Forlag: Høst og Søn. 1. udgave, 2. oplag. Forside illustration af Per Jørgensen. 223 sider.
Preussen i Tyskland. Krigen er endnu ikke nået derhen, men Klaus og hans ven Jürgen ønsker at krigen skal komme. Men Klaus fortryder bitterligt da Klauses far, tandlægen Paul, skal sendes væk til en af fronterne, og det sårer familien dybt. Lidt tid går, og krigen kommer til byen. Den kloge mor til Klaus, storesøsteren Ingrid og lillesøsteren Anna, Johanna beslutter at de må ud af landet, og sammen med byens slagter, en bonde og hans kone, og bondens søster drager de af sted mod nord. Efter en masse blod, skud og bombefly ankommer de til havnen for at vente på skibet der skal sejle dem til Danmark. Pludselig bliver Klaus og Anna skubbet væk fra Johanna og Ingrid og pludselig er de alene ombord på skibet Wilhelm Güstloff, der ender som en synkende skude midt ude på vandet. Klaus og Anna forsøger at komme ombord i en rednings båd, og da de vil kravle ned i den, mister Anna grebet om Klaus og falder i vandet. Klaus springer efter hende, men desværre finder han hende ikke, fordi hun er druknet. Klaus bliver fundet af en (u?)båd og kommer tilbage til Tyskland hvor han finder sin mor og Ingrid. Så kommer Klaus, Ingrid og Johanna ombord på et nyt skib og bliver sejlet til Danmark, turen er lang og slem. Slemt bliver det også i Danmark, fordi alle kalder dem tyskere og andre grimme ord. I den store lejr i Granhuse, omgivet af smuk dansk natur, hvor de er blevet placeret sammen med andre fattige flygtninge, lykkedes det Klaus at lave en frygtelig masse ballade. Ingrid er heller ikke helt uskyldig, da hun får et barn med bagersvenden inde i byen. De må ikke komme ind i byen, og derfor er det svært for dem at mødes. En dag får familien lov at komme tilbage til Tyskland. Og det hele ender lykkeligt. Ingrid får Anna Louise. Og Klaus, Ingrid og Johanna finder Paul. Citat (Klaus fortæller): ”Da vi kommer op, tror jeg at fars kunstige ben vil gøre mor forskrækket, men det er som om hun ikke ser det. De omfavner hinanden.” Jeg synes at bogen er okay, spændende og god læsning, men dog synes jeg ikke at bogen har fortjent Kulturministeriets Børnebogpris 1999 som bogen fik (Se næsteside). Man kunne godt have forventet mere. Endvidere synes jeg ikke at pressens udtalelser er gode, der er stadig mange aspekter af krigen der mangler. Steven
Pressen skrev: \"Med ilden i ryggen er en dygtig, klassisk fortællende roman i et nutidigt sprog - om menneskelig ulykke, der også er nutidig.\" Søren Vinterberg, Politiken Med ilden i ryggen gør i fiktionens form et relativt upåagtet kapitel i dansk historie tilgængeligt for nye generationer af børn, unge og deres forældre. En kvart million tyskere var i perioden 1945-49 indespærret i lejre rundt omkring i Danmark. I deres historie genspejles mange af de holdninger, der lige nu brydes i debatten om det multikulturelle Danmark. Og i det lys er Martin Petersens roman ved sin insisteren på at modvirke kollektivt hukommelsestab både nødvendig og livgivende.\" Henning Mørch Sørensen i Information Bibliotekslektørerne skrev: \"Denne børne-/ungdomsroman har det hele. Det er en dramatisk, varm, humoristisk og velfortalt beretning, der fortjener mange læsere ... I løbet af de forholdsvis få år handlingen strækker sig over, oplever Klaus alle afskygninger af krigens afstumpethed og ufattelige rædsler. Og dog alligevel med samme konklusion som titlen på Benignis film: \'Livet er smukt\'.\" Bodil Pedersen, skolebibliotekerne Desuden fik bogen: KULTURMINISTERIETS BØRNEBOGSPRIS/1999
Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.
Ny bruger
Nybegynder
Opret
Preview
