Er du vores nye programmeringshaj?
Grundet stadig vækst søger vi en fuldtidsprogrammør til udvikling af backend/frontend webløsninger og nye interne værktøjer.Hos Addvisors hjælper vi vores kunder med effektiv og målbar annoncering på Internettet - dette være sig søgemaskineoptimering, affiliateprogrammer, PPC kampagner, nyhedsbreve og viral markedsføring. For os er det vigtigt, at løsningerne skaber nye kunder og mere salg for vores kunder - det giver en masse spændende opgaver til dig.
Du vil få ansvaret for dine helt egne projekter på både nye løsninger til kunderne og helt nye udviklingsprojekter for Addvisors.
Vi forstiller os, at du:
- er intet mindre end verdensmester i PHP/MySQL
- kan arbejde med grafiske programmer som f.eks Adobe Photoshop og Illustrator
- kan overskue et projekt som involverer flere programmører/designere
- har erfaring fra tidligere jobs
- forstår vigtigheden af at overholde en deadline/aftale
- ser dokumentation som et nødvendigt 'onde'
- ikke er bange for at tale med kunderne og kan deltage på møderne
- er moden, selvstændig, udadvendt og aktionsorienteret med et højt personligt drive
- vil være en del af et team af branchens dygtigste kolleger
Vi tilbyder en spændende og udfordrende stilling med personlige vækstmuligheder på et dynamisk bureau med højt kvalificerede og motiverede medarbejdere.
Miljøet er ungt og med et højt tempo, og vi prioriterer kvalitet i arbejde og leverancer. Vi har en uformel tone, og vi værdsætter forskelligheden hos vores medarbejdere.
Løn efter kvalifikationer. Ansættelse foretages hurtigst muligt.
Kontakt venligst Kim Frederiksen på tlf. 33381180 for uddybning af jobbet. Eller send din ansøgning til kim@addvisors.dk - det er vigtigt, at du angiver din erfaring med lignende udvikling og henviser til evt. eksempler.
Du kan læse om Addvisors på http://www.addvisors.dk