m.v.h
Avatar billede KimPedersen87 Nybegynder
28. november 2010 - 00:01 #15
Så kommer der lige en update fra mig igen, problemet er kommet tilbage. Jeg havde computeren stående uden skjoldet på i nogle dage uden at problemet var opstået, men efter jeg tog skjoldet på idag og begyndte at spille Call of Duty 4: Modern Warfare online så begyndte den at fryse efter 2 timers tid, der gik 10 minutter til næste tur kom og intervallet imellem blev mindre og mindre. Så det er helt sikkert at det er noget med varmen som gør den bliver ustabil, efter jeg lod den hvile på desktop og tabbede tilbage så gik der lidt ekstra tid før frysningen skete igen.

Men dog, indenfor en uge skulle jeg gerne have en ny strømforsyning der kan erstatte dette "doomsday device". Holder tråden åben i tilfælde problemet opstår igen når jeg sidder med den nye strømforsyning. Takker også for forslagene, rådgivningen og viden omkring dette fænomen, det hjælper nok andre i samme problem en eller anden dag.
Avatar billede KimPedersen87 Nybegynder
01. december 2010 - 03:30 #16
Fik lavet lidt grundigere udforskning af problemet og har udelukket selve ram kortene, stadigvæk kan jeg ikke få den til at køre 200 MHz på dual channel så må nøjes med 166 MHz. Processoren er nem at udelukke for problemet opstår i 3D-miljøer, ikke ude på desktopen eller programmer dertil. Det kan så være harddisken men det tror jeg næppe, så er det hvertfald ikke temperaturene der driller hos den.

Fik hvertfald løst problemet delvist, eller det rettede sig selv så derfor fandt jeg grund til at finde ud af hvorfor det sker. Er stadig sikker på strømforsyningen selvom at køling med en ventilator ikke hjælper noget, men det er noget med varme at gøre for problemet opstår helst når den har været tændt et stykke tid, dog kan det ske med det samme når jeg hopper ind i et spil men det er sjældent. Som sagt er lydene mistænktlige og der forekommer en særlig lyd før spillet fryser og det vender tilbage igen.

Men jeg prøvede så at slukke computeren når det opstod og startede op igen, altså ingen reboot. Jeg gik ind i mit spil og først en time efter kom problemet, jeg gjorde samme trick og den holdte en halv time. Prøvede at lukke spillet ned og starte op igen istedet for at slukke computeren men det hjalp ikke noget. Så et eller andet sted fejler den når den bliver varm, nedkølingen må tage flere timer eftersom den helst har det med at køre det meste af dagen fejlfrit når den har været slukket de 8-14 timer.

Har bestilt Corsair TX650 modellen så venter spændt på om problemerne bliver løst, har også rettet i planlægningen med processoren til E7600 da jeg ikke lige fik set ang. fsb'en, tak Keld. Det skulle være det bedste setup ud fra hvad jeg kan få på markedet (edbpriser.dk) som passer til mit nye AGP 8x kort af den specielle variant.

Opdatere om nogle dage...
Avatar billede Slettet bruger
01. december 2010 - 07:38 #17
slå dvale fra i kontrolpanel
bare som en prøve
Avatar billede KimPedersen87 Nybegynder
03. december 2010 - 04:52 #18
Dvale var slået fra, er det som default.

Har fået den nye strømforsyning ind af døren sidste aften og sat den i computeren, indtil videre har jeg ikke mødt nogle frysninger og de mærkelige lyde er væk. Knæk lydene kommer stadig en gang imellem, så hvis det er fra strømforsyningen vil jeg tro det er ganske normalt.

Det slår nok fast i teorien om at den gamle strømforsyning var så ringe i kvalitet og dens levealder som er så kort, åbenbart nok ikke har kunne levere nok strøm når jeg spillede og grafikkortet skulle æde det mere for at holde sit punkt. At så mit nye grafikkort skal have mere end mit gamle synes at have været mere stabilt på mit nye, underligt nok. Men det gamle var også beskadiget da blæseren ikke duede mere, så der har nok også været et problem med strømmen.

Men indtil videre kan vi slå fast at strømforsyningen var årsagen til problemet, eller rettere at processeren blev ustabil pågrund af dårlig strøm og chokede indimellem, hvilket skyldes når man gik ind i et spil så kræver grafikkortet strøm og mens processoren også skulle have mere, så gik det galt.

Problemløsningen er simpel, køb ikke en strømforsyning der koster en 50 øre per watt eller deromkring, 1 kr per watt ca. er hvad man skal ofre for noget ægte udstyr som der ikke er blevet lavet besparelser på, sidder nu med så mange kabler på den nye strømforsyning jeg ikke engang ved hvor jeg skal skjule de kabler jeg ikke bruger og den larmer ikke engang halvt så meget som den anden gjorde. Det er ikke så meget for ydelsens skyld at have en kvalitets strømforsyning men mere pågrund af levealderen og den ekstra sikkerhed at hvis uheldet sker, så kommer det ikke til at koste en hel ny computer.

Det burde være forbudt at sælge de doomsday-devices på markedet, det er ikke andet end en tikkende bombe man køber med højt eksplosivt sprængstof af stor ustabilitet med ingen garanti for sikkerhed. Ja altså ikke bogstaveligt talt, men set i perspektiv.
Avatar billede Slettet bruger
03. december 2010 - 08:42 #19
ja og dog - man kan altid være uheldig lige meget hvor dyrt man køber

mit ati 5970 kunne ifølge deres side køre med en bestemt strømforsyning - det kunne den ikke
valgte en anbefalet god en på 1000 watt og den virker perfekt
det gjorde den anden også men jeg måtte sende den retur
forretningen havde prøvet den på utallige kort og der var ingen problemer så der var ingen naturlig forklaring

du får lige denne her der har fået mig op i det røde felt

jeg har købt et trådløst tv fra samsing LE40a866S1
jeg købte så yousee harddisk optager

her er et billede af den

http://www.recordere.dk/indhold/templates/design.aspx?articleid=1937&zoneid=1

af brandårsager slukker jeg ALTID for elektriske artikler i huset---
hver gang jeg skulle optage med harddisk optageren og strømmen havde været slukket skulle jg rode med at den skulle bruge HDMI kabel - det kunne den ikke huske
det betyder at den skal firmware opdateres - jeg har ringet - skrevet - været hos forhandler - sendt harddik optageren retur med et ikke særligt venligt brev - der er skide lige glade
den dag i dag er der ikke lavet en firmware opdatering til det - der er gået 2 år ca.
her er mit råd med samsung -HOLD JEG VÆK FRA DEM

sådan er der så meget
Avatar billede keld-duracell Nybegynder
03. december 2010 - 21:57 #20
Vil det sige at ny strømforsyning var løsningen ?

  En rigtig god idé med TX650´eren iøvrigt - den er svinestabil, konstrueret af kvalitetskomponenter, støjsvag, har Nippon Chemi-con kondensatorer, og yderst prisrimelig, den høje kvalitet taget i betragtning.

  En anden fordel ved TX650 kontra eks. VX550, er den høje effektivitet ved lave belastninger. Dit AsRock board bruger ikke voldsomt meget strøm i idle - og det bliver endnu bedre med E7600 processoren. Langt de fleste strømforsyninger har problemer med både PFC og effektivitet ved en belastningsgrad ender 20%, bare ikke SeaSonic designs.
  De er yderst effektive, selvom maskinens forbrug ligger under 70 watt, og ligeså effektive ved 600 watt - det kan næsten ingen andre klare. (TX650 er et SeaSonic Design).

    Du kan iøvrigt se en liste over garanteret kompatible grafikkort for dit board på AsRocks hjemmeside - det kan blive nyttigt i fremtiden !

  HVIS du på et tidspunkt skal opgradere dit board med nyt grafikkort, så check lige AsRocks hjemmeside, særligt sektionen med BIOS opdateringer. Visse 4CoreDual boards har fået listige opdateringer, således de er kompatible med 4xxx i PCI-Express stikket - endda er der rapporter om vellykkede opgraderinger med HD 5870 kort - så håbet er lysegrønt.
  For diverse velfungerende BETA og Custom BIOS versioner kan du surfe lidt rundt i hjørnerne hos PCTreiber.net - brugeren AsrockUSer har genereret nogle yderst anvendelige BIOS updates til en del af AsRocks "Underlige" hybridboards !
Avatar billede keld-duracell Nybegynder
03. december 2010 - 22:00 #21
"Ender 20%" - Ja DAV, der skulle naturligvis have stået UNDER 20%.

Jeg håber jeg undgår dummebøder for de øvrige anslags og formuleringsfejl i indlægget - ellers er jeg på spanden !
Avatar billede KimPedersen87 Nybegynder
06. december 2010 - 04:43 #22
Tror vist med sikkerhed jeg kan melde at problemet er løst. Har stress testet computeren på det hårdeste, lod den stå tændt 2 dage og hver gang jeg har forladt den, lod jeg den køre et spil med skærmen slukket så der rigtig kunne blive skruet op for varmen.

Den nye strømforsyning bliver ca. lige så varm som andet i computeren, hvilket vil sige omtrent de 50 grader. Den gamle strømforsyning blev ikke lige så varm, så kan man spørge sig selv om denne forskel viser hvor meget strøm den egentlig spyttede ud.

Netop på grund af denne varme har jeg egentlig ikke lyst til at sætte panelet på kabinettet, det er meget gammelt og har ingen blæsere installeret. Så jeg tænkte at jeg ville ønske mig et nyt kabinet hvor der er sørget for luftstrøm der kommer ind og ud så der ikke bygger varme op, kan lige så godt sørge for en længere levetid da der nok er mange penge at spare igen.

Kan godt være jeg burde fremskynde processen med at få købt det nye board, processor og ram ind. Fik prøvet en del nye spil af på markedet, ikke mange af dem har lyst til at køre på maskinen. AMD Athlon XP 3200+ modellen understøtter ikke SSE2/3 som åbenbart er begyndt at blive en standard, hvilket resultere i en crash ved opstart af disse programmer hvis processoren ikke understøtter disse instruktions-sæt.
Avatar billede keld-duracell Nybegynder
06. december 2010 - 07:32 #23
Ja, uanset hvad, så står tiden ikke stille. Det er egentlig trist, da du åbenbart har haft god gavn af din XP3200+, men tiden er nok moden til en opgradering.

    Angående varmeproblematikken er det vigtigt at du har ekstra blæsere monteret. Tiden hvor blæseren i strømforsyningen kunne klare ventilation af kabinettet helt alene er desværre en saga blot. de 50º er absolut maksimum under 100% belastning i stress situationer - og selvom Corsair TX650 kan klare mosten, betyder det også, at når udblæsningsluften er 50º - ja så kan du forvente at mange komponenter i strømforsyningen har nået deres Max. temperatur (75-105º) - og det vil alt andet lige slide gevaldigt, selv på kvalitetskomponenter.

    Moderne strømforsyninger larmer til gengæld ikke som de gamle tærskeværk - men ulempen er så at de kun lige kan klare deres eget kølebehov, på trods af blæserstyring som skulle justere bæserhastigheden efter temperaturen.

    Nu kender jeg selvfølgelig ikke din smag i kabinetdesign, men jeg kunne forestille mig et kabinet som Cooler Master CM690-II Advanced ville være et ualmindeligt smart valg. Det har mulighed for op til 10 blæsere ialt, samt et par genialt fede detaljer oveni - men det er så heller ikke en billigvare.
    Det leveres med 3 blæsere - men på mange af de ellers strømslugende og varmeintensive systemer idag, kan den faktisk klare sig med de 2. Støjniveauet er lavt, komforten høj, pladsen god, og kabinettet er forberedt for skjult ledningsføring.
    Samtidig skal strømforsyningen som standard monteres i bunden - og belaster derfor ikke systemet med tillægsvarme. Det betyder jo også, at da den varme luft fra CPU / Bundkort / Grafikkort ikke ligger som en mur under strømforsyningen, får den langt lavere driftstemperaturer som en ekstra bonus.
    Som på mange andre kabinetter idag, er der udsugning både bagi kabinettet, samt i toppen (2 blæsere). Der en indsugningsriste i bunden, samt 2 åbninger på venstre side (set forfra) - samt mulighed for at montere en specialblæser i højre side af kabinettet - lige under CPU. Dertil kommer mulighed for integrering af vandkøling (Radiator), samt standardblæser monteret til HDD køling. I toppen har du en SATADock, d.v.s du kan lige smide en nøgen SATA-HDD i hot-plug bakken, o.s.v.
    Det er i det hele taget et rigtigt dejligt kabinet - også når man skal arbejde internt i maskinen. Der er holder til tunge grafikkort / SLi /Crossfire kort, samt diverse støvfiltre, m.m.m.

    Har du ikke brug for et kabinet der er sort indeni, og har du heller ikke brug for SATA-Dock, kan du kaste et blik på CM690 eller CM690-II (UDEN Advanced betegnelsen) - de er typisk lidt billigere.

      Nu koster sådan et kræ under alle omstændigheder nogle kontanter - og mange synes det er dyrt. Heldigvis fås også billigere kabinetter med god thermodynamik - eks. NZXT m.fl. - så kast et blik omkring, og se hvad du ser !

Takker for point iøvrigt, og håber du får skruet noget fornuftigt og holdbart grej sammen.
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
IT-kurser om Microsoft 365, sikkerhed, personlig vækst, udvikling, digital markedsføring, grafisk design, SAP og forretningsanalyse.

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester