Avatar billede barth Professor
04. marts 2025 - 14:09 Der er 19 kommentarer

Windows Update virker ikke.

Min Windows Update virker ikke. Jeg har kørt den et utal af gange, men den kan ikke opdatere. https://ibb.co/N6vm6ZRm Jeg prøver igen og igen, men uden held. Jeg har også kørt fejlretningsværktøj. Det hjalp heller ikke.

Jeg har været i kontakt med Windows support, og de anbefalede mig dette:

I kommandopromptvinduet skal du skrive følgende kommandoer én efter én og trykke på Enter efter hver kommando:
net stop wuauserv
netto stop bits
net stop cryptsvc
ren C:\Windows\SoftwareDistribution SoftwareDistribution.old
ren C:\Windows\System32\catroot2 catroot2.old
net start wuauserv
netto start bits
net start cryptsvc
3. Efter at have kørt disse kommandoer, prøv at køre Windows Update igen for at se, om problemet er løst.

Det virkede så heller ikke.

Har I et råd til mig?  Det er jo et temmelig alvorligt problem, og jeg kan jo ikke geninstallere W11 uden jeg mister alle mine programmer. Så det vil jeg meget nødigt.

Håber på hjælp.
Avatar billede claes57 Ekspert
04. marts 2025 - 14:20 #1
hvilken win11 kører du med nu?
prøv evt en gang til, som start kommandoprompt som administrator
Avatar billede ole_madsen Ekspert
04. marts 2025 - 14:27 #2
Jeg kan se du kører 23H2. Så er løsningen nok temmelig oplagt.

Hent nyeste medie (24H2): https://www.microsoft.com/da-dk/software-download/windows11 - hent som ISO fil.

Når den er hentet, åbner du den, og kopierer indholdet til et passende sted på harddisken (eller et eksternt medie).

Når det er gjort, kører du setup.exe filen. Det vil starte en opgradering fra den nuværende 23H2 til 24H2 - og vil i samme omgang reparere de relevante Windows Update filer.

Dine installerede programmer og data bliver ikke berørt - men god backup er nu alligevel normal praksis :-)
Avatar billede barth Professor
04. marts 2025 - 14:40 #3
Tak Ole.
Det vil jeg prøve. Jeg har desværre ikke tid lige nu, men jeg skal nok vende tilbage.
Avatar billede barth Professor
04. marts 2025 - 14:42 #4
Hej igen Ole.
Jeg kan se, at jeg har hentet den fil. Men jeg kan ikke åbne den. Hvordan åbner jeg?
Avatar billede barth Professor
04. marts 2025 - 14:42 #5
Det er denne jeg har Win11_24H2_Danish_x64.iso
Avatar billede ole_madsen Ekspert
04. marts 2025 - 15:04 #6
Dobbeltklik på den - det vil åbne ISO-filen som et virtuelt drev, eks E:

Så kan du finde indholdet på E: (eller F: eller hvad det nu er blevet til).
Avatar billede barth Professor
04. marts 2025 - 15:09 #7
Når jeg dobbeltklikker på den, s spørger den hvilken app jeg vil bruge? Nu valgte jeg stifinder, og så ser det ud som om den er åbnet. Så nu prøver jeg her fra. Tak
Avatar billede kurt54 Ekspert
04. marts 2025 - 19:41 #8
Kører du på hardware der ikke opfylder Microsofts krav ?

tjek evt. med appen tilstandskontrol -den kan downloades fra Microsoft på denne side.

https://www.microsoft.com/da-dk/windows/windows-11#pchealthcheck
Avatar billede barth Professor
04. marts 2025 - 22:34 #9
Nej. Jeg har helt legalt Windows 11. Min computer opfylder alle krav
Avatar billede barth Professor
05. marts 2025 - 10:14 #10
Nu har jeg fået et andet stort problem. Jeg satte installationen i gang, og det blå vindue fortalte at installation om Windows 11 var i gang. Men såstoppede den ved 56%! Der lod jeg den stå et par timer, og så afbrød jeg.
Jeg satte så installationen i gang i går aftes, og lod den køre hele natteten.
Men her til morgen stod den igen på 56%.
Hvad kan jeg gøre???
Avatar billede ole_madsen Ekspert
05. marts 2025 - 11:25 #11
Ja så lyder det godt nok grelt... - start med at køre en disk-kontrol og se om den finder fejl.

Dernæst skal du forsøge at reparere systemet - kommandoerne findes her: https://support.microsoft.com/da-dk/topic/brug-v%C3%A6rkt%C3%B8jet-kontrolprogram-til-systemfiler-til-at-reparere-manglende-eller-beskadigede-systemfiler-79aa86cb-ca52-166a-92a3-966e85d4094e

Findes der ikke fejl, så er et andet gammelt trick også at prøve at hente opdateringen manuelt - den ligger her: https://catalog.sf.dl.delivery.mp.microsoft.com/filestreamingservice/files/23fc3e11-c882-440a-b204-3fd16c443443/public/windows11.0-kb5052094-x64_52adea5d5c4029eb04c8766822416804968a472b.msu - ofte får man en "klartekst" fejlmeddelelse når man forsøger at installere manuelt (og en gang imellem installeres den bare...)
Avatar billede barth Professor
05. marts 2025 - 11:45 #12
Tusind tak Ole. Du har været en stor hjælp. Jeg har hentet filen igen fra dit link, og vil køre den senere.
Jeg har kørt en tilstandskontrol og kører i øjeblikket Windows11InstallationAssistant.
Den har nået 80%. Så genstarter den efter en halv time, så måske hjælper det også.
Men tusind tak for din professionelle vejledning. :)
Avatar billede barth Professor
05. marts 2025 - 15:44 #13
Hej igen Ole.
Jeg vil meget gerne se om jeg kan løse problemet ved at installere manuelt.
Men når jeg bruger dit link får og siger ja til at installere får jeg denne: https://ibb.co/TMKk0z8N
Har du et andet link hvor jeg kan lave manuelle installationer af de 3 opdateringer jeg mangler?
Jeg vil jo helst undgå at geninstallere Windows 11 for så mister jeg vel alle mine installerede programmer, gør jeg ikke?
Tusind tak for din hjælp.
Avatar billede ole_madsen Ekspert
05. marts 2025 - 17:29 #14
Det er jo faktisk samme fejlkode som du får i Windows Update - men nu har du altså fejlteksten også... - der må være en eller anden sti som Windows Update savner.

Prøv at gå i en (eleveret) powershell kommando og kør kommandoen: Get-WindowsUpdateLog

Det danner en større logfil - måske står der et sted i den hvad det er for noget der ikke kan findendes.

Ellers må du:

1. Kontakt Microsoft support, nu du har fejlteksten med - og evt. logfilen.
eller
2. Som sidste udvej laver du en bootbar USB-stick med den hentede ISO-fil (eller bruger Windows media-creation-tool til at lave den), booter på den og kører windows-opdateringen denne vej.

2. bør IKKE slette dine filer og programmer, men pas på under opgraderingen/installationen, for du bliver spurgt!! - så skal du jo svare det rigtige :-)
Og det er også en forudsætning at boot-mediet er samme sprog og "version" (professional, enterprise, home) som den du har installeret. Ellers vil den formentlig ikke opgradere...
Avatar billede barth Professor
05. marts 2025 - 17:57 #15
Tak Ole.
Det lyder temmelig kompliceret. Det må jeg prøve at se på i morgen.
Foreløbig tak igen
Avatar billede barth Professor
06. marts 2025 - 08:51 #16
Hej igen Ole.
Nu har jeg kørt din kommando, men den siger https://ibb.co/Ld8jP9jQ ????
Avatar billede barth Professor
06. marts 2025 - 11:04 #17
Nu kan jeg ikke køre fejlretning på Windows Update. Og jen kan heller ikke geninstallere Windows 11 med den ISO fil jeg har hentet.

Så nu nulstiller jeg den. Så må jeg begynde for fra.

Men tak for al hjælp.

Venlig hilsen

Hans
Avatar billede ole_madsen Ekspert
06. marts 2025 - 12:29 #18
Hvis du reinstallerer er det selvfølgelig ligegyldigt, men til andre - den kommando der fejler for dig, skal køres i en Powershell kommandoprompt - ikke i en Windows kommandoprompt (start, kør, powershell.exe).
Avatar billede barth Professor
06. marts 2025 - 12:52 #19
Tak Ole. Det havde jeg ikke helt styr på.
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
IT-kurser om Microsoft 365, sikkerhed, personlig vækst, udvikling, digital markedsføring, grafisk design, SAP og forretningsanalyse.

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester