Avatar billede enan2n Nybegynder
16. december 2008 - 23:00 Der er 16 kommentarer og
1 løsning

Windows vil ikke starte / PC bliver ved med at genstarte

Når jeg prøver at starte min PC, afbrydes Windows under opstart og jeg kommer til et sort skærmbillede med teksten "Windows startede ikke korrekt...". Ligemeget om jeg forsøger at starte Windows normalt, i fejlsikret tilstand eller sidst kendte fungerende konfiguration (hvor Windows virkede), kommer jeg aldrig ind i Windows og computeren bliver ved med at genstarte.

Jeg er bange for, at det har noget at gøre med den harddisk, hvorpå jeg har Windows liggende, men jeg aner det rent faktisk ikke. Jeg håber dog ikke, at jeg har mistet alle de data, jeg også har liggende på denne harddisk. Det ville være en katastrofe.

Jeg håber, at nogen herinde kan hjælpe mig med at finde ud af, hvad der er galt - og hvordan jeg måske kan redde de data, jeg har liggende på den famøse harddisk...
Avatar billede off-line Nybegynder
17. december 2008 - 00:14 #1
Du kan jo prøve med denne her, hvis du har, eller kan låne en winCD.
Bootup på winCDén. Når du bliver spurgt om, hvad du vil gøre, installere eller
reparere, vælger du at trykke på bogstavet "R" så kommer du ind i konsollen.
Her skal du vælge hvad du vil åbne, og du trykker på 1.tallet. Du bliver så
spurgt om pasword. Hvis du ikke bruger noget, trykker du bare på enter.
Nu kan du så skrive, og skriver chkdsk /p /r  læg mærke til mellemrummet ved
skråstregen. Derefter trykker du enter. Når undersøgelsen er færdig, skriver
du exit, og trykker enter.
____________________________________________________________________
I kommandopromten:
chkdsk /r /f 
/f Retter fejl på disken.
/r Finder beskadigede sektorer, og genopretter læsbare data
Avatar billede Slettet bruger
17. december 2008 - 06:37 #2
Du kan altid hive dine data ud med en livecd - www.helgec.dk/knoppix.html
Avatar billede enan2n Nybegynder
17. december 2008 - 12:20 #3
Når jeg starter PC'en op med windows installationscd'en, begynder den på installation af diverse komponenter til Windows, men ender ved et blåt skærmbillede med besked om, at der er fundet en fejl og jeg får besked om at genstarte computeren, hvis det er første gang jeg ser dette skærmbillede. Når jeg så genstarter, starter computeren op uden winCD'en og begynder på en lang diskkontrol - noget jeg i de seneste dage har foretaget flere gange uden resultat. Men lige nu lader jeg den køre chkdsk - hvor den noterer, at en lang række filpostsegmenter ikke er læselige. Nu meddeler den, at kontrollen af filer er fuldført, men så ser det ud til, at der ikke sker mere. Hvad skal jeg foretage mig?
Avatar billede Slettet bruger
17. december 2008 - 12:29 #4
Genstarte
Avatar billede off-line Nybegynder
17. december 2008 - 12:31 #5
skrive - exit - og genstarte.
Avatar billede enan2n Nybegynder
17. december 2008 - 12:36 #6
Tjah, det viste sig, at den efter nogen tid fortsatte med at tjekke indeksposter, men jeg slutter med sort skærmbillede med en musemarkør - nichts weiter. Jeg prøver at genstarte...
Avatar billede enan2n Nybegynder
17. december 2008 - 12:50 #7
Efter at have genstartet, kører den så Windows Installation og indlæser div. filer, men jeg ender igen med: "Der er fundet en fejl, og windows er blevet lukket ned for at forhindre beskadigelse af computeren.... Den siger, at jeg skal kontrollere, om der er vira på computeren - men hvordan gør jeg det, når jeg ikke kan komme ind i Windows? Og så bliver jeg bedt om at fjerne eventuelle nyligt installerede harddiske eller harddiskcontrollere og sørge for, at hardddisken er korrekt konfigureret og afsluttet. Men jeg har jo haft de harddiske, jeg har et godt stykke tid, hvor de har kørt udemærket - og det øvrige ved jeg ikke helt, hvordan jeg gør. Desuden bliver jeg bedt omj at køre CHKDSK /F for at kontrollere, om harddisken er beskadiget, og genstarte computeren - og den proces har jeg jo kørt en gang.

