Skal redde filer ud af en ekstern harddisk som "næsten" ikke virker (mac)...
Jeg har en ekstern harddisk som kommer med følgende fejlmeddelelse når jeg tilslutter den min macbook pro (OS X 10.5.8):Diskreperation
Disken "JON" kunne ikke repareres af denne computer. Den bliver tilgængelig for dig med begrænset funktionalitet. Du skal sikkerherskopiere dine data og omformatere disken så hurtigt som muligt.
Derefter har jeg adgang til disken og kan se alle filer, dog går det utroligt langsomt.
Forsøger jeg at kopiere filer til en anden disk, eller lave et diskbillede med "diskværktøj" går den igang, men stopper med medddelelsen at filen, eller disken er i brug.
Jeg kan godt overføre filer enkeltvis, men efter nogle stykker får jeg igen meddelelsen at filen jeg vil overføre er i brug.
Den samme meddelelse får jeg hvis jeg prøver at "skubbe" disken ud.
Jeg har købt en ny harddisk og vil egentligt bare gerne have reddet mine filer, før den står helt af.
Anden information som kan være relevant:
I aktivitetsovervågningen er der, når harddisken er sat i,
konstant en proces; "SystemUIserver" som er rød og ikke svarer
Den eksterne harddisk med problemer er en Western digital 1tb med FAT32 filsystem
Jeg håber nogen kan hjælpe med dette.
Hilsen Jon