25. februar 2003 - 13:55Der er
48 kommentarer og 2 løsninger
Stabilt webhotel
Findes der overhovedet et webhotel-firma med god service? Jeg går ikke så meget op i hvad webhotellet koster og er villig til at betale for at få god service (inden for rimelighedens grænser). Men hvem skal jeg henvende mig til? Jeg har efterhånden prøvet en del, men ingen har haft en tilfredsstillende service. Jeg forventer at support-mails senest er besvarede dagen efter og at telefonen bliver taget når man ringer. Jeg har en del krav til webhotellet, bl.a. mysql, ssl, subdomæner, webmail m.v. Men hvem kan tilbyde dette?
pfp> Jeg leder efter et lidt større firma, end en enkeltmandsvirksomhed. Det er sikkert fint til små private hjemmesider m.v., men det er ikke helt hvad jeg leder efter.
jakki> tjaa, tror nu også de er ok. Men jeg synes dog, at pålideligheden ryger, når de stadig har deres "december-tilbud" for forsiden. Hvis de ikke har tid til at opdatere det, har de vel heller ikke tid til support... Jeg ved godt, at jeg stiller mange krav, men er efterhånden træt af telefonkøer og dårlige forbindelser hos de mange elendige webhotel-udbydere der findes.
pfp> Det kan de jo også sagtens have selvom det er registreret som enkeltmandsfirma. Jeg siger heller ikke, at det gør dem dårlige, men jeg leder bare efter et lidt større firma, og det er MEGET svært at finde ud af hvad der er godt. Tiscali er jo som bekendt elendigt, og der findes 1000 andre muligheder, men jeg har ikke tid/mulighed for at skifte webhotel hver måned. Mht. Scannet virker det umiddelbart godt. Det er ret dyrt, så jeg vil være helt sikker på kvaliteten før jeg bruger så mange penge på det.
jakki> Ok, det vil jeg holde øje med! Det er ikke fordi det skræmmer mig, men jeg er efterhånden træt af konstant at skifte udbyder. Nu søger jeg et firma som kan hoste mit site samt en række web-løsninger, som andre firmaer bruger.
Jeg kan kun anbefale www.inforce.dk, jeg bruger dem gennem mit arbejde til en række større kommercielle websites og oplever altid lyn hurtig respons ved selv de mindste problemer 24 timer i døgnet.
tekniskdesigner> Fordi jeg går udfra at et professionelt firma kan gøre det både bedre og billigere, end hvis jeg selv skal ud og købe server, software osv. Desuden har jeg ikke tiden til at vedligeholde det og vil derfor meget gerne betale mig fra det - det er vel det man har webhotel-firmaerne til :) Jeg havde bare håbet at der fandtes et firma, som kunne klare denne opgave for nogle hundrede om måneden, men det er desværre ikke så nemt som jeg havde håbet.
jeg benytter selv privat azero.dk da de er rimelige gode til prisen, men jeg ville ikke bruge dem til professionelle løsninger - der er deres kvalitet slet ikke i orden.
Et godt bud: www.jepponet.dk. Bruger dem selv til >20 hoteller, og har aldrig haft problemer som ikke er blevet løst omgående. Og prisen er fornuftig. Det kan gøres billigere, men ikke bedre til prisen hvis du spørger mig.
Men en god test inden du vælger udbyder: Slå op på udbyderens hjemmeside og forsøg at finde et telefonnummer på supporten. Er det mere end ét klik fra forsiden, tjae, så findes der andre udbydere ;) Og når du så har fundet nummeret, så ring til det! Har du fat i en kompetent tekniker inden for det første minut (eller to), så har du nok fundet din nye udbyder. Ellers er der jo stadig andre... Sådan endte jeg hos jepponet, og jeg har aldrig fortrudt. Jeg har naturligvis haft problemer som alle andre. Det kan aldrig undgås, og en del af problemerne har jeg også selv været årsag til. Men det interessante er hvor hurtigt problemerne er væk igen! Bemærk at jepponet KUN har telefonsupport i normal åbningstid (vistnok til 17:00). Derudover må du klare dig med email - som i øvrigt normalt besvares rimeligt omgående.
Vil så sige lige præcis det modsatte, de er klart gode til professionelle løsninger og som man kan se på deres side er det faktisk det de går mest op i.
tekniskdesigner>> så burde de vist lige stramme ballerne lidt, hvis de vil være en aktiv spiller på det markedet. Ved det webhotel jeg har privat, bliver mySQL databasen genstartet i tide og utide og ens LiveStats kører med 8(!!) dages forsinkelse (i følge dem selv fordi deres servere ikke kan følge med!).
-thomas- >> Det havde jeg ikke lige luret... Tog udgangspunkt i dette: "mysql, ssl, subdomæner, webmail m.v.", samt det faktum, at www.starthotel.dk ikke havde været nævnt :o)
askhoej & tekniskdesigner> Jeg har en asp-løsning baseret på en mysql-database, som skal køre med 128-bit SSL. Jeg kan ikke bruge et webhotel til noget, hvis databasen bliver lukket i tide og utide - har I ikke andre forslag til hvem jeg kunne ringe til?
Jeg så først din afvisning af enkeltmandsvirksomheder da jeg havde skrevet mit indlæg - sorry.
Men hvad har du egentlig imod enkeltmandsvirksomheder? Du har da langt mere hold i et personligt ejet firma (som det også kaldes) med ti ansatte, end et tilfældigt ApS. Intet er mere enkelt end at indskyde kassevognen og kontormøblerne i et ApS og så foretage vanvittige dispositioner uden ansvar. Går en mand på r.... med et personligt ejet firma, så går han SELV på r.... - og ikke blot et ApS i CVR. Jeg har med en del mindre virksomheder (5-25 ansatte) at gøre i dagligdagen. Og jeg har langt større tillid til XXX v/A. And end til YYY ApS. Og jeg er ikke den eneste, bare spørg banker, leverandører osv. Personligt ville jeg ikke drømme om at overlade kildekoden til mit CMS-system til et ApS! Hvem skulle jeg så komme efter, når konkurrenten pludseligt har købt konkursboet?...
proc> Jeg har intet imod enkeltmandsvirksomheder - har selv en. Og jeg ville intet have imod at have min hjemmeside mv. hostet i et enkeltmandsfirma. Men det jeg har behov for lige nu, er et firma som kan hoste stabilt til lidt mere prof. brug og som jeg kan være sikker på også eksisterer om 5 år. Det tror jeg er mere sandsynligt for et A/S end en enkeltmandsvirksomhed. Det skal lige siges, at jeg selv har brugt Tiscali, så jeg er udemærket klar over, at ikke alle store virksomheder automatisk er gode - det er netop derfor jeg oprettede dette spørgsmål.
Jeg har selv professionel erfaring med UNI2 og Inforce A/S - og begge steder bliver der leveret et stykke meget professionelt support og drift arbejde. Dog finder jeg at supporten og fleksibiliteten er bedst hos Inforce A/S.
Jeg stod faktisk i lidt samme situation som du gør. Hos Jepponet valgte man, for at dække mine specielle krav til konfiguration og for at kunne følge med når jeg (forhåbentlig) bliver "stor", at konfigurere et par servere som er dedikeret til mig. Og jeg fik en aftale om speciel bestilling, samlet månedlig afregning, speciel administration/statistik og speciel konfiguration. Så jeg vil stadig stå ved min anbefaling... Har du blot lidt mere end varm luft at tilbyde, vil de gå meget langt for at opfylde dine ønsker - og det er vel det du gerne vil ha´ - ikk´?
proc> Det lyder nu ikke helt dårligt - jeg vil prøve at kigge lidt nærmere på dem alligevel og høre nærmere om mulighederne. I øvrigt er det jo ikke rigtigt, at man ikke kan gå på røven med et ApS - selvom man ikke kan skylde af sin personlige formue ved en konkurs, er det jo formentlig ens egne (evt. lånte) 125.000 man har lagt, da man startede.
Kommentar: pelkjaer 19/02-2003 09:34:54 "Still no asp/asp.net :o("
Kommentar: startfirma.dk 19/02-2003 14:37:32 "pelkjaer, når vi lige har fået de gamle brugere over på det nye og stabile system så starter vi med udvikling af tiltag...
...herunder er ASP en af vores første prioriteter :)"
Jeg kan sagtens følge din tankegang vedr. A/S. Desværre er sund fornuft sat ud af spillet, når det gælder IT-branchen! Jeg kunne liste kilometervis af eksempler på at garantier, størrelse, erfaring osv. ikke er en sk..disse værd, men de eksempler kan du lige så så selv liste op - vi kender alle et hav af dem! Kig i stedet på om virksomhedens koncept virker levedygtigt. Og på om virksomheden lever som de har gjort sig fortjent til - og ikke som de forventer at fortjene sig til engang!
Jeg tror at Jepponet har ramt helt rigtigt på balancen mellem pris og kvalitet, og jeg tror at se har tilstræækelig fokus på kundernes ønsker til at kunne overleve. Og de vokser som de kan følge med til, uden massiv (og dyr) markedsføring... Det hele virker på mig som om de har tænkt sig at blive på markedet. Og i IT-branchen har jeg faktisk mere tillid til min egen subjektive vurdering end til "normale" kvalitetsparametre. - hvilket har reddet min r.. mere end én gang! ;)
Jeps, hvis jeg går på r.... med et ApS, så skylder jeg 125.000 i banken! Og så må jeg affinde mig med at jeg skal omlægge lånet i mig hus og stige lidt i husleje. Jeg må måske endda vente et år eller to med at skifte bilen ud... Men hvis jeg gør det samme i min nuværende situation - som enkeltmandsvirksomhed - så skylder jeg min gæld. Hele gælden! Og så må jeg finde mig en lejlighed og et job på en fabrik...så jeg knokler, gør jeg!
prøv ovenstående link.... de har en masse ekstra....jeg bruger det selv og har aldrig i 2 år oplevet fejl eller mangler ved deres hosting. Ellers lav en whois på de sites du mener er proff og lever efter de samme krav som dig og køb et site ved samme udbyder...
proc> Du har formentlig ret i mange tilfælde, men alligevel stoler jeg mere på, at et stort firma har døgnovervågning og daglig backup, når de skrive det, end når en studerendes nystartede enkeltmandsvirksomhed påstår det samme.
I det hele taget er webhotel-brancen en underlig branche. Der findes tusindvis af firmaer, der stort set tilbyder det samme på papiret, men når det kommer til stykket, er der kun meget få af dem, som virkelig kan det, de påstår. Det er bare om at finde ud af, hvilke disse firmaer er.
Helt enig! Du skal selvfølgelig bruge din sunde fornuft. Og det er meget nemt at blive hoteludbyder...meget nemmere end at VÆRE hoteludbyder! Men et stort firma er ikke et hak mere sikkert fordi det er stort - eller for den sags skyld fordi det er et A/S. Jeg så bla. på redundant linieføring, mulighed for at leje rackservere i flere størrelser, tilbud om webbackup, salget af resellerløsninger, egenudviklet shop m.m. Og da jeg så havde talt med én som var ekspert i PHP/linux, og et par andre som var "hajer" til hhv. MS og hardware, og derefter kom via regnskabsafdelingen til "sjæferen" for at forhandle, så følte jeg mig rimeligt tryg. Og jeg er ikke blevet skuffet... Men det skal retfærdigvis siges, at jeg også var meget tæt på at vælge Cybercity, alene på grund af deres størrelse/navn/sikkerhed. Det var alene prisen som afgjorde valget...
Hos Yourhost er der blandt andet også 2x 100mbit redundant linieføring, mulighed for at leje rackservere i flere størrelser, resellerløsninger osv.
Min erfaring med store firmaer = telefonkøer og meget svingende support. Mindre firmaer, større interesse og mere engagerede medarbejdere :-) - og ingen telefonkøer.
Synes godt om
Ny brugerNybegynder
Din løsning...
Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.