Jeg får iøvrigt oplyst følgende:
"Tekniske oplysninger:
*** STOP: 0x0000007b (0xF7C7A524,0xC0000034,0x00000000,0x00000000)"

Giver det nogle hints om, hvad der er galt og hvad jeg evt. kan gøre?
Avatar billede off-line Nybegynder
17. december 2008 - 13:07 #8
Prøv at starte op med kun den HD, som indeholder windows.
Ellers er her noget fra miocrosoft, som du kan læse i.
http://support.microsoft.com/kb/324103/da
Avatar billede enan2n Nybegynder
17. december 2008 - 13:19 #9
jasveg, jeg tror desværre, at det er den HD med windows, det er galt med - men hvis jeg skal gøre forsøget, hvordan gør jeg det så rent praktisk? Er det noget med rent fysisk at fjerne den anden harddisk?
Avatar billede off-line Nybegynder
17. december 2008 - 13:54 #10
Ja du skal fjerne de to kabler som sidder i disken. Men du kan først prøve at
mærke, om kablerne sidder trykket rigtig i, det er de ikke altid, og det giver
selvfølgelig fejl. Der kan også være noget galt med et af kablerne.
Ak ja, mulighederne er mange. Du kan også tage harddisk ud, og sætte den til som
slave på en anden computer (bare spørg) og husk linket fra helgec, det er godt nok
en Linux, men den skal ikke installeres. Den kører direkte fra et CD drev, og kan
læse windows.
Jeg er ikke hjemme den næste times tid, skal ud og handle lidt.
Avatar billede Slettet bruger
17. december 2008 - 13:55 #11
Du kunne jo overveje, nok engang at hive de data ud med en livecd og derefter give disken en gang KILLDISK www.helgec.dk/killdisk.html
Avatar billede enan2n Nybegynder
17. december 2008 - 21:37 #12
Den lange smøre fra microsoft, som jasveg linkede til, foreslås en lang række mulige grunde til fejlmeddelelelsen - og jeg har svært ved at gennnemskue, om noget af det har relevans for mig.

Mht. muligheden for, at der er virus i startsektor, ved jeg ikke helt, hvordan jeg skal få det undersøgt og evt. fjernet, sålænge jeg ikke kan komme ind i Windows og køre en scanning i mit antivirusprogram?

Nogle af de andre forslag, microsoft kommer med, skal jeg have kigget på, når jeg får tid til det...
Avatar billede enan2n Nybegynder
17. december 2008 - 21:54 #13
Lige nu er det lykkedes mig at starte Windows op og kommme ind på mit skrivebord. Men der har været et par popup fejlmeddelelser undervejs: Windows - Forsinket skrivning mislykkedes - Winndows kunne ikke gemme alle data for filen C\$Mft. Data er blevet mistet. Denne fejl kan skyldes en fejl i din computer hardware eller nevværksforbindelsen. Prøv at gemme filenn et andet sted." - og alting går så ufatteligt langsomt, som det aldrig før har gjort - ja faktisk ser det ud til at der slet ikke sker noget, når jeg f.eks. klikker på ikonet med Denne computer - den er endnu ikke åben efter over 5 minutter. Jeg overvejer, mens jeg er herinde, om det kan betale sig at prøve at flytte så meget som muligt af dokumenter m.v. over på en ekstern harddisk, men det kan muligvis slet ikke lade sig gøre, så sløvt som alting foregår.
Avatar billede off-line Nybegynder
17. december 2008 - 23:33 #14
Hvis du kan komme på nettet, så lad Kaspersky free scanner se på din computer:
http://www.kaspersky.com/virusscanner (hvis den ellers kan komme til at køre)
Avatar billede off-line Nybegynder
04. januar 2009 - 01:05 #15
Fandt du ud af noget?
Avatar billede enan2n Nybegynder
05. januar 2009 - 15:59 #16
Nej desværre lod det til at være umuligt at komme til at arbejde i Windows. Så jeg har bestilt en ny computer, der gerne skulle komme i slutningen af denne uge. Jeg håber, at jeg vha. den kan få adgang til den gamle harddisk - ellers har jeg tabt over halvdelen af mine musikfiler med meget andet...
Avatar billede enan2n Nybegynder
24. januar 2009 - 01:03 #17
Lukker!
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
IT-kurser om Microsoft 365, sikkerhed, personlig vækst, udvikling, digital markedsføring, grafisk design, SAP og forretningsanalyse.

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester